Jetlag

De fleste mennesker, som rejser over lange distancer, klager over Jetlag. Symptomerne kan være træthed, fordøjelsesbesvær, søvnproblemer og generel utilpashed. Disse symptomer kan virke forstyrrende de første dage, i de nye tidszone.

Jetlag gør forretningsrejsende mindre produktive og mere tilbøjelige til, at gøre fejltagelser. Samtidig kan Jetlag få mennesker på ferie til, at nyde ferien mindre. 


Jo flere tidszoner du passerer, især når du flyver mod øst, des værre bliver din Jetlag med sikkerhed. Jetlag forekommer, når du rejser for langt og for hurtigt således, at dit indre ur hænger fast i din normale tidszone. Hvis du anvender en simpel tidsplan, som er specielt udarbejdet til din rejse, så kan du reducere den tid det normalt tager at tilpasse sig den nye tidszone. Dette sikrer at du får mest ud af din tid på ferien eller forretningsrejsen.

Jetlag er faktisk forårsaget af en forstyrrelse af det ”indre ur”, som er en lille klynge af hjerneceller, som kontrollerer tidsplanen for de biologiske funktioner (døgnrytmen), hvilket også inkluderer spisetidspunkter og søvnen. Det ”indre ur” er konstrueret til en jævn rytme mellem dagslys og mørke. Det ”indre ur” kommer ud af synkronisering, når dagslys og mørke ligger på det ”forkerte” tidspunkt i den nye tidszone.

Symptomerne på Jetlag varer i flere dage, mens det ”indre ur” langsomt tilpasser sig den nye tidszone. Jetlag kan forstyrre mere end 50 fysiologiske og psykologiske rytmer. Det bliver værre med alderen, især når man er over 50 år gammel. Uden hjælpemidler tager det kroppen 1 dag pr. tidszone, at synkronisere døgnrytmen. Det kan vare op til 2-3 uger for, at døgnrytmen er helt synkroniseret.

Indtil for nyligt, så har Jetlag været afvist som en ubehagelig bivirkning ved luftfart.

Nye undersøgelser anslår, at det også kan forårsage hukommelsestab, svind i nogle dele af hjernen og negativ indvirkning på blodtrykket. Nu kan man få hjælp i form af en Jetlag Guide, som er baseret på bevislig gennemgribende videnskabelig forskning, indenfor døgnrytmes fysiologi. Du kan gratis benytte Dansk Lysterapi's Jetlag Guide, som ligger under informationsmenuen.


Professor Dr. Martin Moore-Ede ved Harvard Medical School er en af de førende videnskabsmænd på området. Han har udviklet en praktisk metode til, at justere det ”indre ur” meget før, at man ankommer til den nye tidszone. Det drejer sig om kontrolleret brug af lysterapi.

Kliniske forsøg, som er udført af NASA og andre viser, at man ved hjælp af lysterapi kan synkronisere det indre ur til den nye tidszone på blot 2 dage.

Med tilstrækkeligt stærkt lys, kan energien, humøret, koncentrationen og sovemønstrene indstilles til den nye tidszone på ned til 60 minutter.

Forretningsmænd, diplomater og turister har store fordele af lysterapi. 


Det er let, at håndtere overgangen til den nye tidszone og fjerne de fleste ubehageligheder ved Jetlag. Det afhænger alt sammen af, at kende de nøjagtige tidspunkter for enten, at undgå lys eller opsøge lys. Hvis man opsøger lys på det forkerte tidspunkt, så kan det gøre Jetlag værre. En passende tidsplan til, at opsøge lys afhænger meget af den specifikke rejseplan. Hvis man f.eks. flyver til Tokyo om natten, så skaber det meget anderledes krav end, at flyve til Los Angeles om dagen. De personlige variabler er også vigtige (en natteravn har typisk brug for et andet tidsskema til, at stå tidligt op sammen med hønsene).

Informationer om rejseplan og det individuelle søvnmønster kan anvendes til, at lave en personlig vejledning med instruktioner om, hvornår man skal opsøge lys og ikke opsøge lys. Når der i vejledningen står, at man skal opsøge lys, så skal man om muligt tilbringe tid udendørs (indendørs belysning er normalt ikke stærkt nok til, at nulstille det ”indre ur”). Hvis der er mørkt udenfor, eller der er dårligt vejr, eller man sidder i flyet, så kan man anvende et lysvisir for, at opnå den nødvendige stimulering.

Den altafgørende videnskabelige opdagelse er, at det ”indre ur” kan ændres ved i et forløb, at opsøge lys og mørke. Udgangspunktet for, at nulstille det ”indre ur”, er midt om natten i den tidszone man skal rejse fra. Det er afgørende, at man opsøger lys eller undgår lys, før og efter udgangspunktet. Det at indstille det ”indre ur” er lige som, at indstille sit armbåndsur.

Det er ikke altid muligt, at opsøge naturligt dagslys, når det står i vejledningen. Et Jetlag udstyr bestående af lysvisir og søvnbriller mod blåt lys, kan hjælpe til med, at tilpasse sig en ny tidszone indenfor 2 dage, i stedet for den normale uges tid eller mere.

Dansk Lysterapi anbefaler brug af lysvisir og søvnbriller ombord på flyet, af hensyn til andre passagerer.

Ved hjælp af vores Jetlag Guide kan du reducere symptomerne på Jetlag fra de normale 5-6 dage til 1-2 dage.



The Twenty Four Hour Society - M. D. Ph. D. Martin Moore-Ede
Professor Dr. Martin Moore-Ede fra Harvard Medical School er som tidligere nævnt, den forsker som har størst erfaring vedr. Jeg Lag. Han har skrevet bogen "The Twenty Four Hour Society", som er baseret på bl.a. hans egen forskning. Her følger uddrag af bogen som er oversat af Dansk Lysterapi.


Kapitel 3, side 38-42

Konflikter mellem biologiske og miljømæssige tidspunkter
Rytmen af menneskets, indre ur er det, der skaber problemer i forbindelse med arbejde og rejsetidsplaner for ”Fireogtyve timers samfundet”. Når menneskets normale døgnrytme pludselig ændres pga. ændring af arbejdstider eller flyrejser over flere breddegrader, så kan ”sove-vågen” cyklussen og kroppens andre rytmer kun tilpasse sig langsomt. Det kan tage flere dage, eller endda en uge eller mere, for at kroppen tilpasser sig fuldt ud til den nye døgnrytme. I mellemtiden er søvnen, årvågenheden, fordøjelsen og stofskiftet ude af trit, hvilket kan medføre træthed, menneskelige fejl, og et dårligt helbred.

Når man har en indre 25 timers periode, betyder det, at vi er programmeret med en regelmæssig vestgående afdrift pga. mangel af den rette fornemmelse for tid. Dette bevirker, at vestgående flyrejser på tværs af tidszoner, normalt er noget nemmere end østgående flyrejser(figur 3.10). F.eks.: hvis det biologiske ur om mandagen befinder sig på Boston tid, om tirsdagen er det Chicago tid, onsdagen er det Denver tid, torsdagen er det på San Francisco tid, og i weekenden er det på Honolulu tid, uden at det indre ur behøver, at omstille sig til alle destinationerne. Naturligvis bevirker eksponering for zeitgeber tid (tids-givende tid) til en destination, at det indre ur omstiller sig hurtigere end ellers, men den indre naturlige afdrift hjælper på hastigheden mht. overgangen, når du rejser mod vest.

Ved den naturlige vestgående afdrift, vil mangel på det rette tidsmæssige forhold mht. overgangen fra dag til aften, også påvirke varigheden af dagens længde på den destination, som det menneskelige legeme vil komme til. Selv om det afhænger af, graden af tids spændet, så bliver den typiske varighed mellem plus eller minus to timer på hver side af den indre ”næsten 25 timers” rytme. Således kan en person holde trit helt ned til en 23 timers kunstig dag, eller optil en 27 timers dag.

 


Udfordringen for vores begrænsede rækkevidde mht. rejsemål, kommer ikke fra de naturlige variationer i dagenes længde med årstider, men i stedet fra menneskeskabte tidsskemaer. Hvis man f.eks. tager den amerikanske atomare ubådsflåde som eksempel, så befinder de sig i månedsvis, under Polar isen eller hvor de nu vælger at ligge og lure. Af hensyn til uforståelig logik baseret på menneskelige faktorer hvor forskning antager, at en person ikke kan være effektiv ved bemanding af en sonar i mere end seks timer ad gangen, og fordi de ubådene kun har plads i sonar rummet til tre besætningsmedlemmer, så er besætningen (ikke officerer) karakteristisk blevet kørt ind i en 18 timers kunstig dag og nat cyklus (3 x 6 = 18). Men en 18 timers dag betyder, at besætningsmedlemmerne skal gå i seng seks timer tidligere hver dag, og vågner op seks timer tidligere. Det svarer til at flyve på tværs af de 6 tidszoner mellem New York og Paris hver eneste dag – hvilket er en omstilling, som er langt større, end det menneskelige biologiske ur kan opnå. Vi har endnu ikke været i stand til at overbevise den amerikanske flåde om, at ændre dette mønster, som bevirker unødvendig træthed - ja, vi fandt, at traditionerne i flådens ubåde stikker meget dybt!

Lad der være lys
En anden lektie som vi lærte af disse midlertidige eksperimenter i isolation var, at lys og mørke var de vigtigste faktorer mht. miljøet, og giver kendskab til tidspunktet på dagen. Det har været kendt i lang tid, at tidspunktet for lyset, var den vigtigste zeitgeber for de fleste plante- og dyrearter, men tidligere undersøgelser har ikke bekræftet dette hos mennesker. Endelig blev det opdaget, at styrken af lyset på et givet tidspunkt var meget vigtigt for mennesker. Ved de tidligere tyske eksperimenter i bunkers, var brug af læselamper tilladt til enhver tid, som forsøgspersonerne ønskede det. Idet vi var meget strengere vedr. brug af kunstig belysning i vores undersøgelser (alt lys var slukket, når der skulle være mørkt), så viste det menneskelige ur bevis for bekræftelse mht. påvirkningen af kunstig dag og nat.

At mennesker er langt mindre følsomme over for lys end andre dyrearter, er senere blevet klarlagt. Intensiteten af almindelig indendørs belysning har kun relativ svag indflydelse på vores indre ur, så vi er for det meste af tiden beskyttet mod lys, på nær det klare naturlige lys. Jeg vil vende tilbage til dette senere, idet fænomenet med at indbygge "sollys" i en kasse, er blevet en metode til, at kontrollere døgnrytmen.

Vi ved nu, at vores krop udvikler særlige systemer til præcist, at synkronisere det biologiske indre ur ved timing af daggry og skumring. Specielle celler i nethinden bagest i øjet opfanger lysstyrken af lyset, som falder på øjnene og videregiver oplysningerne til SCN's (Suprachiasmatiske Cellekerne) biologiske ur. Dette gøres ved at øge eller mindske udbrud som bringes op til RHT (Retino Hypothalamic Tract), som er et nervebundt fra nethinden til SNC.

Kroppens biologiske indre ur reagerer meget forskelligt mht. lyssignalsystemet, som er afhængig af tidspunktet på døgnet. Det meste af dagen ignorerer SNC’s biologiske ur næsten lyssignalsystemet, men om aftenen, så vil et lyssignal (hvis der er tilstrækkeligt med lys) kunne udsætte tiden (sende den vestgående). Varigheden afhænger af tidspunktet og lysstyrke. Progressivt, frem til ca. kl. 04:00 (baseret på et normal ”sove-vågen” skema), så bliver forskydningerne større og større, jo senere man er udsat for lys. Når man er kommet forbi det kritiske overgangs-punkt, midt om natten, så vil forskydningerne pludselig ændre sig fra store forsinkelser til store fremstød (østgående forskydninger). Progressivt senere, så reduceres fremstødene i størrelse, indtil en time eller to efter daggry og så reagerer det biologiske indre ur ikke længere på lys (figur 3.11).

Denne såkaldte fase-respons-kurve for lys er afgørende for at forstå, hvordan biologiske ure synkroniserer sig til deres omgivelser. Hvis man flyver vestpå, så vil den forsinkede solnedgang bevirke, at lyset falder på en bestemt fase af det indre biologiske ur i SNC, som ændrer synkroniseringen til vestgående retning. Hvis man flyver østpå, så vil morgenlyset fra det tidligere daggry fremrykke synkroniseringen for det biologiske indre ur. Det lyder nemt, ikke sandt? Desværre er det nogle gange ikke helt så enkelt i praksis.

For eksempel, så planlægger flyselskaber, af en eller anden grund,
næsten altid deres flyafgange fra New England til Europa (østgående) til, at foregå i løbet af natten. Hvis man flyver fra Los Angeles til Boston (østgående), så dækker en flyvemaskine en ikke ulige afstand og tager knap en time eller to. Dog flyver de fleste passagerer sådanne ture om dagen, på nær de mest tomhændede eller mest plagede med røde øjne. Når man i modsætning til dette, flyver til Europa (østgående), så afgår flyvemaskinen tidligt om aftenen, og når ofte deres destination i Europa kl. 05:00 eller 06:00, hvilket er mellem kl. 00:00 eller 01:00 (Østkyst tid USA).

Deri ligger problemet. Gå udenfor i det klare sollys, når du kommer af flyet i f.eks. Madrid, og derved får dit biologiske indre ur en sund dosis af lys (men det er før kl. 04:00 (Østkyst tid USA). Derved rammer lyssignalet dit biologiske indre ur på den fase, (vestpå, ikke østpå) hvor nulstillingen sker. Dette lys chok vil derfor sende din krops indre ur lystigt på vej mod Hawaii tid. Og dette sker lige når du har brug for at tilpasse dig til tidsplanen i Madrid. Dette er næppe en hjælp mod din Jetlag! Men hvis du venter indtil kl. 09:00 eller 10:00 lokal tid før du udsætter dig for udendørs lys, så vil lyset føre dit biologiske indre ur østpå og hjælpe dig med, at tilpasse dig til livet i den nye tidszone. Sådanne strategier udgør en vigtig del af menneskets teknologiske årvågenhed og vil blive behandlet mere detaljeret senere i denne bog.

Mere end 500 mennesker, mænd og kvinder, unge og gamle, er nu blevet undersøgt i midlertidig isolation i laboratorier verden over. Tidligere bekymringer for, at vi ville opleve mærkelige fænomener i mennesker, som var underlige nok til at acceptere at leve i en hule eller bunker i en hel måned, er blevet lagt i graven. Reglerne for det menneskelige indre ur er gentagne gange blevet bekræftet. Der er naturligvis forskelle os mennesker imellem. Nogle mennesker lider meget af Jetlag, mens andre ikke har nogen særlige symptomer. En del af forskellen kan forklares med de strategier folk anvender til, at undgå Jetlag, men de meget reelle fysiologiske forskelle mellem mennesker, tegner sig for størstedelen af de forskellige reaktioner.

Nogle mennesker fungerer godt efter fem timers søvn om natten og andre har brug for op til ni timers søvn. Nogle mennesker er tidlig morgen typer (lærker), der springer ud af sengen om morgenen og yder deres bedste arbejde før middag, og bliver socialt hensygnende om aftenen, medmindre de samler energi ved hjælp af en lur. I den anden ende er der aften typerne (natteravne), der ikke kan komme i gang om morgen, men udfolder sig om aftenen og henover midnat. De fleste mennesker ligger et sted i mellem de to yderpunkter.

Op igennem historien har folk fortolket ét sæt sovende mønstre som dovenskab, en anden som vejledende for arbejdsomhed. Med ordene fra Dr. Samuel Johnson, som berettet af Boswell: "Jeg er hele mit liv, blevet liggende i sengen indtil middag og alligevel siger jeg med stor oprigtighed til alle unge mænd, at de som ikke står tidligt op om morgenen, vil aldrig gøre noget godt."

Der er ingen løsninger fra vores ”Fireogtyve timers samfund”, som vil være effektive eller acceptable, hvis de ikke håndterer disse vigtige individuelle forskelle. Det vil være lige så vigtigt for hver enkelt af os, at kende vores døgnrytme, hvis vi skal arbejde i ”fireogtyve timers samfundet”, som at kende sin blodtype i tilfælde af et større kirurgisk indgreb. Og det er lige så afgørende for vores samfund, hvis vi skal benytte os af de bedste talenter, for at sikre, at vi skaber en verden, som er forenelig med alle menneskelige typer mht. døgnrytmen.


Kapitel 10, side 134-136

Menneskelige begrænsninger ved global diplomati
Borte er de dage, hvor virksomhederne var geografisk lokaliseret, eller hvor det internationale diplomati foregik på et statslig sted. De Teknologiske kommunikationsforbindelser, som knyttede verden endnu mere sammen til en global landsby, har skabt en følelse af vigtighed, idet de har gjort øjeblikkelig kommunikation mulig. Men det er ikke den hurtige overførsel af elektroniske billeder og omdannet lyd, der forårsager de værste tilfælde af træthed hos beslutningstagere. Disse opstår snarere, når vi fysisk transporterer os selv til en anden tidszone. De fleste mennesker kan kæmpe med en enkelt translokation på tværs af tidszoner, men en international forhandlingsleder kan være nødsaget til, at gå igennem utrolige ekstremiteter.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Alexander M. Haig, Jr., fløj meget i flyvemaskiner, i hans forsøg på at mægle i krisen på Falklandsøerne i 1982. Ved at pendle mellem Argentina, USA og Storbritannien, akkumulerede han tredive tusinde interkontinentale air miles (75.000 km) i løbet af et par uger. I en periode på otte dage havde han justeret sit ur 22 gange til en anden tidszone. Efter en 18 timers rejse fra Argentina, blev han straks kastet ud i 11 timers samtaler med britiske embedsmænd. Selvom Haig havde en specielt udstyret Boeing 707 med soveplads til sin rådighed, så kunne dette ikke afbøde virkningerne af den ekstraordinære afbrydelse af hans ”sove-vågen” mønster. Hvorfor er det egentlig, at vi lader vores højtstående diplomater og beslutningstagere udføre vigtige missioner i en tilstand kompromitteret af træthed?

Et af de tidligere velkendte tilfælde af Jetlag med forkludret diplomati til følge, blev foretaget af en anden amerikansk udenrigsminister, John Foster Dulles. I 1950'erne fløj til Egypten for at forhandle traktaten for Aswan Dæmningen. Selv om mange faktorer har bidraget til det diplomatiske sammenbrud, så fejlhåndterede Dulles (træt og irritabel som følge af Jetlag) helt klart de følsomme forhandlinger. Projektet blev tabt til Sovjetunionen, hvilket indledte et årti med stærk sovjetiske indflydelse i Ægypten.

Og hvis du mener, at det er vanskeligt for en af verdens ledere eller en diplomat, at omstille sig til den nye tidszone, så tænk på deres stab af rådgivere. De har ikke særlige lounges eller sovepladser og de er nødt til, at finde sig i de sædvanlige belastninger, som er ved flyrejser.

For flere år siden kom en ung mand ind på mit kontor med et badge, som bekendtgjorde, at han var fra det amerikanske Secret Service. Jeg vred hurtigt min hjerne for, at regne ud, hvorfor jeg, en af mine kolleger eller studerende kunne være tænkt som en trussel mod nationen! Men han var kommet for, at søge hjælp mod et usædvanlig dårlig tilfælde af Jetlag, udløst af hans arbejde med, at beskytte amerikanske præsidenter og udenrigsministre på deres internationale opgaver. Med manglede respekt for det menneskelige biologiske indre ur, havde den amerikanske efterretningstjeneste udklækket en arbejdstidsplan, som tildelte hver enkelt agent tjeneste på skift døgnet rundt. Tjenesten udførtes altid ifølge lokal tid, overalt hvor der end befandt sig en agent. Agenten skulle arbejde efter et utroligt tilfældigt arbejdsmønster, oven i følgerne af den normale Jet. Agenter skulle være på tjeneste, og derefter få deres tjeneste udvidet med otte timer, bare fordi de fløj på tværs af otte tidszoner. Agenten, der kom til mit kontor, og hans kolleger, var helt brændt ud af denne erfaring, men fik ingen sympati fra deres umiddelbare tilsynsmyndigheder.

Som det så ofte har vist sig, så er reaktionerne og dømmekraften fra den amerikanske efterretningstjeneste kritisk, mht. beskyttelse af de amerikanske lederes liv. Men deres effektivitet vil blive forringet, så længe agenterne i Secret Service behandles med mindre respekt, end man ville behandle en maskine.

Vedligeholdelse af beslutningstageres effektivitet
Det næste afsnit i denne bog beskriver detaljeret en filosofi og en række forskellige strategier for at opretholde maksimale menneskelige præstationer, som snarere involverer en fornuftig bevidsthed om menneskets begrænsninger og design af systemer og procedurer til, at stimulere de menneskelige styrker, end at svække dem. Hvis rigtige kriser skulle udvikle sig og hvor vedvarende opmærksomhed er nødvendig, så findes der en bred vifte af teknikker og teknologier som er til rådighed. Teknikker vedr. flere kortvarige søvnperioder kan reducere det samlede søvnbehov til så lidt som to til tre timer pr. døgn i flere uger i træk uden forværrede resultater. Særlig kunstigt lys kan undertrykke søvnighed, selv midt om natten og ydeevnen kan forbedres ved profylaktiske søvnperioder. Planlægning af søvnen og udformning af sovemiljøet kan forbedre kvaliteten ved genindvinding af søvn. At vælge det rette tidspunkt til, at vågne af søvnen kan i høj grad bevirke, at man føler sig omtåget (sove inerti) efter opvågning.

Disse tekniske informationer bør formidles til beslutningstagere i alle regeringer. Myter om immunitet mht. søvnbehov skal fjernes og effektive politikker bør anspore til at sikre, at vores vigtigste beslutningstagere er så fri som muligt for unødvendig træthed. I denne stadig mere komplicerede verden, har vi brug for al den opmærksomhed og visdom, de kan mønstre.


Kapitel 14, side 166-172

På rejse gennem tiden
Jeg har nogle gode nyheder, og jeg har nogle dårlige nyheder. Først den gode nyhed: vores viden om, hvordan lys kan nulstille vores biologiske ure betyder, at du nu har mulighed for at rejse frem eller tilbage i tiden. Den dårlige nyhed er, at den maksimale tid du kan opnå, er 12 timer frem eller 12 timer tilbage. Desuden kan du kun ændre tiden for din krop og ikke tidspunktet for miljøet omkring dig. Vi kan ikke stå inde for, at du genoplever den behagelige fest natten før, eller springer over dagens præsentation på din arbejdsplads.

Den effekt, vi kan udøve med klart stærkt lys giver os en flygtig følelse af rejse gennem tiden. Vi kan give dig to frokoster i løbet af en dag eller to nattesøvn i træk. Dette er kun til lidt gavn for tidsrejsende i fiktionens verden, men er faktisk til stor fordel for borgerne i ”fireogtyve timers” samfundet.

Tempoet i Travel
Jetfly er ikke en menneskelig centreret teknologi. Det tjener vores ønske om, at transportere os til fjerne steder, men det gør intet for at hjælpe vores fysiologi til at omstille sig til den nye tidszone. Vi bliver på det groveste overfaldet af forskellen mellem kroppens tid og den lokale tid, når vi ankommer til vores destination. Vores pragmatiske mål er opfyldt - rejsende bliver fysisk transporteret til deres destinationer, men deres krop og sind er stadig synkroniseret til tidszonen for deres afrejse.

Konsekvensen, afhængigt af den enkeltes følsomhed, er utilpashed, dyspepsi, søvnforstyrrelser, træthed og kroppen kæmper for at klare de pludselig ændrede regler mellem solnedgang og daggry. Måltider bliver serveret, når fordøjelseskanalen er ikke parat til at modtage dem, eller måltider er ikke er tilgængelige, når sulten banker på. Der afholdes møder ved normal sengetid, og man tilbydes en seng, når man er mest vågen…

Det at rejse på tværs af tidszoner har ikke altid været så hårdt for det menneskelige legeme. Inden flyrejsernes æra, var det ikke muligt at krydse mere end én eller to tidszoner på én dag (hvis man altså ikke lige var i nærheden af Nord- eller Sydpolen, hvor man kan jogge rundt i en lille cirkel og passere samtlige tidszoner i løbet af et par sekunder). I modsætning hertil er tidszonerne ved Ækvator mere end tusind miles fra hinanden og selv i de tempererede zoner, kan tidszonerne bestå af afstande mellem 600-800 miles, som også var uden for menneskets rækkevidde før luftfartens historie.

Da jeg emigrerede til Nordamerika, efter at have afsluttet lægestudiet i England, besluttede jeg at gøre som så mange andre havde gjort det før luftfartens æra: at sejle med oceangående passagerskib. Turen forløb over 3.200 miles og varede ni dage. Jeg var ikke klar over, hvor langsomt det egentlig var, indtil jeg havde været på skibet for en dag, og opdagede at vi endnu ikke havde lagt Penzance bag os. Jeg udfærdigede en beregning, hvor jeg dividerede 3.200 miles med 9 dage. Det er 355 miles om dagen, eller mindre end 15 miles i timen!

"Vi du virkelig mene, at jeg er nødt til at være på denne båd, som kastes op og ned af Atlanterhavets bølger, mens vi tøffer af sted med kun 15 miles i timen?" spurgte jeg mig selv. Jeg havde helt klart et behov for, at dæmpe min hjerneaktivitet for, at tilpasse mig tempoet i en svunden æra. Efter et stykke tid tilpassede jeg mig skibets rytme og nød resten af turen i det langsommere tempo. Vi sejlede i et tempo, som den menneskelige krop kan godt tilpasse sig. Ved at rejse på gammeldags maner, blev midnat forsinket en time hver anden nat, -en time som blev brugt til dans til skibets orkester. Vi befandt os alle i en tilstand, hvor vores biologiske indre ur var i stand til, at omstille sig.

Allerede dengang passagerflyvningens æra begyndte, havde passagererne ikke problemer med Jetlag. Min far fortalte om hans erfaringer i 1950'erne ved, at rejse fra London til Kenya med fly, hvilket tog tre dage. De fløj 200 miles i timen, i en række korte intervaller. De landede for, at spise måltider og overnatte på hoteller. Frokost i Nice, overnatning på Malta, frokost i Bengazi, overnatning i Wadi Halfa, og så videre.

Desværre er dette ikke en løsning for det pulserende liv i nutidens verden. Vi har sjældent tid, selv om vi lejlighedsvis burde forkæle os selv, til at bevæge os på tværs af tidszonerne i et langsommere tempo. Vi burde rejse i et for os naturligt tempo, i henhold til vores biologiske indre ur. Menneskelige teknikker mht. årvågenhed, må erkende dette faktum og lette den menneskelige belastning ved, at rejse over tidszoner.

Lysets love
Opdagelsen af den effekt kraftigt lys besidder, vedr. nulstilling af det biologiske indre ur, giver os en kolossal magt, som skal anvendes omhyggeligt og ansvarsbevidst. Effekten af kraftigt lys er yderst afhængig at tidspunktet på dagen. Dette er fundamentalt for effekten.

Som tidligere nævnt i kapitel 3, så har lys midt på dagen kun ringe effekt på kroppens indre ur, men effekten ved påvirkning af lys stiger gradvis i løbet af aftenen. Man kan tilføre større og større forsinkelser for det biologiske indre ur, hvis man påvirker kroppen med stærkt lys, de efterfølgende timer. Når man passerer en skillelinje på et tidspunkt i løbet af natten, typisk omkring kl. 03:00 til 04:00 (det tidspunkt, hvor kropstemperaturen når sit lavpunkt om natten), så vender nulstillingen af det biologiske indre ur pludselig. I stedet for maksimale forsinkelser, så indtræder der maksimale forskydninger, som reaktion på stimulering  med stærkt lys. Reaktionen aftager derefter i styrke, når klokken nærmer sig tidspunktet for det biologiske daggry.

Som reaktion på dette, så er lysstyrken vigtigt. Hvis lysstyrken er under 2.500 lux, så er der kun en lille chance for, at nulstille det biologiske indre ur. Men når lysstyrken når 5.000 lux, 10.000 lux eller mere, så forstærkes effekten. Det har også stor betydning, hvor længe man udsættes for en given lysstyrke.  Man opnår flere tidsforskydninger af det biologiske indre ur, med 3 timers lys, end ved 1 eller 2 timers lys.

Udvikling af praktisk teknologi
Udfordringen har været at overføre denne teknologi til produkter og know-how af praktisk værdi. Ingen andre end en forsker kan forventes, at besidde viden om den komplekse funktion mht. nulstilling af menneskets biologiske indre ur, ved påvirkning af lys (kaldet "fase respons kurven"). Man kan ikke forvente, at mennesker generelt kan beregne den nøjagtige behov for dosis og varigheden af lys, på den næste flyrejse. Vi indså, at svaret var at udvikle et computerprogram. Min kollega Tom Houpt, som skabte programmet, fandt på navnet "MidnightSun TM" - en betegnelse som er i overensstemmelse med de forskrifter, den tilbyder.

Hvis du anvender din rejseplan fra rejsebureauet og nogle oplysninger om dine ”sove og vågen” mønstre, sammen med software programmet, så kan man takket være Tom Houpt's flittige arbejde, beregne de dynamiske mønstre mht. lys og mørke, daggry og solnedgang og lokal tid under hele turen (figur 14.1). I programmet indgår desuden hver større lufthavn i verden, hver tidszone og forbehold for sommertid i alle nationer i verden. Ved hjælp af programmets fase respons kurve og protokollen for stærkt lys til hurtig nulstilling af dit biologiske indre ur, så kan programmet beregne og vise resultatet, enten som graf eller som tabel. Et program til, at minimere virkningen af Jetlag er således til rådighed. Det er skræddersyet til din egen tidsplan vedr. ”søvn og vågen” mønster og til en bestemt rejse som du vil foretage på en bestemt dag i løbet af året.

Frembringelse af lyset
Så vidt, så godt. Vi kan fortælle dig, hvor meget lys du har brug for, og hvornår du har brug for det. Når du rejser transatlantisk, så kan du normalt få tilført kraftigt lys ved at gå udenfor, hvis det er dagslys. På andre ture - for eksempel over Stillehavet, så vil du ofte opleve, at det er mørkt udenfor, når du ankommer til destinationen. Du kan også komme ud for, at skulle opsøge stærkt lys, når du er på flyet eller på et hotelværelse. I så fald er det naturlige lys ikke ved hånden. Standard lyskasser er tunge upraktiske for den rejsende. Det ville være som, at skulle bære rundt på endnu en dokumentmappe, og man kan sandsynligvis ikke tilslutte dem til en stikkontakt i flyet.

Løsningen er ifølge os, et bærbar lysvisir, som dem der er udviklet til behandling mod vinterdepression. I skrivende stund er vi ved, at gennemføre forsøg med en slank, batteridrevet letvægtsmodel. Den kan bæres overalt, også når man er ombord på et fly. Mens man i øjeblikket arbejder på, at udvikle denne teknologi til en anordning, som egner sig til behandling af Jetlag, så har man testet døgnrytme teknologierne på virksomhedsledere, som har rejst på kryds og tværs af kloden.

Dr. John Mitchell (overdirektør i medicinalvirksomheden Amoco) og hans kollega skulle flyve til Burma på forretningsrejse. I den forbindelse meldte de sig frivilligt og modigt til, at være vores første forsøgspersoner. De havde ingen anelse om, hvor modige de var nødt til at være. Vi havde omhyggeligt planlagt flyrejsen og eksperimentet og forsynet dem med sensorer på deres kroppe, som kunne registrere deres biologiske rytmer.



Figur 14.1

Alt gik fint, og mens de fløj fra Bangkok til Rangoon, påbød programmet dem på et bestemt tidspunkt, at anvende lysvisirene. Mens de sad på flyet (Thai Airways Airbus A300), med lysvisirerne på, kom der pludselig tre flykaprere løbende med en bombe. De løb op ad midtergangen og overtog kontrollen over flyvemaskinen. Mitchell og hans kollega flår straks deres lysvisir af og vores øvrige måleinstrumenter og gemte dem under deres flysæder. Når alt kommer til alt, så er det sidste man ønsker, i sådan en situation, at være iøjnefaldende på et kapret fly! Vores eksperiment blev desværre brat afsluttet. Vi fik dog kort efter rekrutteret nogle nye frivillige forsøgspersoner. En gruppe af ledere fra virksomheden DuPont skulle på forretningsrejse til Kina. Jeg blev dog først nødt til, at forsikre dem om der ikke var nogen sammenhæng mellem selve forsøget og flykapring!

Reaktionerne fra forsøgspersonerne, som har båret lysvisiret, har været meget gode og vi tilpasser i øjeblikket lysvisirerne til almindelig brug. På dette tidspunkt, hvor denne bog er publiceret, burde det nye lysvisir være tilgængelig i forretninger. Lysvisiret er et personligt redskab til fysiologisk, at styre problemet med Jetlag.

Støtteteknologier
Andre teknologier, som udvikles sideløbende med lysvisiret virker også lovende. Der er voksende dokumentation for, at melatonin (hormon, der produceres i pinealkirtelen om natten) kan besidde egenskaber mht. nulstilling af det biologiske indre ur. Doser som er fastsat i henhold til på forhånd planlagte tidsplan, vil kunne nulstille det biologiske indre ur. Den bedste fremgangsmåde kan være en koordinering af stærkt lys og melatonin i henhold til en omhyggeligt udformet tidsplan.

Der er kraftige tiltag undervejs, bl.a. et forsknings- og udviklingsprogram sponsoreret af Upjohn på Stanford. De skal finde frem til andre medikamenter, som kan nulstille det biologiske indre ur. Man skal være forsigtig ved, at påtage sig denne effekt. Nogle kortvirkende sovepiller ”benzodiazepin” har været markedsført meget aggressivt, som værende en kur mod Jetlag, selv om de faktisk ikke er det. De vil helt sikkert fremme søvnen i henhold til en ny tidsplan eller på en flyvemaskine. Der er imidlertid ingen dokumentation fra forsøg med mennesker, der med såkaldt sikker dosis, kan nulstille det biologiske indre ur.

Selvfølgelig kan sovepiller undertiden være nyttige. En del af symptomatologien ved Jetlag, men kun delvis, er forårsaget af søvntab under flyrejsen. Sovepiller kan hjælpe dig til, at sove bedre, selv om de faktisk ikke hjælper dit biologiske indre ur. Men vær forsigtig med medikamenter såsom Halcion. Tag så lille en dosis som muligt, idet det hos nogle mennesker forårsager alvorlig desorientering. Nogle lande, f.eks. England, har forbudt Halcion.

Man har forsøgt, ved hjælp af en anden fremgangsmåde, at løse den psykologiske tidslomme der er forårsaget af Jetlag - den pludselige indskrænkelse eller udvidelse af dagen, når man krydser flere tidszoner. Ross Mitchell fra virksomheden Acclimator Time Corporation har udviklet og patenteret et Jetlag ur, som gradvis udjævner overgangen mellem tidszoner. Uret går enten i et langsommere eller hurtigere tempo, indtil du når din nye tidszone. Endvidere er det designet til at fjerne den følelse af uvirkelighed eller rystelse, som nogle flypassagerer oplever, når de indstiller deres armbåndsure til den nye tidszone.

Alligevel imødekommer andre nyskabelser behovet for at sove og tage sig en lur på underlige tidspunkter. Det har i mange år været muligt, at leje hotelværelser på timebasis, selv om denne mulighed sjældent har været benyttet. Med stadig flere sofistikerede flyrejsende og deres bevidsthed om metoder til, at nulstille det biologiske indre ur, vil sådanne faciliteter blive anvendt oftere. De får brug for en forbedring fra det nuværende enkle hotelværelse til et værelse, som er konstrueret til at give en helbredende søvn og med lyssystemer til at sikre, at gæsten vågner udhvilet, samt at gæstens biologiske indre ur nulstilles.

Opfindsomme hoveder arbejder hårdt med sådanne udfordringer, som skal løse menneskets tilpasning til 24 timers samfundet. Et noget bredere spørgsmålet, står naturligvis fortsat tilbage: er det nødvendigt at rejse så meget? Telekommunikation og videokonference udvikler sig så hurtigt, at de dage med, at rejse kloden rundt for, at gøre forretninger, kan blive en historisk anomali fra det tyvende århundrede. Selv før tiden med telekonference, der var nogen, der satte spørgsmålstegn ved behovet for personlig globalt diplomati. Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Dean Rusk ofte har påpeget, så er brugen af diplomati, en 500 år gammel opfindelse, der skal gøre det unødvendigt for konger, præsidenter, statsministre og sekretærer, at være alle steder på én gang.

Kapitel 18, side 198-201

Opbygge respekt for den menneskelige maskine
Klokken er 05:30 i Washington DC, og præsident George Bush har allerede haft en lang dag i Tokyo. Pludselig, mens TV-kameraerne kører, så kaster han op, bryder sammen og glider ind under bordet ved en banket hos den japanske statsminister Kiichi Miyazawa, hvor Bush iøvrigt er æresgæst. Nyheden giver genlyd i æteren over hele verden og indekset hos børsen i London falder i bekymring over konsekvensen af nyheden. Hjemme i USA er der håbefulde politikere som øjeblikkeligt revurderer deres chancer i et kommende valgår, og der indkaldes til en forhastet konference for, at finde frem til, hvordan man får dokumentmappen med de nukleare missilkoder tilbage til vicepræsident Quayle, i tilfælde af, at den værste frygt bliver til virkelighed.

Bush's begejstring for sport fik ham til, at spille et par sæt tennis med kejseren af Japan (midt om natten Washington tid). Hans begejstring for det internationale diplomati og genvalget fik ham til, at gennemgå en anstrengende tidsplan bestående af 10 udmattende 16 timers dage, uden tilpasning til den nye tidszone. Trods ekstrem træthed, havde han problemer med at sove og tog derfor en Halcion sovepille. Hans biologiske indre ur sad fast et eller andet sted ude midt på Stillehavet og havde endnu ikke indhentet ham i Japan. Han blev blot endnu et offer for den menneskelige indsats for, at nå ud over vores fysiologiske kapacitet, til at bo og arbejde i den globale landsby, som om det var en landsby i en svunden æra.

Når en præsident bliver syg og sætter sin vært i forlegenhed eller hvis en forretningsmand foretager dumme beslutninger, fordi han eller hun bliver udmattet af telefonopkald døgnet rundt eller når en turists ferie er ødelagt pga. Jetlag, så er alle de potentielle fordele ved teknologien fra 24 timers samfundet, ikke iværksat.

Der er mange flere valgmuligheder i den globale landsby end nogensinde før. Samtidig er faren for, at menneskets kapacitet til at misbruge kroppen, større end nogensinde før. Valg uden omtanke og beherskelse kan give bagslag og kan opløse de fordele, som teknologien tilbyder.

Forståelse for de menneskelige begrænsninger
For at leve lykkeligt, sundt og produktivt i vores nye samfund, så er det vigtigt, at man besidder en stærk fornemmelse for sin krops evner og kapacitet. Det gælder for os selv, for vores medarbejdere og kolleger. Når vi træffer forretningsmæssige beslutninger, der vedrører andre mennesker (det gør stort set alle beslutninger), så skal vi være fuldt bevidste om de menneskelige begrænsninger. Selv om man har mulighed for, at gøre noget, så betyder det nødvendigvis ikke, at det bør gøres. Det at få dagholdsarbejdere til, at arbejde til langt ud på natten for, at leve op til en deadline, kan være en nervepirrende udfordring – dette gælder også for advokaterne på Wall Street, som skal have lukket en aftale og for de ingeniører, som skal være færdige med, at udvikle et produkt til en deadline. Men det er ikke et klogt valg, hvis man vil undgå, at der sniger sig fejl ind i resultatet.

Jeg vil dog aldrig sige aldrig. Nogle gange kræves der en ekstraordinær indsats, for at udføre en kritisk opgave. Men den generelle regel er, at det er uklogt at brænde sit lys i begge ender. Hvis du vil, at der arbejdes døgnet rundt, så skal personalet være i overensstemmelse hermed. Hvis du vil drive en global virksomhed, så skal du have respekt for dine medarbejdere i hver tidszone. Vær sikker på, at personalet er oplært og fuldt ud tilpasset til, at arbejde om natten, eller i de forskellige tidszoner. Konstruer nogle faciliteter og sammensæt nogle procedurer for, at sikre dine medarbejderes årvågenhed og effektivitet til enhver tid, når de er på tjenesterejse. Udpeg nogle perioder hvor medarbejderne har fri og pauser, med tanke på deres kroppes evner og kapacitet. Udvis mod og mandshjerte og forsøg, at forstå hvad det er du ønsker at opnå. Det er meget indlysende, ens egen interesse.

En sådan rådgivning passer specielt til præsidenter, statsministre og virksomhedsledere. Med den magt, som de kan udøve overfor deres egen arbejds- og tidsplan, og de faciliteter der er til deres rådighed, så kunne man tro, at de ville gøre nogle kloge valg, vedrørende deres egne fysiologiske begrænsninger. Men de misbruger ofte denne magt, under udarbejdelsen af tidsplaner, hvilket forringer deres evne til at fungere.

Til ulempe for os selv, så skrider teknologien så hurtigt frem og giver os så meget kompetence, at den alt for let gør os til ofre for os selv. Kompetence uden visdom er en dødelig kombination, en risiko, der skal tages i betragtning.

Firkantede træpæle i runde huller
Der er nogle mennesker i fireogtyve timers samfundet, som ikke passer ind i den komplekse struktur mht. bestemte perioder. Vi må hver især sætte og grundigt ind i disse perioder og finde frem til hvor vi passer bedst ind og skabe os en livsstil som er baseret på mennesket og vores egen personlige humanitet.

Når vi generelt beskriver den menneskelige fysiologi eller psykologi, så strøer man om sig med ord som normal og unormal. Alligevel findes der ikke noget, som er "normal", når man beskriver et menneske. Vi er alle "unormale" eller unikke på bestemte måder. De forskellige elementer der gør os unikke, passer godt til en givet livsstil; en anden livsstil kan gøre os dårlig tilpas.

A-mennesker, som står tidligt op om morgenen, bør ikke lade sig ansætte til et arbejde, der tvinger dem til at arbejde indtil sent. Natteravne bør ikke uddele aviser om morgenen. De som sover længe bør undgå skifteholdsarbejde i tolv timers skift; de som lider af søvnløshed eller en lav søvnighed-tærskel, bør undgå arbejde hvor de skal køre et køretøj over lange afstande. Hver enkelt af os må finde en niche, der passer til vores egen fysiologiske individualitet.

Kendskab til vores egen fysiologi, psykologi og begrænsninger er afgørende for, at kunne identificere sin egen særlige niche i fireogtyve timers samfundet. Du vil aldrig være en succes i de nicher, hvor du er grundlæggende dårligt egnet. Nogle "afvigere" kan af ren og skær viljestyrke forcere førnævnte begrænsninger på deres vej til toppen af deres karriere. Men de følelsesmæssige og medicinske omkostninger kan blive en dyr pris at skulle betale, hvis deres biologi er uforenelig med den påtagede karriere.
 
Nogle forsøg er medicinske. Ganske vist findes der veldefinerede optællingsanalyser, som inkluderer hjerte-kar sygdomme, diabetes, epilepsi eller sove patologi. Lægeundersøgelser i virksomheder bør udelukke dem, der vil lide unødigt pga. skifteholdsarbejde og senere blive til en omkostning i virksomhedens sundhedsprogram. Der findes også standardiserede prøver, som kan klarlægge de karakteristiske træk ved det biologiske indre ur – som identificerer de ekstrem tidlige morgen typer og de ekstreme natteravne. Usmidige sovemønstre (selv i weekenderne) og problemer med tristhed mandag morgen er egenskaber, der skal anerkendes og respekteres.

Der er nogle nicher, som man kan føle sig dårlig tilpas i med alderen. Mange af de mennesker, der tilpasser sig godt til skifteholdsarbejde, er i 20’erne og 30’erne. Men de kan godt finde den skiftende livsstil problematisk, når deres grundlæggende søvn ændrer sig i starten af 40’erne. Skifteholdsarbejde kan være ligesom en atletisk karriere for nogle - relativt godt betalt, når man er ung og derefter en tidlig pensionering. Der er generelt mere tilbøjelighed til søvnløshed om natten og en lur i løbet af dagtimerne, med alderen. Ligesom ændringerne bliver mere ekstreme, jo mere fjerner en krævende livsstil sig fra vores rækkevidde. Jetlag vil også genere os mere med alderen.

Men hver enkelt af os er forskellige og nøglen er, at kende sig selv og sine personlige begrænsninger. Dette er begyndelsen til, at træffe et klogt valg, som ligger til grund for den rådgivning, der følger for at leve i en Nonstop verden.

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate