Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Blå lys og helbredsrisiko

Brug af kunstigt lys om aftenen og natten, kan være farligt for helbreddet.

Lyset opfanges af nerver, som løber fra særlige sensorer i øjets nethinde til pineal kirtlen. Pineal kirtlen producerer melatonin, som får os mennesker til, at føle os trætte og falde i søvn.

Melatonin er bl.a. et vigtigt kræftbekæmpende hormon og produceres kun når øjnene er omsluttet af mørke.


Melatonin er også en kraftig antioxidant, der modvirker de skadelige virkninger fra frie radikaler, som kommer af stråling og kemiske stoffer. Melatonin tager brodden af den specifikke kræftfremmende karakter ved østrogen og griber dermed ind i metabolismen af de stoffer, som nærer kræftceller.

Ved at forkorte det tidsrum, vi er omsluttet af mørke, så forkorter vi også det tidsrum hvor kroppen producerer melatonin.

Hvis der ikke var kunstigt lys på jorden, så ville der i gennemsnit være 12 mørketimer om natten (f.eks. ved Ækvator).

Nye forskningsresultater fra Harvard University konstaterer, at blinde mennesker (der altid oplever mørke), producerer melatonin i 9-10 timer om natten. De fleste mennesker i den vestlige verden er omgivet af mørke i ca. 7-8 timer om natten, hvilket reducerer produktionen af melatonin til 6-7 timer.


Blinde mennesker har 50% mindre risiko for, at udvikle kræft end seende mennesker.

Det skal bemærkes, at melatonin ikke er det eneste hormon, som produceres i pineal kirtlen. Produktionen i pineal kirtlen er mere kompleks og omfatter andre sekreter. Det er endnu ikke helt fastslået, om disse sekreter også spiller en rolle i bekæmpelsen af kræft.

Fornyligt blev der afsluttet et forsøg på Thomas Jefferson University i Philadelphia. Der blev taget blodprøver fra kvinder under tre forskellige forhold;  i løbet af dagen når melatonin ikke var til stede i blodet, i nattens mørke når melatonin var til stede i blodet og tilsidst i løbet af natten, når kvinderne var udsat for flere timers kunstigt lys. Melatonin var ikke til stede i kvindernes blod, i det sidste forsøg. I den følgende fase af forsøget blev dette blod uden melatonin indført i menneskelige brysttumor hos rotter. Dette resulterede i, at tumorerne voksede hurtigt. Derefter blev blod med melatonin indført i de samme brysttumor og dette resulterede i en langsommere vækst eller slet ingen vækst.

Da det forekommer usandsynligt, at vi bortskaffer kunstigt lys, så er det alligevel opmuntrende, at man i år 2003 opdagede, at ikke alle frekvenser i lysspektret dæmper produktionen af melatonin.

Det er kun lys i den blå ende af det synlige lysspekter, som dæmper produktionen af melatonin. Problemet løses derfor ved, at blokere det blå lys.

I dagligdagen kan man bruge lys i de andre farver af lysspektret. F.eks. ved læsning, TV eller ved en PC.


Denne påstand blev først demonstreret på University of Toronto, hvor man simulerede skifteholdsarbejde og forsøgspersonerne bar søvnbriller, som blokerede det blå lys i lysspektret. Forsøgspersonerne producerede melatonin, selv om de var i stærkt oplyste omgivelser.

Lighting Research Institute ved John Carroll University i Cleveland har udviklet el-pærer og specielle søvnbriller, som udelukker det blå lys. Det anbefales, at man bærer disse søvnbriller et par timer før sengetid. Når man kombinerer brug af søvnbriller med den faktiske søvn, så kan det bevirke, at man opnår 9-10 timers produktion af melatonin og dermed forhåbentlig mindske risikoen for kræft.

Man bliver hurtigt søvnig af, at anvende søvnbriller og mange brugere rapporterer, at de rent faktisk sover mere om natten.

I USA bliver der årligt udskrevet 46 millioner recepter på sovepiller. Brug af søvnbriller kan være en bedre metode til behandling af søvnløshed, uden de bivirkninger som sovepiller kan forårsage.

Søvnbriller anvendes hovedsageligt mod jet-lag, søvnproblemer og af børn og unge, som har svært ved at falde i søvn.



Nybagte mødre
Det kan være et problem, når nybagte mødre skal op om natten og pleje deres barn. Når de udsætter deres øjne for almindeligt kunstigt lys, så stopper produktionen af melatonin. Når mødrene går i seng igen, så kan de have svært ved, at sove videre. Hvis dette gentager sig i løbet af den samme nat, så kan produktionen af melatonin stoppe helt. Den kommende nat, vil produktionen af melatonin sikkert først indtræffe senere og mødrene kan derfor have svært ved, at falde i søvn på det sædvanlige tidspunkt. Hvis dette gentager sig i løbet af nogle dage eller uger, så kan deres indre ur blive blive så voldsomt forstyrret, at de kan få en decideret depression.

Ved at anvende søvnbriller om natten kan mødrene gå på toilet uden, at forstyrre produktioen af melatonin. Derved undgår man risikoen for postpartum depression.

Hvis man ved amnning om natten har brug for lys, så kan man montere el-pærer, som blokerer det blå lys. Dette bevirker, at mødrene maksimerer produktionen af melatonin, som også er tilstede i modermælken og som får barnet til, at sove godt.


Menstruation
Forskning har endvidere afsløret, at når der er mere melatonin i kroppen pga. længere søvn, så hjælper det til med, at stabilisere menstruations cyklusen. Dette forbedrer iøvrigt chancen for befrugtning.

Anvendelse af søvnbriller:
Man skal bære søvnbriller i 2 timer, før man skal i seng og hvis man skal ud af sengen i løbet af natten. Hvis det ikke hjælper tilstrækkelig, så kan man prøve, at bære brillerne i mere end 2 timer, før man skal i seng. Man kan prøve sig frem og det er vigtigt, at man bærer dem i mindst en uge før, at man evt. giver op.

Hvis man anvender søvnbriller 2 timer før man skal i seng, så tager det kroppen 4 til 5 dage, at forøge produktionen af melatonin med 2 timer.

Selvom man bruger søvnbriller om aftenen og evt. om natten, så kan man sagtens anvende lysterapi om morgenen.

 

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate