Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Alzheimer’s sygdom

Den mest almindelige opfattelse, iflg. forsøgsjournaler, vedr. fremskreden Alzheimers er, at den bl.a. vil skade det indre ur i hjernen, som kontrollerer døgnrytmen. Ved at anvende lysterapi, kan man reducere forstyrrelsen af den normale døgnrytme, som gør det mere sandsynligt, at patienten vil være i stand til, at tilpasse sig en normal ”søvn/vågen”-rytme. Kombinationen af beskadigede nervebaner, forårsaget af Alzheimers og gradvis forværring af øjnene ved aldring, betyder at indendørs belysning ikke er tilstrækkelig til, at signalere, at det er dag. Derved vil patientens indre ur, ikke være i harmoni med det normale dagsmønster. Dette berører ikke blot opvågningsprocessen om morgenen, men også hvile- og sovecyklusen, som bliver stærkere om aftenen.


Lysterapi og Alzheimer’s sygdom
Der er foretaget flere lovende forsøg vedr. behandling af Alzheimer’s sygdom med lysterapi. Lysterapi kan ikke helbrede, men i nogle tilfælde lindre symptomerne på Alzheimer’s sygdom (Læs forsøgs-referater nederst på siden).

Elizabeht C. Brawley er tidligere bestyrelsesmedlem af den nationale Alzheimer’s Organisation i USA. Hun har opnået international anerkendelse som ekspert og som industriel rådgiver indenfor miljøvenlige løsninger for ældre mennesker. Hun har endvidere forfattet bogen ”Kriterier for belysning ved Alzheimer’s sygdom og længerevarende behandling”. Uddrag fra bogen følger herunder.

(Criteria for lighting in Alzheimer’s and long-term care environments)
Udformet til Alzheimer’s sygdom: Strategies for Creating Better Care Environments. 1997 pub. John Wiley & Sons Inc, New York.

Forhøjelse af belysningsstyrken
Belysningsstyrken skal øges for, at modvirke tab af syn og visuel skarpsyn som kommer i løbet af aldringsprocessen. Passende belysning kan på mange måder kompensere for det dårlige syn. Forbedret belysning i miljøet, resulterer ofte i fornyet interesse og optimisme og ældre mennesker genvinder deres mobilitet og de forbliver ofte mere aktive.

Forsyn med et jævn belysningsniveau
Prøv at opnå høj belysningsstyrke og samtidig opretholde en hjemlig følelse. Ujævn belysning kan skabe skræmmende skygger. Dette kan forårsage forhøjet ophidselse og forvirring.

Undgå lysskær
Direkte lysskær, som fremkommer ved dårligt afskærmede lyskilder, skal undgås. Det at kigge direkte på lys (naturligt eller uafskærmede el-pærer), er generelt ikke sundt for mennesker, men direkte øjenskader kan være mere mærkbart hos ældre mennesker.
Reflekterede lysskær skabes ved, at stærkt lys tilbagekastes fra glatte blanke overflader. Reduktion af lysskær bidrager ikke bare til komfort, men det hjælper også til med, at minimere forværring og maksimere omfanget af opmærksomhed. Da lys og lysskær forveksles, så bliver det jævnligt pga. misforståelse antaget, at ældre mennesker undgår lys, når de i realiteten undgår lysskær.

Muliggør adgang til naturligt dagslys
Sollyset stimulerer døgnrytmen og det neuroendokine system, som regulerer alle kroppens funktioner. De fleste mennesker søger ud i solskinnet af mange årsager.

Muliggør jævne ændringer i lysniveauerne
Overgangen fra udendørs sollys og indendørs belysning, bør foregå med jævne ændringer i lysniveauerne. Ældre menneskers øjne tilpasser sig langsommere til ændringer i lysniveauerne.

Muliggør fokuseret arbejdsbelysning
Ved at lede opmærksomheden hen på de specielle behov ved arbejdsbelysning, så kan det hjælpe beboere til, at se bedre og til at øge opgave præstationen.

Forbedring af farvegengivelsen fra lamper og lyskilder
Farvegengivelsen fra lamper bør ikke forvrænge de ægte farver fra omgivelserne eller de mennesker, som bor i dem. Lysstofrør med farven ”kold hvid” benævnes ofte af konstruktører som ”hård hvid”, idet dets lys er mangelfuldt i både det røde og det blå/violette område af lysspektret. Den kolde hvide farve mister dets varme og levendegørelse og menneskers hud antager en livløs bleghed. De højere indekstal for farvegengivelse, som kommer fra Triphosphor lamper, tillader en forbedret farvegengivelse (80-91 CRI), hvilket giver en mere klar farve differentiering og visuelt flere dynamiske farver.

Rådgiv dig altid med din læge, før du forsøger dig med lysterapi mod Alzheimer’s sygdom ! 

 

Her er samlet en række resumés af videnskabelige forsøg, hvor lysterapi anvendes i behandlingen af Alzheimer´s sygdom. Resuméerne er hentet hos Outsidein UK og oversat af Dansk Lysterapi (copyright). Originalmateriale kan rekvireres.

USA – Behandling med daggry- og solnedgangssimulation ved ældre demente med forstyrrelse i døgnrytmen mht. ”hvile/aktivitet-cyklus”
Forfatter/kilde: P.G. Fontana, K. Krauchi, C. Cajochen, E. Someren, I. Amrhein, M. Pache, E. Savaskan, A. Wirz-Justice
Selskab/journal: Exp. Gerontology. 2003 Jan-Feb;38(1-2):207-16
Vi undersøgte hvorvidt et lavt intensivt DDS (daggry- solnedgangsimulation, en naturalistisk form for lysterapi, som skal præge søvnen i dens sædvanlige fase), kan forbedre døgnrytmeforstyrrelse mht. ”hvile/aktivitet-cyklusen”, nattesøvnen og/eller kognitive funktioner ved demens. En forsøgsjournal bestående af et 3 ugers forsøg, hvor den første uge skulle klarlægge forsøgspersonernes udgangspunkt mht. helbred. Selve behandlingen foregik i den anden uge og den sidste uge var sat af til opfølgning. Til forsøget deltog 13 patienter (85 år gamle +/-5 år, MMSE 14+/-5; n='9' DDS versus n='4' ”placebo – svagt rødt lys”), som hele tiden bar en aktivitets- og luxmåler. Der var ingen betydende ændringer i den kliniske kognitive tilstand. Det var der heller ikke nogen ændringer ved stabiliteten af døgnrytmen eller karakteristiske udsving mht. ”hvile/aktivitets-cyklusen”. Alligevel var der to aspekter ved søvnen, som var modtagelige overfor DDS, men ikke til det svage røde lys. Hovedparten af søvnen var 1 time og 14 minutter tidligere under behandlingen (p=0,03), sammenlignet med før og efter DDS. Med hensyn til actimetry-bestemt søvnvariabler, så havde DDS-gruppen en tendens til, at have mindsket deres ”søvn-latens”, forlænget deres varighed af søvnen, mere rolige om natten og mindre natte-aktivitet end gruppen, som blev behandlet med svagt rødt lys (p<0,1). Til sammenligning, så havde udsættelse for nattebelysning en tendens til, at blive mindre (p=0,07). Disse lovende resultater, efter blot 3 ugers lysbehandling af ældre patienter med fremskreden demens, anslår at døgnrytmen forbliver funktionsdygtig og reagerer selv ved DDS lys med svag intensitet. En forhøjelse af styrken for zeitgeber, er en vigtig strategi til, at forbedre søvnkvaliteten og tidsfornemmelsen ved demens. DDS lysterapi kan være en passende metode til dette.
Forsøget viste, at daggry- og solnedgangssimulation var effektivt til, at forbedre søvnkvaliteten hos mennesker med demens.

USA - Lysbehandling af patienter med Alzheimers sygdom med søvnmønsterforstyrrelser: resultater af et fællesforsøg
Forfatter/kilde: C.C. Colenda, W. Cohen, W.V. McCall, P.B. Rosenquist
Selskab/journal: Alzheimer’s Disease and Associated Disorders. 1997;11(3):175-8
Vi undersøgte effekten af lysbehandling ved hjælp af lysvisir vedr. forstyrrelser i søvnmønstrene hos patienter, i et bofællesskab, med Alzheimer’s sygdom. Til forsøget anvendtes et enkelt tema beregnet til, at overvåge aktiviteten, som det primære resultat af målingerne. Forsøgsjournalen bestod af en 5 dages periode til, at klarlægge udgangspunktet af patienternes helbred. Derefter fulgte 10 dage i træk med lysbehandling (2.000 lux fuldspektret klart lys), ved hjælp af lysvisir af en varighed af 2 timer hver morgen. Denne periode blev efterfulgt af ekstra 14 dage til overvågning af aktivitetsniveauet hos patienterne. Ved cosinor analyse fandt man ingen konsekvente ændringer mht. acrophase, mesor eller udsving. De observerede ændringer i acrophase var i overensstemmelse med faseforskydningen mht. ”hvile/aktivitet-cyklusen” og i overensstemmelse med den biologiske intervention. Ændringer i antallet af opvågninger om natten blev ikke observeret. En forsøgsperson havde en signifikant øgning af søvn, hvorimod andre sov signifikant mindre. At det ikke lykkedes, at finde en pålidelig biologisk effekt mht. lyspåvirkningen af forsøgspatienterne med Alzheimer’s sygdom, kan være underordnet: 1. Utilstrækkelig varighed af lysterapi. 2. Tidspunktet for lysterapien (er i forsøgt foretaget, når døgnrytmen er genstridigt med effekten af lys). 3. At det fremskredne stadie af Alzheimer’s sygdom gør, at døgnrytmen i suprachiasmatic cellekerne i hypothalamus uimodtagelig for de biologiske effekter fra lys. 4. Utilstrækkelig lysmængde fra lysvisirerne.

USA – Forstyrrelse af døgnrytmen ved Alzheimers sygdom
Forfatter/kilde: E.J. van Someren, E.E. Hagebeuk, C. Lijzenga, P. Scheltens, S.E. de Rooij, C. Jonker, A.M. Pot, M. Mirmiran, D.F. Swaab
Selskab/journal: Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology. 1997; 10(2):58-62
Tidligere forsøg har påvist forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimers sygdom. Forstyrrelserne af ”hvile/aktivitet-rytmerne” viser sig gennem en opdeling af rytmen, en svag kobling mellem Zeitgebers og et højt aktivitetsniveau om natten. Målet med dette forsøg var, at undersøge hvilke faktorer, som medvirker til tilstedeværelsen af disse forstyrrelser. Derfor blev flere forskellige variabler, som ”hvile/aktivitet-rytmen”, naturlighed og miljøpåvirkning, vurderet hos en uensartet gruppe af 34 patienter med Alzheimers sygdom. Gruppen inkluderede pre-senile og senile patienter som bor hjemme eller på et plejehjem samt 11 sundhedskontroller. Forstyrrelserne af døgnrytmen mht. ”hvile/aktivitets-rytmen” var mest fremtrædende hos institutionsprægede patienter. Tilbagevendende analyser viser inddragelse af følgende variabler; For det første, så er stabiliteten mht. ”hvile/aktivitets-rytmen” forbundet med et højt niveau af aktivitet i dagtimerne og et højt niveau af lys fra omgivelserne, som kommer af årstidens lys og den indendørs belysning. Pre-senile anfald medvirker til, at destabilisere rytmen. For det andet, så er opdeling af perioderne med hvile og aktivitet, forbundet med et lavt niveau af aktivitet i dagtimerne og er det mest fremtrædende ved jævnt alvorligt demens. For det tredje, så er niveauet, set hen over året, for natteaktiviteten større, når dagene bliver kortere og mindre når dagene bliver længere. Disse resultater viser, at forstyrrelserne ved ”hvile/aktivitets-rytmen”, kan forbedres ved, at øge lysniveauet fra omgivelserne og aktivitet i dagtimerne. Til denne antagelse er der for nyligt publiceret erfaringsmæssigt bevis.

USA – Lysterapi forbedrer forstyrrelse af døgnrytmer hos demente patienter
Forfatter/kilde: E.J. Van Someren, A. Kessler, M. Mirmiran, D.F. Swaab
Selskab/journal: Biol Psychiatry. 1997 Maj 1;41(9):955-963
Lys er kendt som en vigtig faktor for døgnrytmen. Vi testede hypotesen ved vedvarende øgning af belysningsniveauet i dagligdags omgivelser for, at bedre forstyrrelsen hos ”hvile/aktivitet-rytmen” hos demente patienter.
Der blev anvendt Actigraphy før, under og efter det 4 ugers forsøg, som omfattede øgning af lysstyrken i de demente patienters egne værelser. Patienterne er klinisk diagnosticeret som sandsynlig Alzheimers sygdom, demens forårsaget af blodpropper, demens forbundet med alkoholisme eller normal tryk mht. hydrocephalus. Resultaterne indikerer, at når man øger belysningsniveauet, så øges stabiliteten af ”hvile/aktivitet-rytmen” hos patienter med intakt syn, men ikke hos patienter med svækket syn.

NLD – Periferisk nervestimulation ved Alzheimer’s sygdom
Forfatter/kilde: E. Scherder, A. Bouma, L. Steen, E. van Someren
Selskab/journal: Tijdschrift voor gerontologie en geriatrie. 1997 Apr;28(2):59-68
”Brug det eller smid væk” konceptet er underforstået med, at stimulering af neuroner kunne stoppe nedbrydende aktiviteter og indlede gendannelsesprocesser mht. aldring og Alzheimer’s sygdom. Baseret på dette koncept, så blev effekten undersøgt på patienter med Alzheimer’s sygdom ved hjælp af Transcutaneous Elektrisk Nerve Stimulation (TENS), berøringsstimulation og kombinationen af hukommelse og følelsesmæssig adfærd. Resultaterne anslår i sammenligning med kontrolgruppen bestående af patienter med Alzheimer’s sygdom, at patienterne i forsøgsgruppen forbedrede deres visuelle korttidshukommelse, verbal og visuel langtidshukommelse og verbal udtryksevne. Desuden så deltog patienterne i forsøgsgruppen mere selvstændigt i dagligdags aktiviteter og deres følelsesmæssige adfærd forbedredes. Selvom terapeuten var til stede under forsøgene med perifer stimulering af forsøgsgruppen og under de simulerede forsøg med kontrolgruppen, så kunne psykoterapi ikke alene forklare effekten af behandlingen. Alligevel, så kan en positiv effekt ikke udelukkes mht. kombinationen af TENS og psykoterapi. Derfor blev det undersøgt, hvorvidt behandling med TENS uden en terapeut, kunne have en gavnlig indflydelse på den kognitive og adfærdsmæssige funktion hos patienter med Alzheimer’s sygdom. Som tilføjelse, så blev det undersøgt om TENS havde en positiv effekt på ”hvile/aktivitets”-rytmen hos patienter med Alzheimer’s sygdom. Resultaterne viser, at forbedringerne i den visuelle kort- og langtidshukommelse, verbale langtidshukommelse og verbale udtryksevne, udelukkende tilkommer selve den perifere stimuli. Endvidere viste det sig, at selvstændigheden og den følelsesmæssige adfærd hos både forsøgs- og kontrolgruppen, blev relativt forbedret med psykoterapi. Alligevel, så forbedredes ”hvile/aktivitets”-rytmen hos patienter med Alzherimer’s sygdom. Perifer nerve stimulation på patienter med Alzherimer’s sygdom kunne derfor blive en ny behandlingsmetode til, at forbedre patienternes livskvalitet.

USA – Nedbrydende adfærd og antigraphic målinger ved hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom: foreløbig rapport
Forfatter/kilde: L. Frieman, H.C. Kraemer, V. Zarcone, S. Sage, D. Wicks, D.L. Bliwise, J. Sheikh, J. Tinklenberg, J.A. Yesavage
Selskab/journal: Geriatric Psychiatry Neurology. 1997 Apr;10(2):58-62
Formålet med denne foreløbige rapport var, at udforske de samlede niveauer for dagsmønsteret, baseret på rapporter fra familiemedlemmer eller hjemmesygeplejen vedr. abnorm adfærd og for, at udforske sammenhængen af målinger med actigraphic ved ”søvn/vågen-aktivitet” mht. patienter med Alzheimers sygdom. Til vores primære adfærdsmåling, anvendte vi spørgeskemaet vedr. tidsbaseret adfærdsforstyrrelse. De samlede point ved denne type måling viste, at testen var tilfredsstillende og pålidelig. Desuden havde testen en sammenløbende gyldighed med andre adfærdsmålinger. Betydningsfulde korrelationer blev opnået mellem de samlede point vedr. spørgeskemaet og målingerne fra 41 personer med actigraphically, som viste en søvneffektivitet (r=-,35 P<,05) og opvågning som følge af anfald (r=,43 P<,01). Dataene anslår et rimeligt forhold mellem målingerne med actigraphic ved ”søvn/vågen-aktivitet” og adfærdsforstyrrelser hos hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom.

USA – Afvigelser i døgnrytmen mht. aktivitet, søvn og udsættelse for lys, relateret til demens hos hjemmeboende patienter.
Forfatter/kilde: S. Ancoli-Israel, M.R. Klauber, D.W. Jones, D.F. Kripke, J. Martin, W. Mason, R. Horenczyk, R. Fell
Selskab/Journal: Journal of Sleep. 1997;20(1):18-23
Vi målte mønstrene for døgnrytmerne over 24 timer mht. aktivitet og ”søvn/vågen-aktivitet”, hos en gruppe ældre hjemmeboende patienter (58 kvinder og 19 mænd med en gennemsnitsalder på 85,7 år). Hårdt ramte demente patienter blev sat i modsætning til en sammensat gruppe af moderate, mild eller ikke demente patienter. ”Søvn/vågen-aktivitet” og udsættelse for lys blev optaget af en Actillume optager. Cosinor analyser blev udregnet til, at fastsætte mesor, udsving, acrophase og kvotienten af døgnrytmen mht. aktivitet. Diagnosen af demens var baseret på ”Mini Mental Examination” og ved gennemgang af medicinske journaler. Søvnen var yderst opdelt i begge grupper med hjemmeboende patienter. Hårdt ramte demente patienter sov mere ”både og” om natten og i løbet af dagen, men der var ingen betydningsfulde forskelle i antallet af opvågninger om natten og heller ikke i antallet af små lure i løbet af dagen, når man sammenligner med modsætningsgruppen af moderate, milde eller ikke demente patienter. Den hårdt ramte dement gruppe havde en lavere aktivitets mesor, mere dæmpede udsving og vare mere faseforskydende (havde senere acrophase), end den anden gruppe. Som en tilføjelse kan nævnes, at de hårdt ramte demente patienter brugte mindre tid foran lys. Disse resultater bekræfter, at døgnrytmen hos hjemmeboende patienter er mere forstyrret end hos gruppen af hårdt ramte demente patienter. Meget af forstyrrelserne kan ikke blot relateres til alderen, men også patienternes helbredstilstand.

CHE – Søvnforstyrrelser og demens
Forfatter/kilde: C.W. Hess
Selskab/journal: Schweiz Rundsch Med Prax. 1997;86(35):1343-9
En klinisk relevant forstyrrelse mht. ”søvn/vågen”-rytmen, blev fundet hos ca. halvdelen af patienter med demens og sindsstemningen sundowning er den mest almindelige årsag til institutionalisering hos demente geriatriske patienter. Niveauet af døgnrytmen hos de demente patienter var sænket og der var forøgelse af søvnperioden i dagtimerne, samt forøgelse af søvnforstyrrelser om natten. Især ved vaskulær demens, Korsakow Syndrom, Parkinson’s sygdom og depression kan forandring af søvnstruktur være udpræget. Derimod var der ved Alzheimer’s sygdom iøjnefaldende hypersomnolence eller søvnløshed, som oftest forefindes på et senere stadie i sygdommene. Væsentlig forøgelse af søvn i dagtimerne eller anslag af søvnløshed i udviklingsstadiet af formodet demens, burde derfor tilskynde til, at søge efter andre mulige behandlingsmulige årsager til demens. Neuropatologiske og neurofysiologiske undersøgelser understøtter hypotesen om forværret hypothalamus suprachiasmatisk nucleus (som indeholder det biologiske ur), som årsag til afsporet døgnrytme hos demente patienter. Håndtering af adfærd hos patienter med sundowning inkluderer begrænsning af søvn i dagtimerne, lysterapi og planmæssig socialt samspil i løbet af dagtimerne. Benzodiazepiner og paralleler er normalt ikke tilstrækkelig effektfulde og lav dosis af mild neuroleptika er derfor ofte påkrævet. Hvorvidt senere rapporter mht. virkningsgraden af melatonin hos ældre mennesker, som lider af søvnproblemer, også virker for patienter med demens, er indtil videre usikkert. Den grundige undersøgelse og behandling af mulig forværrede psykologiske faktorer, som forårsager reversibel hypersomni eller søvnløshed er en vigtigt forudsætning. Polysomnografiske forsøg er nødvendige for, at gøre opmærksom på behandlingsmulige søvnforstyrrelser, som kan forringe eller efterligne demens eller sundowning. I udviklingsstadiet af formodet demens, burde man især undersøge for søvnapnø, mens behandling endnu er mulig. Forsøg med søvn burde også indkredse periodiske benbevægelser under søvn (rastløse ben) og/eller forøget søvnperioder i dagtimerne, endvidere burde forsøg også indkredse hyperkinetiske søvnproblemer som adfærdsforstyrrelse ved REM-søvn, hvilket kan forværre eller efterligne sundowning.

USA – Kriterier for lysterapi ved Alzheimer’s sygdom og miljø ved langtidsbehandling
Forfatter/kilde: E.C. Brawley
Selskab/journal: Designing for Alzheimer’s Disease: Strategies for Creating Better Care Enviroments. 1997 pub John Wiley & Son Inc., New York
Øgning af niveauet for belysning. Niveauet for belysning skal øges for, at modvirke tabet af syn og visuel skarphed som fremkommer i løbet af aldringsprocessen. Den rigtige belysning kan, på mange måder, kompensere for svagt syn. Forbedret belysning og kraftigere visuelle omgivelser, resulterer ofte i fornyet interesse og optimisme. Ved ældre mennesker opleves en fornyet styrke af mobilitet og de forbliver ofte mere aktive.
Tilførsel af jævn, gennemgående og afbalanceret belysning. Forsøg at opnå høje lysstyrker vedr. belysning og stadigvæk opretholde den hjemlige følelse. Ujævne mønstre vedr. lysintensitet, kan forårsage skræmmende skygger. Dette kan igen forårsage forhøjede niveauer af sindsstemning og forvirring.
Fjern lysskær. Direkte lysskær, som fremkommer ved dårligt afskærmede lyskilder, skal undgås. At kigge direkte på en elektrisk lyskilde (uafskærmede og afskærmede), er generelt ikke godt for mennesker, men direkte skade kan være mere mærkbart hos ældre mennesker. Reflekteret lysskær er skabt af stærkt lys, som preller af glatte refleksive overflader. Reduktion af lysskær bidrager ikke blot til komfort, men det hjælper også til at minimere faldulykker og maksimerer omfanget af opmærksomhed. Da defineringen af lys og lysskær er forvirrende, så formoder man ofte fejlagtigt, at ældre mennesker undgår lys, når de i realiteten undgår lysskær.
Muliggør adgang til naturligt dagslys. Sollys stimulerer døgnrytmen og det neuroendocine system, som regulerer alle kroppens systemer. De fleste beboere søger ud i det naturlige sollys af mange årsager.
Tilfør gradvise ændringer i lysstyrken. Overgangsområder mellem udendørs arealer med dagslys og indvendige områder, burde tilføres gradvise ændringer i lysstyrken. Øjnene hos ældre mennesker tilpasser sig meget mere langsomt, ændringer i lysstyrken.
Tilfør målrettet belysning. Belysning skal tilpasses beboernes specielle behov/opgaver til, at se og ved løsning af opgaver.
Forbedre farvegengivelse fra lamper eller lyskilder. Farvegengivelsen fra lamper burde ikke forvrænge de rigtige farver i omgivelserne eller menneskerne som lever i omgivelserne. Designerne kalder koldt hvidt lys for ubarmhjertigt lys, idet dette lys er mangelfuldt mht. de røde og blåviolette områder i lysspektret. De kolde hvide lys mister varmen, er ikke levende og huden antager en unaturlig bleg farve. Jo højere indeks af farvegengivelse som tilføres fra lamper med forbedret farvegengivelse (80-91 CRI), des klarere farvedifferentiering og mere visuelle dynamiske farver.

SWE – Lysterapi om morgenen mod søvn- og adfærdsforstyrrelser hos ældre patienter med demens
Forfatter/kilde: K. Mishima, M. Okawa, Y. Hishikawa, S. Hozumi, H. Hori, K. Takahashi
Selskab/journal: Acta Psychiatric Scandinavia. 1994 Jan;89(1):1-7
14 ældre indlagte patienter med demens, som udviser søvn- og adfærdsforstyrrelser og 10 ældre kontrolpersoner uden demens, blev omhyggeligt observeret i 8 uger. Efter 4 ugers behandling med lysterapi om morgenen, blev der observeret en tydelig forbedring af demens gruppens søvn og adfærd, totalt set tiltagende betydningsfuldt. Desuden øgedes længden af nattesøvnen og særligt blev der observeret mindre søvn i dagtimerne. Resultaterne indikerer, at lysterapi om morgenen er en kraftfuld synkronisering, som kan normalisere søvnforstyrrelser og reducerer væsentligt adfærdsforstyrrelser hos ældre mennesker med demens.

SWE – Forskellige udslag af døgnrytmer hos senil demente Alzheimers patienter og demens relateret til blodpropper
Forfatter/kilde: K. Mishima, M. Okawa, K. Satoh, T. Shimizu, S. Hozumi, Y. Hishikawa
Selskab/journal: Acta Psychiatric Scandinavia. 1994 Jan;89(1):1-7
Ved hjælp af en Actigraphic og et overvågningssystem til kropstemperatur (BT), observerede vi samtidig i løbet af 5-7 sammenhængende dage, ”hvile/aktivitet-rytmen” (R-A) og rytmen af kropstemperaturen hos senil demente Alzheimers patienter (SDAT; n='20)' eller demens relateret til blodpropper (MID; n='21).' I gruppen med senil demente Alzheimers patienter oplevedes en godt organiseret rytme i kropstemperaturen med betydelig større udsving end hos patienterne med demens relateret til blodpropper. Gruppen med senil demente Alzheimers patienter udviste også betydelig positiv gensidighed mellem dagligdagens samlede aktivitet og den procentvise natteaktivitet og graden af demens, mens en sådan tendens ikke blev observeret hos gruppen med demens relateret til blodpropper. De forskellige egenskaber af forstyrrelsen af den biologiske rytme blandt gruppen med senil demente Alzheimers patienter og gruppen af patienter med demens relateret til blodpropper, ligger muligvis til grund for deres søvn- og adfærdsforstyrrelser.

USA – Medicinfri behandling af ”søvn og vågen-forstyrrelser” ved ældning og Alzheimer’s sygdom.
Forfatter/kilde: E.J. Someren, M. Mirmiran, D.F. Swaab
Selskab/journal: Journal of Behavioural Brain Research. 1993 Nov 30;57(2):235-53
Adskillige forsøg viser en forværring af nattesøvn og kognitiv aktivitet i dagtimerne hos ældre mennesker og patienter med Alzheimer’s sygdom. Som følge af, det stigende antal ældre mennesker og mennesker med Alzheimer’s sygdom i den vestlige verden, er fokuseringen steget mht. disse problemer. Alligevel, så er hovedparten af den forsknings indsats der er udført indtil videre, koncentreret ved udvikling af farmakologiske behandlinger til et isoleret aldringsrelateret problem. For tiden argumenterer man med, at mange aldersrelaterede problemer mht. søvn og årvågenhed, kan reflekteres i en dæmpning af udsvingene ved døgnrytmerne. Medicinfri manipulation af døgnrytmen, ved hjælp af forskellige stimuli til udvendig brug, er tilsyneladende effektive til, at forbedre søvnen og kognitive funktioner ved ældre mennesker og patienter med Alzheimer’s sygdom.

USA – Døgnrytmer og den suprachiasmatiske grundstamme ved perinatal udvikling, ælding og alzheimer’s sygdom
Forfatter/kilde: M. Mirmiran, D.F. Swaab, J.H. Kok, M.A. Hofman, W. Witting, W.A. Van Gool
Selskab/journal: Progress in Brain Research. 1992;93:151-162
Døgnrytmer er allerede tilstede i fostertilstand. På et bestemt tidspunkt før fødslen mht. udviklingen af hypothalamus (ca. 30 uger henne i graviditeten), så bliver fosteret modtageligt over for moderens signaler mht. døgnrytme. Desuden, så har de seneste forsøg vist, at fosterets biologiske ur, er i stand til, at skabe døgnrytmer som f.eks. rytmen af kropstemperatur og hjertefrekvensen hos for tidligt fødte børn uden en mor eller miljømæssige faktorer. For tidligt fødte børn, som savner en mor og som er i konstante omgivelser (f.eks. lys døgnet rundt), på neonatal intensiv afdeling, udsættes for risiko for, at udvikle funktionsforstyrrelse af det biologiske ur. Alligevel burde kendsgerningen anerkendes, idet døgnrytmen (SNC) hos mus, ikke er afhængig af miljømæssige påvirkninger (Davis og Menaker, 1981), skønt andre data antyder, at alvorlig forstyrrelse hos moderens døgnrytme, rent faktisk ophæver døgnrytmen hos fosteret (Shibata og Moore, 1988). Døgnrytmen forstyrres ved aldring og især AD. Disse forstyrrelser inkluderer faseforskydning og reduceret periode og udsving, så vel som en forhøjet daglig omskiftlighed, samt formindsket daglig stabilitet af rytmen. Blandt andre faktorer som lægger til grund for disse forandringer er tab af SCN neuroner, som synes at spille en central rolle. Andre medvirkende faktorer kan være reduceret lysstyrke, nedbrydende forandringer ved synet, aktivitetsniveau og formindsket mængde af melatonin.

USA – Lysterapibehandling af adfærds- og søvnforstyrrelser hos patienter med Alzheimers sygdom
Forfatter/kilde: A. Satlin, L. Volicer, V. Ross, L. Herz, S. Campbell
Selskab/journal: The American Journal of Psychiatry. 1992 Aug; 149(8):1028-32
Formål: Forfatterne testede hypotesen om, at lysimpuls med klart lys om aftenen, kan forbedre søvnforstyrrelser, ”søvn/vågen-mønstrene” og formindske uroen hos patienter med Alzheimers sygdom, som lider af svær sundowning (et syndrom med gentagen forvirring og stigende uro, sent om eftermiddagen eller tidligt om aftenen).
Metode: 10 hospitalspatienter med Alzheimers sygdom indlagt på undersøgelsesafdelingen på et veteran-hospital, blev undersøgt i et åbent klinisk forsøg. Alle patienterne havde sundowning adfærd og søvnforstyrrelser. Efter en uge med grundlæggende målinger, blev patienterne behandlet i en uge med lysterapi i 2 timer dagligt mellem kl. 07:00 og 09:00. I løbet af ugen med grundlæggende målinger, ugen med lysterapibehandlinger og den følgende uge, blev patienterne vurderet af sygeplejersker mht. uro, ”søvn/vågen-mønster”, brug af tvang og brug af ordineret medicin efter behov. I løbet af de 2 sidste dage i hver af ugerne, bar patienterne en aktivitetsdetektor. Målingerne vedr. aktiviteten blev analyseret for gentagelser i døgnrytmen.
Resultat: De kliniske målinger vedr. søvnløshed, som blev foretaget af sygeplejerskerne ved arbejdsskifte om aftenen, viste forbedringer ved 8 ud af de 10 patienter. Forholdet af den samlede daglige aktivitet, som forekommer i løbet af natten blev mindre i løbet af ugen med lysterapi. De relevante udsving af døgnrytmen (et mål for dens stabilitet), øgedes i løbet af ugen med lysterapibehandling. Patienter med alvorlig sundowning ved udgangspunktet, erklærede større kliniske forbedringer.
Konklusion: Lysterapi med lyspulsering om aftenen, kan forbedre forstyrrelser i ”søvn/vågen-cyklusen” hos nogle patenter med Alzheimers sygdom. Denne effekt kan formidles via den kronologiske mekanisme.

USA – Forstyrrelse af døgnrytme reguleringen med hjernepodning som overproducerer Alzheimer beta/A4 sygdomme
Forfatter/kilde: B. Tate, K.S. Aboody-Guterman, A.M. Morris, E.C. Walcott, R.E. Majocha, C.A. Marotta
Selskab/journal: Proceedings of the National Academy of Sciences. 1992 Aug 1;89(15):7090-4
Patienter med Alzheimer’s sygdom udviser uregelmæssigheder i mønstrene ved normal døgnrytme. I henhold til sydomslæren er Alzheimer’s sygdom observeret i hypothalamus og i suprachiasmatic kerner, den formodede placering af døgnrytme oscillatoren. Vi undersøgte forbindelsen mellem neuropatologien ved Alzheimer’s sygdom (som blev frembragt af et animalsk system) og deregulering af døgnrytmen ved at indpode genetisk omdannede celler, som overproducerer beta/A4 sygdomme, ind i suprachiasmatic kerner hos voksne rotter. Indpodningen af beta/A4-positive celler (ikke ved kontrolcellerne) ændrede væsentlig aktivitetsmønstrene hos de indpodede rotter. Selvom de eksperimentelle forhold inkluderede lys/mørke cykluser (som normalt tenderer rotter til, at efterleve 24 timers rytmen), så udviste rotterne med indpodede beta/A4-positive celler, et unormalt højt aktivitetsniveau under fasen med lys og derudover et afbrudt døgnrytme mønster. Periodogramme analyser udviste bemærkelsesværdige rytmer udenfor døgnrytmens område. Kropstemperaturens rytme hos de indpodede rotter var også svag efter seks uger fra indpodningsdagen. Alligevel, i modsætning til aktivitetsmønstrene, så genvandt kropstemperaturen døgnrytmen otte uger efter indpodningsdagen. Disse data antyder, at afbrydelse af døgnrytmeaktivitet er en adfærdsparameter af konsekvensen ved hjernepodning af beta/A4 ophobning.
Et andet forsøg undersøgte effekten ved, at anvende lysterapi på patienter med Alzheimer’s sygdom, som havde ophidset sindsstemning og søvnforstyrrelser. Patienterne blev udsat for 2 timers lysterapi om aftenen og de blev observeret for ophidset sindsstemning og søvn. Behandlingen med Lysterapi reducerede totalt forholdet af natteaktivitet og øgede udsvingene ved døgnrytmens bevægelsesaktivitetsrytme. Behandlingen med lysterapi forbedrede også de kliniske bedømmelser af søvn/vågentilstanden ved plejeskiftet om aftenen, samt alvorlig sundowning. Som udgangspunkt forventedes større kliniske forbedringer (Satlin, Volicer, Ross, Herz and Campbell, Am. J. Psychiatry 149:1028-1032,1992).
Ved nyere forsøg blev døgnrytmens kropstemperatur og bevægelsesaktivitetsrytme undersøgt hos 28 patienter med begrundet mistanke om Alzheimer’s sygdom, samt 10 sunde mennesker i kontrolgruppen. Patienternes kropstemperatur blev målt med en elektronisk sensor, som var indopereret i endetarmen. Patienternes bevægelsesaktivitet blev målt med et bærbart overvågningsapparat, som blev båret i patienternes tøj. Dataene blev samlet i et opbevaringsapparatur for senere computeranalyse. Patienter med Alzheimer’s sygdom havde en højere procentdel natteaktivitet end kontrolgruppen, som er tilsvarende det kliniske billede af afbrudt søvn. Udsvingene i aktivitetscyklusen hos patienterne med Alzheimer’s sygdom, var lavere end hos kontrolgruppen og acrofasen i denne cyklus var 4,5 timer senere, end hos kontrolgruppen. Der var ingen forskel i udsvingene ved døgnrytmens kropstemperatur, men patienterne med Alzheimer’s sygdom havde forsinket acrophases temperatur. En undergruppe, bestående af patienter med Alzheimer’s sygdom, med store gennemsnitlige tidsforskelle mellem acrophases mht. deres aktivitet og temperaturcyklus, samt større aktivitetsniveau i løbet af natten. Disse resultater anslår, at undergruppen bestående af patienter med Alzheimer’s sygdom, havde en svækket indre pacemaker funktion, kunne have en formindsket evne til, at synkronisere rytmen af kropstemperaturen med døgnrytmecyklusen mht. ”hvile/aktivitet”. Funktionsforstyrrelsen ved døgnrytmen kan til dels forklare patienternes nattesøvn, som soves i brudstykker.

USA – Døgnrytmer og lysterapi
Forfatter/kilde: Satlin, Teicher, Lieberman, Baldessarini, Volicer, Rheaume
Selskab/journal: Neuropsychopharm. 5:115-126,1991
Effekten af demens hos patienter med Alzheimer’s sygdom, mht. døgnrytmer og deres relation til adfærdsproblemer, blev undersøgt ved flere forsøg. Vi fandt frem til, at patienterne havde større natteaktivitet og mindre udsving ved døgnrytmen. Som følge af det, så udviste patienterne en udpræget faseforskydning om eftermiddagen, med et individuelt max. gennemsnit på 2,1 timer senere end ved kontrol.

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate