Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Artikler om daggrysimulation

Her er samlet en række resumés af artikler, som omhandler daggrysimulation.

Resuméerne er hentet hos trykte medier og internetaviser og oversat af Dansk Lysterapi (copyright). Originalmateriale kan rekvireres.


GBR -- Det er tid til, at indstille døgnrytmen
Forfatter/kilde: BBC, Helseekspert Dr. Trisha Macnair - 2007.08.28

GBR -- Den bedste måde til en lysere tilværelse
Forfatter/kilde: Lumie Ltd. - 2007.03.26

SWE -- Daggrysimulator i TV4 – Morgennyhederne
Forfatter/kilde: TV4 Morgennyhederne – 2007.01.15

GBR -- Kom igang med en lys start på dagen
Forfatter/kilde: Lumie Ltd. - 2007.01.11

USA -- Daggrysimulator tøjler vintertristhed
Forfatter/kilde: The Boston Globe, Reuters Health, Michael Terman - 2007.01.03

USA -- Få greb om vintertristheden
Forfatter/kilde: The New York Times, Jane E. Brody - 2006.12.05

DNK -- En rigtig solopgang kræver 220 V
Forfatter/kilde: Jyllands Posten, Stig Olesen – 2006.01.22

GBR -- Gør mørke nætter dig overvægtig?
Forfatter/kilde: Bella Magazine, Jane Feinmann - 2005.12.01

SWE -- Test af daggrysimulator i Göteborg Posten
Forfatter/kilde: Göteborg Posten, Teknik og Trender - 2005.08.18

SWE -- Din krop behøver meget lys!
Forfatter/kilde: Expressen, Ulf Nilsson – 2004.11.22

GBR -- Virker det virkelig?
Forfatter/kilde: Marie Claire (Tried and Test) - Februar 2003

GBR -- Der er ingen grund til at være trist
Forfatter/kilde: Evening Standard, Lucie Wood - 2003.01.30

USA -- Daggrysimulation kan lysne humøret hos patienter med SAD
Forfatter/kilde: The Seattle Post Intelligencer, P. Hutchinson – 2000.12.20

AUS -- Vinterdepression
Forfatter/kilde: Australian Broadcast Corporation, Norman Swan feat. Dr. Avery - 1997.08.11

SWE -- TV programmet ”Du er hvad du spiser” tester daggrysimulation
Forfatter/kilde: TV3 Sverige - programserie

GBR -- Daggrysimulation tog guld i Athen
Forfatter/kilde: Edd Coode


GBR -- Det er tid til, at indstille døgnrytmen
Forfatter/kilde: BBC, Helseekspert Dr. Trisha Macnair - 2007.08.28
Den britiske vinter starter d. 28. oktober. For mange mennesker betyder dette endeløs kulde, sløvhed og vægtøgning. Mindst en ud af tyve, vil blive ramt af vinterdepression (SAD), som er en særlig form for depression, som eksperter tilskriver mangel på dagslys. Yderligere en ud af 8 mennesker vil lide af "vintertristhed".
Men det behøver ikke, at være en vinter præget af misfornøjethed. Eksperterne har tiltro til, at man ved, at tilbagerykke døgnrytmen, har svaret til, at afværge forkølelse og bekæmpe vinterdepression.
Lysterapi virksomheden Lumie har udviklet en række daggrysimulatorer, som netop kan dette.
Professor Angela Crow fra psykologisk afdeling ved Westminster University, forklarer hvordan daggrysimulatorerne virker. "Alle levende organismer fungerer over en 24 timers døgnrytme. Vi har alle nat og dag cyklus og disse fysiologiske processer kan blive "faseforsinkede" om vinteren. Dette medfører, at det tager længere tid for vores kroppe, at skifte fra nattesøvn til dagsaktiviteter. Daggrysimulation udløser og regulerer døgnrytmen (indre ur), mens du langsomt vågner op.
"Vi har opdaget, at daggrysimulation i løbet af vintermånederne er vigtigt i den daglige regulering af immunsystemet. Dette hjælper reguleringen af vores 24 timers døgnrytme, gennem en lang mørk vinterdag. Desuden er det fordelagtig for, at bevare et godt helbred".
Dr. Trisha Macnair tilføjer: "Nætterne om vinteren kan være mellem 15-19 timer lange. Vi tager afsted på arbejde i mørke og kommer hjem fra arbejde i mørke, så det er ikke overraskende, at mange af os er tilbøjelige til sygdomme og bliver årstidsbestemt påvirket. Den vigtigste bestanddel i behandlingen af vinterdepression og vintertristhed er lysterapi. Dette kan hjælpe til, at lindre symptomerne på depression og andre bivirkninger som; mangel på energi, dårligt immunsystem og vægtøgning".
Daggrysimulation sikrer, at din krop fungerer i dens egen dagscyklus og herved hjælpes til opretholdelse af et stærkt immunsystem og modvirkning af vintertristhed. Så, mens tiden går og dagene bliver kortere, hvorfor skulle man gå en sløv vinter imøde? Sørg for, at sætte din egen døgnrytme tilbage dette efterår.
 

GBR -- Den bedste måde til en lysere tilværelse
Forfatter/kilde: Lumie Ltd. - 2007.03.26
Svimlende 5 millioner mennesker i England lider af vinterdepression eller vintertristhed. Til trods for dette tal, så er der stadigvæk uvished blandt de lidende om, hvad der er bedst til, at behandle denne tilstand. Alligevel, så var der mange af vores kunder, som har henvendt sig til os igen for, at gøre os opmærksom på, at vores lysprodukter, på dramatisk vis, havde forbedret deres vinterdepression og fået dem videre i deres liv. Faktisk, så fortalte 90% af vores kunder, i et interwiev, at vores daggrysimulatorer havde lindret deres vinterdepression og vintertristhed.
Desuden, så har TNS Healthcare fornylig afholdt et interwiev af  200 læger (2007 januar) som viste, at 72% af dem havde anbefalet lysterapi til patienter med vinterdepression. Alligevel, så forbliver antidepressiv medicin den mest almindelige fremgangsmåde i behandlingen. Sidste år, sammenlignede man i kliniske forsøg Prozac med lysterapi og man fandt frem til, at de var lige effektive i behandlingen af vinterdepression. Men lysterapi fremviste påfaldende fordele meget hurtigere og blev lettere tolereret, hvorimod nogle forsøgspersoner som anvendte Prozac, oplevede ophidselse, søvnforstyrrelser og palpitation (American Journal og Psychiatry 2006 May;163(5):805-12).
Hvorfor skulle man så vælge lysterapi?
-  Naturlig medicinfri behandling med praktisk talt ingen bivirkninger.
-  Omkostningseffektiv langsigtet løsningsmodel.
-  Etableret behandlingsmetode understøttet af klinisk bevis.
-  Patienterne er selv i stand til, at klare problemet.
-  Alle produkterne er tilgængelige med en prøveperiode på 30 dage.
Lysterapi er en effektiv, sikker og naturlig måde til, at lindre symptomerne på vinterdepression og vintertristhed.
 

SWE -- Daggrysimulator i TV4 – Morgennyhederne
Forfatter/kilde: TV4 Morgennyhederne – 2007.01.15
Simuleret solopgang hjælper vintertrætte. Kunstig solopgang er et godt middel mod vinterdepression !, siger professor i adfærdspsykologi Torbjörn Åkerstedt.
http://tv4.se/klipp/94795.html
" src="/frontgate_system/frontgate_editor_4/cuteeditor_files/Images/anchor.gif">" src="/frontgate_system/frontgate_editor_4/cuteeditor_files/Images/anchor.gif">" src="/frontgate_system/frontgate_editor_4/cuteeditor_files/Images/anchor.gif">

GBR -- Kom igang med en lys start på dagen
Forfatter/kilde: Lumie Ltd. - 2007.01.11
Mange mennesker indser hvor fordelagtigt ekstra lys kan være en mørk vintermorgen. Daggrysimulatorer har efterhånden i nogen tid hjulpet tusindvis af mennesker med, at lindre elendigheden ved vinterdepression og vintertristhed. Nu er der kommet yderligere undersøgelser, som beviser hvor effektivt en lille dosis ekstra lys om morgen kan være.
Dr. Michael Terman fra Columbia University, har lige udgivet de seneste undersøgelser (trykt december 2007, i The American Journal og Psychiatry), som beviser, at daggrysimulatorer er bemærkelsesværdig effektive ved behandling af vinterdepression. Dr. Terman antyder, at når lysterapi med lyskasser forbliver det umiddelbare første valg ved vinterdepression, med tusindvis af tilfredse patienter, så burde daggrysimulation også overvejes som en mulighed.
Denne undersøgelse kommer på det tidspunkt af året, som betragtes som den mest depressive, mørke og trøstesløse periode, hvor patienter med vinterdepression lider mest. Alligevel, så er resultaterne af undersøgelsen ikke nogen overraskelse for Europa's førende lysterapsi experter ved Outside In/Lumie Ltd. Lumie Bodyclock er en vigtig bestanddel af mange menneskers førstehjælpskasse om vinteren og de udgør en væsentlig forskel i deres liv:
"...der er ikke andre måder, hvorpå jeg vil gå igennem endnu en vinter uden disse Bodyclocks". (Fru A., Hertfordshire)
"Effekten er dramatisk. Førhen, når jeg blev nødt til, at stå ud af sengen kl. 9:30 om vinteren, så kunne jeg nu stå ud af sengen før kl. 7:00 og læse i 2 timer inden andre i husstanden begyndte, at røre på sig". ( Dr. M., Glasgow)

USA -- Daggrysimulator tøjler vintertristhed
Forfatter/kilde: The Boston Globe, Reuters Health, Michael Terman - 2007.01.03
New York - For dem som lider af vinterdepression (for det meste udløst af mangel på lys), kan et apparat til sengebordet, som simulerer en solopgang give lindring, viser et forsøg. Negativ luft ionisering, som også kan stå på sengebordet, synes at være lige så effektiv.
"Daggrysimulation og negativ luft ionisering er to naturlige, ikke farmaceutiske miljømæssige forbedringer, som nu er dokumenteret til, at være overlegen i forhold til placebo og bemærkelsesværdig effektiv ved behandling af vinterdepression", fortalte Dr. Michael Terman Reuters Health.
I forsøget beviste både daggrysimulation og negativ luft ionisering, givet i slutningen af søvnforløb, at de var lige så effektive som lyskasser, givet efter opvågning. Behandling med lyskasse er en anerkendt behandlingsform mod vinterdepression (SAD).
Når man anvender en lyskasse til lysterapi, så skal man sidde foran den i 30 minutter, ved morgenmaden. Daggrysimulation og negativ luft ionisering er mere behageligt, idet man får det automatisk og på en ikke iøjnefaldende måde, under den sidste time af søvnen og samtidig står apparatet blot på natbordet.
Dr. Michael Terman og Dr. Jiuan Su Terman fra Columbia University i New York, har i deres forsøg tilfældigt udvalgt 99 voksne patienter med vinterdeptession, som blev tildelt en af følgende 5 behandlingsformer; daggrysimulation (lig med en solopgang i maj måned på de nordlige breddegrader), en kortvarig daggrysimulation (blink), lyskasse efter opvågning, høj tilstrømning af negative luft ioner eller lav tilstrømning af negative luft ioner.
Det blev indrapporteret til American Journal of Psychiatry, at almindelig daggrysimulation, høj tilstrømning af negative luft ioner og brug af lyskasse viste sig, at være nogenlunde ligeværdige mht. bedring af symptomerne ved vinterdepression.
Forbedringer blev observeret hos 57% af patienterne som fik lysterapi med lyskasse. Ved daggrymimulation 50%, ved høj tilstrømning af negative luft ioner 48%.  Som kontrast blev der observeret forbedringer hos 23% af patienterne som fik lav tilstrømning af negative luft ioner og 43% ved den kortvarige daggrysimulation (blink).
Selvom den kortvarige daggrysimulation (blink) var "terapeutisk aktiv" hos nogle patienter, så førte det til  vedholdende, fremkomst og forværring af depressive symptomer. Dermed er det en "ufordelagtig metode", skrev Michael Terman.
Til opsummering sagde Michael Terman, at lysterapi med lyskasse forbliver det første valg ved behandling mod vinterdepression, idet tusindvis af tilfredse mennesker har haft succes med den behandlingsform. Daggrysimulation og negativ luft ionisering skal også betragtes som en mulighed.
Hvis du tror, at du lider af vinterdepression, så foreslår Michael Terman som trin nummer et, at man udfylder online spørgeskema (Personalized Inventory for Depression and SAD survey), som er et gratis og fortroligt på den ikke kommercielle webside fra Center for Environmental Therapeutics:
www.cet.org. Siden omhandler også mere udførlig beskrivelse af terapi med lys og ioner.
Kilde: American Journal of Psychiatry, December 2006
http://www.boston.com/business/technology/articles/2007/01/03/dawn_simulator_curbs_wintertime_blues/

USA -- Få greb om vintertristheden
Forfatter/kilde: The New York Times, Jane E. Brody - 2006.12.05
Nu er det igen den tid på året, som på trods af øgningen af festligheder ved ferien, så drosler hele 1 ud af 5 amerikanere ned. Årsagen er den nu velkendte, men stadigvæk sjældent behandlet forstyrrelse: vintertristhed eller vinterdepression (SAD).
Der findes mange midler til, at hjælpe dem som er påvirket af vinterdepression til, at flygte fra en lidelse, som får mange til, at krybe ned under dynen og først komme frem igen til foråret. Og minsandten, så er der eksperter som henviser vinterdepression som en form for vinterdvale.
Problemet starter typisk gradvis, ligesom dagene bliver kortere om sensommeren eller om efteråret og topper midt på vinteren i områder, hvor der kan være mellem 9-10 timers dagslys.
For de ca. 14 millioner svært påvirkede voksne amerikanere, så kan vinterdepression sende dem ind i et frit fald, som gør det svært, eller umuligt at gennemføre de daglige pligter og drage fordel af livets glæder. Endnu andre 33 millioner amerikanere er påvirket i mildere grad (vintertristhed, red.), men kan opleve mindre energi, mindre glæde, mindre kreativitet eller mindre produktivitet i de mørke vinterdage.
Den mest almindelige brugte behandlingsform er, at udsætte sig for flere timer daglig kunstigt lys med høj intensitet. Det er et forsøg på, at simulere de længere sommerdage, hvor mennesker med vinterdepression har det bedst.
Jeg lag og døgnrytmen.   Psykiater Dr. Alfred J. Lewy har studeret biologien ved vinterdepression, beskriver den som en form for jet lag, som er et begreb han forelagde for 20 år siden. Han har for nyligt udgivet eksperimentielt bevisførelse, som han påstår attesterer gyldigheden af denne teori. Hvis dette er sandt, så gør det vinterdepression til en forstyrrelse i døgnrytmen (det 24 timers mønster, som normalt passer med "søvn/vågen" cyklusen med alle andre kropslige rytmer).  Dr. Lewy anslår, at der med det forsinkede daggry og de kortere dage om efteråret og vinteren, så driver patienternes rytme ud af dens normale fase med "søvn/vågen" cyklusen. På samme måde som når man rejser over mange tidszoner.
Dr. Lewy siger, at man først kommer sig helt over jet lag efter nogle dage, når døgnrytmen igen bliver synkroniseret med dag og nat. Hos mennesker med vinterdepression tager denne justering 5 måneder.
Hvis hans teori understøttes af yderligere forskning, så kan det en dag være muligt, at behandle vinterdepression med en daglig lille dosis tidsudløst melatonin, som er det hormon i hjernen der regulerer "søvn/vågen" cyklusen. Melatonin udskillelsen øges om aftenen og medfører søvnighed og udskillelsen falder igen ved daggry. Ideen er, at skræddersy en administrering af melatonin på en måde, som retter op på desynkroniseringen ved døgnrytmen hos mennesker med vinterdepression. En lille smule melatonin (meget mindre end det der sælges i helseforretninger) kan bruges til, at komme sig hurtigere over jet lag.
I hans forsøg, som blev udført sammen med 3 kollegaer ved Oregon Health Sciences University, identificerede Dr. Lewy 2 typer patienter med vinterdepression. Ca. 2/3 havde brug for lysterpi om morgenen eller melatonin om aftenen for, at korrigere deres indre ur. De øvrige lysterapi om aftenen eller melatonin om morgenen til, at korrigere deres indre ur. For øjeblikket er der ingen kommercielle forehavender som udbyder tidsudløst melatonin af lav dosis. Det kan bruges med eller uden lysterapi for, at hjælpe mennesker med vinterdepression.
Aktuelle kure.   Dr. Norman E. Rosenthal, som oprindelig stammer fra Syd Afrika og oplevede hans egen seriøse problem med vinterdepression, mens han var bosat ved New York State Psychiatry Institute i 1976. Han blev ekspert i, at diagnosticere og behandle problemet. Hans viden og erfaringer ved, at hjælpe sig selv og utallige patienter ramt af vinterdepression er sammenfattet i bogen: "Winter Blues: Everything You Need To Know to Beat Seasonal Affective Disorder", hvis reviderede udgave blev udgivet samme år af Guilford Press.
Dr. Rosenthal beskriver meget passende vinterdepression som en energikrise. Patienterne er ikke deprimerede i traditionel følelsesmæssig forstand, men de føler sig nærmere som om, at batterierne er flade.
Symptomerne på vinterdepression ligner symptomerne ved alvorlig depression. Patienterne siger, at de må trække sig selv ud af sengen om morgenen, selv efter 10 timers søvn og tvinge sig selv til, at udføre de nødvendige gøremål. De føler sig sløve og vil derefter ikke besøge nogen eller lave noget. De får koncentrationsbesvær og har svært ved, at tænke klart og hurtigt.
Sexlysten svinder ofte markant, men erstattes ofte af en umættelig trang til kulhydratholdigt brød, pasta, kartofler, ris og slik, som resulterer i vægtøgning. Mange mennesker med vinterdepression har 2 garderober. Den med vintertøjet er 2 størrelser større.
Den mest almindelige kur er lysterapi. Men ikke med et hvilket som helst lys. Patienterne rådgives til, at sidde foran en specialfremstillet lyskasse, som udgiver ca. 10.000 lux fra en fluoriserende lampe. Behandlingen foregår oftest om morgenen i mindst 45 minutter. Nogle patienter har brug for flere timers lysterapi hver dag for, at holde symptomerne væk og det indebærer, at man har en lyskasse derhjemme og endnu en på arbejdet.
Blandt de kommercielle kilder til en lyskasse er Center for Environmental Therapeutics, som sælger dem for $200,00. Deres webside,
www.cet.org, er en brugbar kilde til information om vinterdepression.
Af andre lys-forstærkende forslag, så foreslår Dr. Rosenthal, at man skal tage på ferie til et solrigt klima nær Ækvator, hvor dagene er længere end om vinteren. Men han advarer om, at man skal gøre sig klart, om man kan klare sommeren der.
Brugbare apparater og terapi.   For dem som bliver hjemme på de nordlige breddegrader, så foreslår Michael og Jiuan Su Terman fra New York State University ved Columbia University (de har udført pionerforsøg med apparater mod vinterdepression), at man overvejer, at anskaffe sig en daggrysimulator. Dette apparat øger lysstyrken i en lampe i soveværelset hver morgen, mens man sover. Den afhjælper symtomerne ved vinterdepression ved, at få kroppen til at tro, at den oplever en solopgang om sommeren.
Den kan også hjælpe mennesker, som ikke har vinterdepression, men hader at vågne om morgenen, mens det stadigvæk er mørkt udenfor.
Michael og Jiuan Su Terman har også fundet et andet brugbart apparat, en negativ ion generator. Det har vist sig, at man ved at sidde foran et apparat, som afgiver negative ioner ved høj intensitet i 30 minutter hver morgen var næsten lige så effektivt, som at sidde foran en lyskasse i 30 minutter. Generatorerne er tilgængelige for $165,00 fra Center for Environmental Therapeutics (Michael Terman er bestyrelsesformand). Fordelen ved dette apparat er, at man kan bruge det mens man sover.
En anden metode, som har vist sig effektiv er kognitiv adfærds terapi, som kan bruges med eller uden lysterapi. Kelly J. Rohan fra Uniformed Services University og the Health Sciences i Bethesde, Md. (og nuværede ved University of Vermont), fandt frem til, at denne form for terapi (kortvarig form for psykoterapi som hjælper mennesker med negative tanker og adfærd), var lige så effektiv som lysterapi i et forsøg med 23 mennesker med vinterdepression.
Og til forskel fra lysterapi, så kan kognitiv adfærds terapi forebygge tilbagefald af symptomerne på vinterdepression til den kommende vinter.
Dr. Rosenthal anbefaler også en diæt, som er høj på protein og lav på kulhydrater. Endvidere anbefaler han motion udendørs eller indendørs foran en lyskasse.

http://www.boston.com/yourlife/health/other/articles/2006/12/05/getting_a_grip_on_the_winter_blues/

DNK -- En rigtig solopgang kræver 220 V
Forfatter/kilde: Jyllands Posten, Stig Olesen – 2006.01.22
Det måtte komme: en elektronisk daggrysimulator, der gør det muligt midt om vinteren, at vågne veloplagt klokken 07:00 i et soveværelse fyldt med solskin. Vi satte straks stikket i kontakten.
I 10 dage har jeg morgen efter morgen forsøgt at snyde min hjerne til at tro, at der er forår, at solen skinner, og at jeg er i godt humør.
Bedraget er sket med en 60 W pære og har været rettet mod en kirtel på størrelse med et knappenålshoved. Kirtlen hedder nucleus suprachiasmaticus og sidder inde i hjernen, hvor de to synsnerver krydser hinanden; herfra styrer den det biologiske ur, som regulerer vores kropstemperatur og produktionen af søvn- og humørstimulerende stoffer som melatonin og serotonin.
Det elektroniske morgengry er let at installere. Når daggrysimulatoren er sluttet til 220 V, skal timeren blot indstilles som på ethvert andet digitalt ur, hvorefter man trykker sig ind på et vækningstidspunkt. Så vil morgengryet begynde præcis en halv time tidligere.
De første morgener oplevede jeg overgangen fra et soveværelse som en solopgang over Gudhjem til en entré så begsort som en vinternat i Murmansk som temmelig voldsom. Men allerede for fem dage siden slog jeg mit vækkeur fra og lod alene daggryet trække mig ud af Morfeus’ arme. Det var bestemt ikke ubehageligt, og nu har jeg lært at bedømme tidspunktet alene på det digitale daggrys intensitet. Også clockradioen er likvideret. Klokken-syv-radioavisens opremsning af katastrofer passer ikke rigtigt til en dugfrisk 60 W majmorgen. Min nucleus suprachiasmaticus er en kirtel under indflydelse, kan jeg mærke.
http://jp.dk/arkiv/?id=181254

GBR -- Gør mørke nætter dig overvægtig?
Forfatter/kilde: Bella Magazine, Jane Feinmann - 2005.12.01
Hver jul skifter den 28 årige Polly Rogerson fra Chester, fra en sprudlende livsglad person, til en sløv og vranten person. Hendes største ønske var, at  gå i hi indtil foråret. "Om sommeren vågnede jeg om morgenen, fyldt med energi hver eneste dag", siger hun. "Men da det begyndte, at blive mørkere, så havde jeg kun lyst til, at spise pasta og at sove. Henved midten af januar måned, forlod jeg faktisk ikke mit hus og jeg tog meget på i vægt". Tilsidst sagde hendes læge til hende, at hendes sindsstemning var betinget af årstiden. Hun led sandsynligvis af vinterdepression (SAD), som kan forårsage mindre energi, trang til kulhydrater (sukkerarter), vægtforøgelse og mindre sexlyst.
Der er ca. 5 millioner mennesker i England, som er berørt af vinterdepression. Kvinder er sandsynligvis 3 gange mere udsatte end mænd.
Syndromet blev først identificeret for 25 år siden. Det ligger til familier og er mere almindeligt i lande, som ligger langt fra Ækvator.
Det ser ud til, at døgnrytmen hos de lidende ikke fungerer -hvilket betyder, at hormonerne som styrer sindsstemningen varierer i antal, alt efter mængden af sollys.
Mørke dage reducerer mængden af serotonin, som er et stemningsforstærkende hormon -mens melatonin, som frigøres om natten for, at fremme søvnen, forbliver på et højere niveau.
Men på trods af, at man kan diagnostisere syndromet, så er der stadigvæk et skræmmende antal mennesker, som ikke er diagnostiseret.
Psykiater Dr. Norman Rosenthal fra USA, lider af vinterdepression. Han var den første, som identificerede syndromet og som opdagede, at lysterapi med en lyskasse, kunne behandle det.
"Hver eneste vinter er der mennesker, som lider af vinterdepression, som tager meget på i vægt. Og uden behandling, så bliver det mere svært, at tabe sig i vægt i løbet af sommeren", siger han.
Lidende med diagnosen vinterdepression, bliver ofte ordineret antidepressiv medicin, som kan hjælpe. Men forskning viser, at brug af lyskasser er den mest effektive behandlingsform. Man kan endda anvende lysterapi før man vågner om morgenen. Daggrysimulatorer er en slags elektroniske lamper, som automatisk tænder for lyset i op til to timer, før du skal vågne (lysintensiteten stiger gradvis).
"De er ideelle for arbejdende kvinder, som ikke har tid til, at sætte sig ned foran en lyskasse", siger Dr. Rosenthal.
Polly blev ordineret antidepressiv medicin af sin læge. Hun købte sig også en lyskasse. "Jeg har brugt den i to år nu", siger hun. "Jeg har meget mere kontrol over mig selv -det er som om, at jeg har fået mit liv tilbage".
http://www.lumie.com/pdfs/Bella-dec-05.pdf

SWE -- Test af daggrysimulator i Göteborg Posten
Forfatter/kilde: Göteborg Posten, Teknik og Trender - 2005.08.18
Göteborg Posten har testet en daggrysimulator. ”Vi har testet den i en uge og godkender den så sandelig”.
http://www.gp.se/gp/jsp/Crosslink.jsp?d=444&a=228967

SWE -- Din krop behøver meget lys!
Forfatter/kilde: Expressen – 2004.11.22 (Ulf Nilsson)
Mellem november og marts måneder glider næsten 10% af alle, som bor nord for den 40. breddegrad (Madrid i Europa og New York i USA), ind i en vinterdepression. Svært ved at vågne, mindre energi og sexlyst, initiativløs og sløvsind.
Fred var en af disse mennesker. Han havde skabt en virksomhed i fremgang og har lykkedes med næsten alt, han har foretaget sig, men led af en lammende depression. Han opsøgte David Servan-Schreiber vedr. Stadig tiltagende træthed, søvnbesvær samt smerter i nakke og skuldre, som var så smertefuldt, at han måtte arbejde på halvtid. Han havde fået diagnosen ”fibromyalgi”, en sygdom som forener flere symptomer på depression med træthed og invaliderende muskelsmerter. Andre læger havde givet ham antidepressive medikamenter, men med dårlige resultater.
En detalje i Fred’s beskrivelse ramte DSS. Det hele begynde med, at Fred sov dårligt i et par uger og derefter kom smerterne og forværrede situationen. Kunne man have tænkt på lysterapi ? Lysterapi har længe været en kendt metode, ikke mindst i Sverige, hvor der er foretaget en hel del vigtig forskning. Nu bestemte Servan-Schreiber sig for en afledning af lysterapien: daggrysimulation.
En meget enkel og ikke specielt dyr apparat (som kan købes over internettet) simulerer, selv i den sorte svenske vinternat, en ny dags fremtrængende lys –først meget langsomt og siden noget hurtigere.
Selv om dine øjne er lukkede, er de meget følsomme for dette signal, som udløser opvågningen hos alle dyrearter siden tidernes begyndelse og som din følsomme hjerne har vænnet sig til igennem flere millioner års evolution.
Hjernen modtager budskabet om, at søvnen skal afbrydes. Siden hen vågner du naturligt uden, at en drøm skal afbrydes, idet hjernen forstår, at drømmen skal afsluttes af sig selv.
Patienten Fred købte en daggrysimulator og blev rask allerede efter en uge (selv om han ikke blev helt fri for smerterne i ryggen). Servan-Schreiber fastslår at daggrysimulation kan gøre godt for ALLE, selv mennesker som ikke er stressede eller deprimerede. Han udleder: Hvorfor vågne til den skærende lyd fra en alarmvækkeur, som undergraver alle vore biologiske rytmer, når det er muligt, at vågne blidt hver ny dag, ifølge evolutionens naturlige regler.
http://expressen.se/index.jsp?a=209574

GBR -- Virker det virkelig?
Forfatter/kilde: Marie Claire (Tried and Test) - Februar 2003
Denne måned: Kan en terapeutisk lampe hjælpe med, at vågne op om morgenen?
Bodyclock er en alarmclock og lampe som er konstrueret til, at regulere søvn-cyklusen. Men kan den hjælpe Emma Elms med, at vågne op munter og frisk, på en mørk vintermorgen?
Teorien:  Daggrysimulatoren Bodyclock Advance sigter på, at afhjælpe symptomerne på vinterdepression (SAD), som får de lidende til, at føle sig deprimerede, sløv eller irritabel i løbet af vintermånederne. Ved at udnytte kroppens respons på daggry og solnedgang, så vækker daggrysimulatoren dig op med naturlig lys (teoretisk vækker den dig før du kommer til bevisthed), så du springer ud af sengen, som et lille barn juleaftens dag. Om natten slukker den gradvist for lyset over en periode, hvilket giver kroppen signal om, at trappe ned.
Praksis:  Det er ingen hemmelighed, at jeg er frygtelig om morgenen. Jeg vågner desorienteret, mukken og er desperat efter mere søvn. Ligesom de fleste mennesker, så er det hårdt for mig, at vågne op i vintermånederne, når det er mørkt udenfor. Jeg plejer, at føle mig mere munter og sammenhængende efter, at have være vågen i ca. 2 timer.
Jeg har aldrig været begejstret for vækkeure. Den skærende pludselige lyd fra en clockradio, får mig til, at dykke direkte ned under dynen og snooze-knapperne opmuntrer mig til, at sove videre, for derefter at vågne op i blind panik. Og så kommer daggrysimulatoren Bodyclock Advance ind i billedet. Den er en kombination mellem et vækkeur og en lampe, som er specielt konstrueret til, at gøre vækning mere let. Kan jeg så vågne op og føle mig som en "solstråle"?
Daggrysimulatoren Bodyclock Advance anvende en 60W lyspære og du kan vælge mellem 15, 30, 60 eller 90 minutter daggrysimulation. Jeg valgte de anbefalede 30 minutter. Lampen vil gradvis starte med at oplyse kl. 07:00, mens jeg er i en lyksalig søvn. Når de 30 minutter er gået, så starter alarmen (en blid pippende lyd) og jeg burde være sjældent frisk.
Der er også et program til, at falde i søvn til, så jeg valgte en 30 minutters solnedgang. Jeg har normalt ikke besvær med, at falde i søvn men da jeg gik i seng kl 23:30, så indså jeg, at den kunne hjælpe personer med søvnproblemer. Når lyset gradvis slukkes, føler jeg mig døsig mens jeg tænker på, hvordan den nye "jeg" vil være næste morgen.
Men irriterende nok, så var mine øjne lysvågne kl. 06:00. Ubevidst har jeg været bekymret for, at alarmen ikke ville vække mig og jeg kunne derefter ikke falde i søvn igen. Så jeg var mere mukken en nogensinde før. Da alarmen lød kl. 07:30 hoppede min kæreste med stor begejstring ud af sengen og nærmest sprang tværs igennem værelset. Det havde helt klart virket på ham. Faktisk blev han ret interesseret i daggrysimulatoren. Han spurgte mig om hvordan den virkede og vigtigst: "kunne vi beholde den?".
Den efterfølgende aften efter arbejde, gik jeg i byen og fik nogle drinks. Da jeg kom hjem var jeg beruset og var klar til, at gå ud som et lys i et mørkt soveværelse. Så jeg indstillede solnedgangen på daggrysimulatoren til korteste varighed. Normalt,så gør tømmermænd det sværere, at vågne op næste morgen. Men til min overraskelse, så vågnede jeg op i godt humør, lidt før alarmen i et underfundigt oplyst soveværelse. Jeg var så frisk, at jeg ligefrem begyndte, at snakke med min kæreste (konversation om morgenen er normalt udelukket), som kiggede forbløffet på mig.
Når jeg normalt bliver vækket af et vækkeur, så føler jeg det som, at få et glas vand i ansigtet. Men med daggrysimulatoren er det som, at blive kærtegnet blidt til bevidsthed. Da jeg fik min morgenmad følte jeg mig opmærksom, klar og klar til, at tage fat på dagen. Det var helt modsat mit tidligere "jeg", som var sløret i hovedet og som følte sig dårlig.
Det er også en helt anden historie, når jeg kører med undergrundsbanen. Når der er en det tager det sidste sæde, så trækker jeg ikke engang på øjenbrynet.
En måned senere:  Jeg er blevet så afhængig af daggrysimutatoren, at jeg er fristet til, at tage den med mig på ferie. Solnedgangs-programmet hjælper mig til, at falde i søvn hurtigere og skaber en beroligende sindstilstand. Jeg er ikke længere mukken om morgen og jeg vågner op og føler mig langt mere frisk, energisk og optimistisk. Hvem ved, måske begynder jeg snart, at jogge om morgenen i parken...
http://www.lumie.com/pdfs/MarieClaire-Feb-03.pdf

GBR -- Der er ingen grund til at være trist
Forfatter/kilde: Evening Standard, Lucie Wood - 2003.01.30
Siden d. 22. december er dagene blevet længere, selv om det ikke føles sådan. Sådan er det specielt for dem, som skal vågne om morgenen i mørke.
Hvis du synes, at det lyder bekendt det med, at trække dynen over hovedet når alarmklokken lyder, så er du ikke alene. Ifølge Mental Health Association, så føler 45% af os at vi går i hi, på denne tid af året. Unge mennesker og kvinder er mest udsatte.
Alligevel, så er trang til;  sukker eller stivelsesholdigt mad, øget alkoholindtag, mindre sexlyst, mere søvn, vedvarende mangel på glæde, bange sindsstemning - symptomerne på en mere ekstrem form for vintertristhed: vinterdepression (SAD).
Ændring af søvnmønster. Man har endnu ikke fuldstændigt klarlagt årsagen til vinterdepression, men man mener, at der ved årstidernes skiften og ved aftagende sollys, sker et ændring af vores døgnrytme (søvn/vågen mønster).
Idet vi ikke afkorter vores arbejdsdag, således at den passer de afkortede dagstimer (anmod din chef nu), så kommer vores indre ur ud af trit med dagsmønsteret. Vi kan alle opleve vinterdepression i en mildere eller ekstrem grad, når vores krop kæmper for, at tilpasse sig manglen på lys.
Skurken er melatonin, som er et hormon der udskilles fra pinealkirtlen i hjernen og som gør os søvnige. Når det er mørkt, så træder produktionen af melatonin til og gør det svært for os, at vågne op en lysdæmpet morgen. Stærkt lys undertrykker produktionen og forhøjer niveauet af serotonin, som er en neurotransmitter der transmitterer signaler mellem nervecellerne i hjernen. Lavt niveau af serotonin har været hæftet til depression.
Forskning anslår, at lys som når øjet, har en direkte indflydelse på hjernens kemi og kan nulstille søvncyklussen. Vinterdepression kan lindres med lys og naturlig udendørs sollys er at foretrække. Et periodisk ophold i et solrigt klima eller udendørs aktivitet, kan afhjælpe symptomerne på vinterdepression. Men disse løsninger er ikke altid praktisk anvendelige.
I så fald kan lysterapi med en lyskasse, som afgiver et stærkt lys uden UV-stråler, være løsningen. Du kan samtidig se TV eller læse en avis. Lyset er 20 gange stærkere en lyset på dit kontor og kan sammenlignes med lyset en klar forårs morgen. Man siger, at ved belysning mellem 15 - 45 minutter kan lindre depression.
Men hvordan kan den hjælpe til med, at vågne op en råkold vintermorgen? Anskaf en daggrysimulator, som er en lampe der gradvis forøger lysintensiteten, således at når du vågner, så er du badet i lys og har forhåbentlig tilegnet et lignende gemyt.
Solrige dage forude. Jeg har testet Lumie Bodyclock Advanced, som er en kombination af et vækkeur og en lampe med mulighed for en opvågningstid på 15, 30, 60 eller 90 minutter.
Det at vågne op til en gylden lampeskærm og en blid støj, var en velkommen forandring fra det, at blive voldsomt trukket ud af mine drømme, med mit sædvanlige vækkeur. Oplevelsen føltes meget lignende med det, at vågne op en solrig lørdag morgen i juni måned. Snooze-knappen fungerede som en øjeblikkelig solnedgang med en efterfølgende 9 minutters solopgang.
Daggrysimulatoren havde også en mulighed for solnedgang og når lysskæret forsvinder langsomt, så beroliges du og falder blidt i søvn. Den vil især være brugbar for dem, som kæmper med, at nå bevidsthed, skifteholdsarbejde eller oplever jet-lag.
Selv om jeg endnu ikke springer ud af min seng med løssluppen entusiasme, så har min hjerne tillært sig, at lys betyder: tid til opvågning. Jeg føler mig mere kvik og mine morgener har ændret sig fra melankoli til strålende positivitet.

http://www.thisislondon.co.uk/news/article-3168484-details/No+need+to+be+SAD/article.do

USA -- Daggrysimulation kan lysne humøret hos patienter med SAD
Forfatter/kilde: The Seattle Post Intelligencer, P. Hutchinson – 2000.12.20
I hele Seattle, kommer daggryet tidligt i disse dage, -hvis du i dit soveværelse har en elektrisk solopgang. Måske burde du anskaffe dig en af slagsen.
Hvis du har vintertristhed, så kan det være, at du er den ene person ud af 10 personer, som bør læse videre i artiklen. Oplys dit soveværelse, oplys dit liv.
Sammenlignet med den gamle behandling, hvor man skal sidde foran en lyskasse i 30 minutter eller mere, så sparer brugen af en daggrysimulator tid og penge. Den kræver endvidere ingen besvær eller motivation, siger talsmænd.
Det eneste du skal gøre er, at sove, vågne op og have det bedre.
Hvis man bor geografisk uheldigt, som f.eks. I Seattle (samme breddegrad som Østrig), så er forekomsten af SAD på hele 10% af befolkningen.
Psykiater David Avery siger, at den seneste forskning viser, at daggrysimulation er et potent våben mod vinterdepression. Det baserer han på sine patienters erfaringer og sin egen, som dog er ret mild. ”Det var altid svært for mig, at vågne om vinteren” fortsætter Avery. ”For nogle af os, er daggrysimulation et effektivt redskab”.
Undersøgelser viser, at mennesker med vinterdepression har formindsket indhold af melatonin i kroppen om vinteren. Ved at justere hormon niveauerne medicinsk, så kan læger blive i stand til, at behandle patienter, som ikke reagerer på lysterapi.
”Vi er alle berørte til en vis grad, af manglen på lys om vinteren” siger Avery. De dårlige nyheder: Seattle er så dårligt placeret, som det nu engang er. Seattle befinder sig på den sydligste breddegrad af hvad der kaldes ”mørke zonen”.
http://seattlepi.nwsource.com/local/sad20.shtml

AUS -- Vinterdepression
Forfatter/kilde: Australian Broadcast Corporation, Norman Swan feat. Dr. Avery - 1997.08.11
Resume:  Der er mennesker som bliver deprimerede på et bestemt tidspunkt om året. Det er sædvanligvis om vinteren, men for nogle kan det være sommer. Tilstanden kaldes SAD (vinterdepression) og bliver normalt behandlet ved at sidde foran en lyskasse i en periode hver dag. Teorien går ud på, at kroppens indre ur er ude af trit, hvilket lys kan nulstille.
Forsøg på Washington Univeritetshospital i Seattle viser dog, at der kan være en mindre forstyrrende måde til, at afhjælpe denne type depression. En af forskerne som er involveret i forsøgene er psykiater dr. David Avery. Han har arbejdet med vinterdepression i nogle år og har fundet ud af, at der er masser af klienter i det nordvestlige U.S.A.
Dr. Avery:  Det varierer alt efter breddegraden. Breddegraden ved Seattle er ca. 47 grader nord, og tilfældene ligger på ca. 10% af befolkningen og andre 20% har en mildere form af vinterdepression kaldet vintertristhed.
Norman Swan:  Og hvordan ved de om  de har det ?
Dr. Avery:  Mennesker med vinterdepression har det typisk godt i løbet af sommeren. De griner, laver sjov, nyder livet, de sover normalt og spiser normalt. I løbet af vinteren er deres humør lavere, deres energi er mindsket markant, de kræver mere søvn og kan udvide deres søvnbehov til 10-12 timer om dagen. Deres appetit stiger, de tager på i vægt, de har især stærk trang til kylhydrater og trang til slik -dette er klassiske tegn på vinterdepression.
Norman Swan:  Og hvad har så været jeres forskningscenters bidrag til vinterdepression?
Dr. Avery:  Vores primære bidrag har været, at iagttage daggrysimulation, som en ny behandlingsmetode ved vinterdepression. Princippet går ud på, at en svag lysmængde gradvis forstærkes i soveværelset i løbet af de sidste 60-90 minutters tid af søvnen. Vi mener, at lyset som et signal skinner igennem øjenlågene til nethinden. Nethinden har skiftevis forbindelse med det indre ur i hjernens hypothalamus og vil dermed indstille det indre ur. Uanset hvordan det fungerer, så står det klart, at mennesker som anvender en daggrysimulator, klarer sig meget bedre i forhold til deres vinterdepression, ved sammenligning med kontrolforsøg.
Norman Swan:  Lyset frembringes på ca. samme tidspunkt, som daggryet om sommeren. Er det sådan det skal forståes?
Dr. Avery:  Faktisk frembringes lyset på ca. samme tidspunkt, som daggryet om foråret, som er ca. kl. 04:30 og lysets intensitet er stærkest omkring kl. 06:00, når forsøgspersonerne skulle vækkes.
Norman Swan:  Den traditionelle behandlingsmetode har været en lyskasse, som man skal sidde foran i en periode hver dag. Det har du arbejdet med og det viste sig, at om morgenen var et vigtigt tidspunkt, ikke sandt?
Dr. Avery:  Ja, lys om morgenen er meget bedre end lys om aftenen, især hvis patienterne lider af søvnmangel i løbet af dagen. Der er få mennekser med vinterdepression, som vågner tidligt om morgenen, men de fleste sover for meget og de har mærkbart vanskeligheder ved, at vågne om morgenen.
Norman Swan:  Og du har undersøgt deres kropstemperatur i løbet af natten. Hvad fandt du ud af?
Dr. Avery:  Vi fandt ud af, at kropstemperaturens rytme var faseforsinket. Kroppens minimums temperatur, som normalt skulle indtræffe kl. 03:30 skete først kl. 05:30. Dermed havde forsøgspersonerne med vinterdepression det vanskeligt ved at vågne kl. 05:30-06:00, delvist fordi deres indre ur drev for langt med uret.
Norman Swan:  Og det at kropstemperaturen ikke er årsagen til problemet er blot et udtryk for det.
Dr. Avery:  Det er sandsynligvis blot et udtryk for problemet, selvom det er svært at være kvik, hvis hjernens temperatur er for lav. Vi ved at kroppens -og hjernens temperatur falder før man falder i søvn og stiger normalt før opvågning.
Norman Swan:  Har nogen forsøgt sig med elektriske varmetæpper, istedet for lys.
Dr. Avery:  Det viser sig, at kropstemperaturen styres af en meget god termostat... og denne termostat ændrer sig i løbet af en 24 timers periode. Således at brug af et simpelt elektrisk varmetæppe, sikkert ikke ville virke, fordi kroppen simpelhen ville vasodilere eller svede mere i henhold til, at køle kroppen ned.
Norman Swan:  Er det så markant, at det påvirker i døgnrytmen.
Dr. Avery:  Det som vi gør med lysterapi, anser vi faktisk som, at gå direkte til termostaten og nulstille dennes tidsplan. Således at kroppen justerer termostaten opad på et tidligere tidspunkt.
Norman Swan:  Før du brugte daggrysimulation, brugte du lyskasser og du fandt ud af, at det at sidde foran en lyskasse var mest affektivt om morgenen.
Dr. Avery:  Ja
Norman Swan:  Af nogle årsager var termostaten mest sårbar på tidspunktet for ændringer.
Dr. Avery:  Det er korrekt.
Norman Swan:  Og derfor er daggrysimulation mere en simulering af vores naturlige miljømæssige udvikling, så at sige.
Dr. Avery:  Ja, man kan hævde, at et er en mere naturlig form for stimulus.
Norman Swan:  Og er det lige så effektivt som behandling med lyskasser, som er ret almindeligt, især i Australien.
Dr. Avery:  For øjeblikket har vi gang i nogle forsøg, som netop har fokus på dette emne. Vi sammenligner lyskasser med daggrysimulatorer ved et 6 ugers forsøg.
Norman Swan:  Og hvad er dit indtryk indtil videre?
Dr. Avery:  Indtil videre, så tror jeg at de to behandlingsformer ligger lige.
Norman Swan:  Nu kan jeg se, at du har tingesten her i studiet, som du anvendet til daggrysimulation. Det er bare en lille tynd kasse, hvordan virker den?
Dr. Avery:  Det er et apparat, som man kan indstille på, ved hjælp af disse simple knapper på fronten. Den er meget lig et digital vækkeur. Man indstiller klokken og man indstiller tidspunktet for, hvornår daggrysimulatoren skal starte. På bagsiden er der et stik.
Norman Swan:  Er dette et stik, man skal tilslutte et eller andet.
Dr. Avery:  Netop og man kan tilslutte en sengelampe til det. Og daggrysimulatoren frembringer en gradvis forøgelse af strømstyrken ud af stikket på et specifikt tidspunkt. Dette resulterer i, at sengelampen starter med en orange glød og derefter næsten umærkeligt vil stige i lysstyrken over en periode på 45, 60 eller 90 minutter, indtil det når lampens fulde lysstyrke. Og dette er meget lignende det lyssignal man kan modtage ved, at sove udendørs.
Norman Swan:  Vågner mennesker naturligt med en daggrysimulator, behøver de ikke et vækkeur?
Dr. Avery:  For mange af vores patienter med vinterdepression, hvor opvågningen er en stor kraftanstrengelse, sover de videre selvom alarmen lyder fra deres vækkeur. De opdager, at de med en daggrysimulator kan vågne uden vækkeur. De er simpelhen i stand til, at vågne op naturligt og de føler, at de har lige så let ved opvågning, som i sommerperioden.
Norman Swan:  Det må da drive deres sengepartnere til vanvid, idet en af de irriterende ting ved sommeren, hvis man ikke har mørklægningsgardiner, er at man vågner tidligt op og føler sig træt i løbet af dagen, hvis døgnrytmen er noget lignende normal.
Dr. Avery:  Vi kan ikke løse alle ægteskabelige konflikter, men selvfølgelig er der sovemasker som kan bruges af partneren, som skal vækkes på et andet tidspunkt. Et andet problem, som dette apparat ikke kan løse er den med søvnmangel. Vi brænder ofte stearinlyset i begge ender og det er vigtigt, at gå i seng på et fornuftigt tidspunkt, hvis man skal op kl. 05:00 eller kl. 06:00.
Norman Swan:  Hvilken indflydelse tror du, at søvnmangel har på depression.
Dr. Avery:  Det er et meget kompliceret emne, idet nogle mennesker med svær depression, får en midlertidig bedring af humøret, med klinisk søvnmangel. Derfor er det kompliceret og kan ikke så let sammenfattes.
Norman Swan:  Hvor ofte støder du på patienter med vinterdepression, hvor problemer med det indre ur, er i løbet af sommeren, istedet for om vinteren.
Dr. Avery:  I Seattle ser vi det meget sjældent.
Norman Swan:  Har i ikke en sommerperiode.
Dr. Avery:  Vi har faktisk en ret dejlig sommerperiode, men sig det ikke til nogen. Vi har dejlige lange sommerdage, de er meget milde og ikke for varme. De er behagelige og faktisk så kan varmen være nøglen. Nogle af forsøgene ved vinterdepression, som er foretaget om sommeren varierer fra forsøg, som er fortaget om vinteren, som er foregået i staten Washington, men her har man også en varm fugtig sommerperiode. Og varme kan være en faktor ved nogle af disse typer depressioner. Faktisk så har nogle af patienterne været behandlet ved at bo på et motel med aircondition i et par uger og har følt sig meget bedre tilpas ved disse omstændigheder. Dermed kommer emnet op igen med temperaturregulering og det er muligt, at det for visse mennesker gælder, at hvis temperaturen i hjernen bliver for høj, så kan det medføre et problem som sommerdepression.
Norman Swan:  Jeg ville føle mig godt tilpas, hvis jeg blev indlagt på et hotel i to uger. Ville du ikke det? Måske kunne man også få Prozac med is.
Dr. Avery er tilknyttet University of Washington i Seattle, som professor i psykiatri og adfærdsvidenskab.

http://www.abc.net.au/rn/talks/8.30/helthrpt/stories/s230.htm

SWE -- TV programmet ”Du er hvad du spiser” tester daggrysimulation
Forfatter/kilde: TV3 Sverige - programserie
Kostrådgiveren Anna Skipper tager imod udfordringen for, at gøre Cindy til en slankere og gladere Barbie. Til sin hjælp bruger hun daggrysimulation og lyskasse.
Kan en daggrysimulator råde bod på natteravneri ?
At følge Anna Skippers råd, indebærer en total omvæltning af Cindy’s livsstil. Foruden ændrede kostvaner og slut med, at være natteravn, tvinges Cindy til, at møde sin krop.
Anna Skipper begynder med, at kassere de transfedtsyrer og hærdede fedtstoffer, som er i Cindy’s køleskab. En spisekammerrevolution står på agendaen. Men først må den største trussel mod Cindy’s helbred standses –den forkerte døgnrytme. Cindy er vågen og spiser hele natten og sover til langt hen på eftermiddagen. Hvis hun skal ændre sine madvaner, så skal hun begynde med, at spise og sove regelmæssigt. Kan en daggrysimulator hjælpe ?
http://www.tv3.se/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=122&Itemid=496

GBR -- Daggrysimulation tog guld i Athen!
Forfatter/kilde: Edd Coode
Englands guldmedaljetagere i roning anvendte daggrysimulation for, at få en så effektiv søvn som muligt !
Edd Coode, en af de 4 guldmedaljevindere, som har anvendt daggrysimulation, i optakten til de Olympiske Lege, siger: ”Alle drengene elskede daggrysimulatorene. Som konkurrencen kom nærmere, skulle vi tidligere op om morgenen, idet der først ville blive lyst i Athen kl. 06:30. Det var smart, at blive vækket af ”sollys” kl. 04:45 ! Daggrysimulatorerne vækkede os også på finaledagen”. På spørgsmålet om daggrysimulatorerne har gjort en forskel vedr. "Det, at falde i søvn og komme tidligt op om morgenen for, at træne", svarer Edd: ”Daggrysimulatorerne var fremragende og vi elskede solnedgangssimulationen, som lod os falde blidt i søvn. Og vi blev vækket meget effektivt, af daggrysimulationen om morgenen. De har bestemt gjort en forskel. De virkede faktisk meget bedre, end jeg troede, at de ville !”


 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate