Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

 

FAQ - Lysterapilamper

Hvilken lysterapilampe passer bedst til mig ?

Du bør vælge den lampe, som er enklest og mest bekvem for dig. Husk på, at du skal have behandling hver dag. Hvis du er tidsmæssigt presset og ikke har tid til, at sidde foran en lyskasse, bør du vælge en hurtig og kraftig model. F.eks. Pharos eller goLITE. Et andet alternativ er lysvisiret. Men hvis du befinder dig en time eller mere ved den samme arbejdsstation, kan du bruge en mindre kraftig lyskasse. Lyskassen BrightSpark er som regel tilstrækkelig for de fleste menneskers behov. I så fald forlænges behandlingstiden. Andre faktorer af betydning er; størrelse, pris, design og om den skal være bærbar.

Er 30 minutter den hurtigste/mest effektive tilgængelige behandlingstid, man kan få ?

Forskerne siger, at lysterapibehandling i 30 minutter hver dag, med en lysstyrke svarende til 10.000 lux er det optimale for effektiv hjælp ved SAD-symptomer. Men længden på behandlingstiden er individuel. For nogen er det godt med blot 15-20 minutter, mens andre skal bruge op til 45 minutter. For tiden findes der kun få forskningsresultater, som peger på, at man kan forkorte behandlingstiden med et endnu højere luxtal. Lysterapibehandling med et luxtal, som er højere end 10.000 lux, vil for mange føles ubehageligt.

Kan jeg ikke bare udskifte mine alm. glødelamper med glødelamper med dagslysspekter ?

Specielle ”dagslysmatchende” eller ”fuldspekter” lamper medvirker ikke til, at lindre symptomerne på SAD, da de ikke afgiver tilstrækkeligt lys. Den eneste fordel ved disse lamper er, at de giver en anelse mere autentiske farver.

Hvis den lyskasse jeg har valgt, ikke fungerer som jeg troede ?

Lysterapi er en effektiv måde, at behandle SAD på i ca. 85% af alle tilfælde. Så chancen for, at det vil fungere for dig, er ganske god.

I hvilken afstand skal jeg sidde til lampen ?

Afstanden er afhængig af lysets styrke (lux). De fleste producenter af lyskasser, reklamerer med 10.000 lux. De fleste af disse lyskasser kræver, at man sidder helt tæt på lyskilden for, at opnå en lysstyrke på 10.000 lux. Find en lyskasse, som du kan have så langt fra dig som muligt. Så kan du lave andre ting ved bordet, end blot at sidde helt stille foran lyskassen.

Er lyset skadeligt ?

Nej, lyset er ikke skadeligt. De farlige UV-stråler er filtreret væk. Har du en alvorlig øjenlidelse, så bør du, for en sikkerhedsskyld, kontakte din læge eller øjenlæge, før du begynder på behandlingen.
Manisk-depressive i den maniske fase bør ikke anvende lysterapi. Hvis man er i den depressive fase, kan man meget hurtigere komme ud af denne fase ved, at anvende lysterapi.
Nogle medikamenter gør, at man bliver mere lysfølsom. I så fald bør man starte forsigtigt op med behandlingen.
Dansk Lysterapi’s produkter har alle flimmerfrit lys for, at det ikke skal fremkalde epileptiske anfald hos epileptikere eller migræne hos migrænepatienter.

Bliver jeg brun af lysterapi ?

Desværre bliver du ikke brun. UV-strålerne, som påvirker vores pigmenter i huden, er filtreret væk fra lyskilderne i lyskasserne. Der er derfor ingen risiko for hudkræft.

Hvor længe skal man sidde foran en lyskasse ?

En tommelfingerregel er, at man bør sidde 30 minutter foran en lampe, som afgiver 10.000 lux, 60 minutter ved 5.000 lux, 120 minutter ved 2.500 lux osv. For at få en ordentlig effekt, så skal lysstyrken være på min. 2.500 lux. Stærkere lys giver kortere behandlingstid. Lysstyrken (lux) bliver svagere jo længere du sidder fra lyskassen. Vælg en afstand, som føles behagelig for dig og som tillader, at du kan f.eks. læse, spise eller arbejde. Når du har anvendt lyskassen i en tid, så finder du hurtigt ud af, hvilken behandlingstid, som er tilstrækkelig for dig.

Det anbefales om minimum, at anvende en lyskasse en gang om dagen i 5 dage i træk.

Lysstyrke:

10.000 lux

5.000 lux

2.500 lux

Anbefalet behandlingstid:

30 min.

60 min.

120 min.

Pharos Max

76 cm afstand


 

goLite P1

55 cm afstand


 

Lumie Desk Lamp

30 cm afstand

58 cm afstand

 

Bright Spark

30 cm afstand


80 cm afstand

Hvornår i løbet af dagen skal jeg anvende lysbehandling

Det mest almindelige er, at få lysbehandling om morgenen for, at indstille kroppen på, at det er blevet dag. Helst så tidligt som muligt. Dette anbefales, idet morgensolen er en vigtig tidsgiver for vores døgnrytme. Tager man lysterapi for sent i løbet af dagen, kan nogen få problemer med, at falde i søvn om aftenen. Bliver du tidlig træt om aftenen, bør du få lysbehandling senere på dagen for, at holde dig længere vågen. Lysterapi senere end kl. 17:00 fører til søvnproblemer for de fleste.
Hvis du har natarbejde, så bør du en time inden arbejdet påbegyndes, få lysterapi for, at være mere vågen og opmærksom. Du kan også bruge lyset til, at komme hurtigere tilbage til normal døgnrytme efter endt skifteholdsperiode.
Forsøg at gøre lysterapien til en del af din hverdag om vinteren. Få lysterapi mens du spiser morgenmad, eller mens du læser morgenavisen. På arbejdet kan du anvende lyskassen, mens du arbejder. Du kan afbryde lysterapien og genoptage den senere i løbet af dagen, når det passer dig bedre.

Hvor ofte skal jeg tage lysterapi ?

Til at starte med, så bør lyskassen bruges dagligt i 10-14 dage. Når du senere hen føler, at du har behov for, at genoptage behandlingen, så gør du det i nogle dage indtil, at du har det godt igen.

 

Skal jeg kigge direkte på lyskassen ?

Det er ikke nødvendigt for, at få resultater. Det vigtigste er, at du sidder forholdsvis tæt på lyskassen således, at lyset falder på øjnene. Det bedste er, når lyset kommer fra oven. F.eks. hvis du sidder og læser avisen ved morgenbordet og lyskassen står på bordet overfor dig.

Er der bivirkninger ved lysterapi ?

I starten af behandlingen kan dine øjne blive lidt anstrengte. Det går dog hurtigt over, men du kan sidde foran lyskassen i lidt kortere tid de følgende dage. Hvis man tager lysterapi over en lang periode som flere uger, så kan man få symptomer som rastløshed, uro og søvnproblemer. I så fald standser du behandlingen indtil, at du føler behov for, at genoptage behandlingen.

 

FAQ - Daggrysimulation

Jeg tror ikke, at jeg lider af SAD –jeg hader blot vintermorgenerne !

Selv om, at det er kendt, at daggrysimulatorer kan kurere SAD, så er de absolut også ideelle til alle, der trænger til et ekstra ”kick” om morgenen i de mørke vintermåneder. Og har du SAD, anbefaler forskerne, at du supplerer behandlingen med en lyskasse for, at opnå bedst muligt resultat.

Hvad er daggrysimulation godt for, og hvilken slags lys afgiver det ?

Daggrysimulation er en slags kunstig solopgang. Daggrysimulatoren gør gradvis soveværelset lysere og lysere. Dette sætter gang i vores opvågningssignaler, som ligger genetisk i os, fra dengang menneskene levede i takt med naturen og årstiderne.
Lyskilden i daggrysimulatorerne er en almindelig glødelampe. Effekten kommer af, at lysstyrken øges gradvis.

Er lysterapi godt mod trætte børn ?

En daggrysimulator, som vækker med lys, er meget virksom mod trætte børn. Det medfører forbedringer med koncentrationsevnen, humøret og skolearbejdet vil blive lettere. Forskerne hævder, at irritable og trætte børn og teenagere ofte er vinterdeprimerede.

 

 

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate