Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Artikler om lysterapi

Her er samlet en række resumés af artikler, som omhandler lysterapi.

Resuméerne er hentet hos trykte medier og internetaviser og oversat af Dansk Lysterapi(copyright). Originalmateriale kan rekvireres.


DNK -- Lysterapi fremmer sexlysten
Forfatter/kilde: Ekstra Bladet, Tomas Roar - 2009.06.11

DNK -- Hver anden dansker har det skidt i mørket
Forfatter/kilde: MetroXpress, Thomas Ambrosius - 2008.11.12

USA -- Fremkaldt af mørke, forstyrrelse behøver lys
Forfatter/kilde: New York Times, M.D. Richard A. Friedman - 2007.12.18

DNK -- Ekspert: Lysterapi giver enorm energi
Forfatter/kilde: avisen.dk, journalist Per Thiemann - 2007.11.18

DNK -- Tre lyspunkter -når vintermørket får dit humør til at dykke
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Ib Salomon - 2007.11.08

DNK -- Vinterdepression
Forfatter/kilde: Helse, læge Lise-Lotte Hergel - 2007.11.01

DNK -- Vinter i lysterapilampens skær
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Jørn Larsen - 2007.10.

DNK -- Solfattig sommer er skidt for psyken
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Jørn Larsen - 2007.10.29

DNK -- Lys virker mod vinterdepression
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende - 2007.10.29

DNK -- Vinterdepressioner
Forfatter/kilde: DR P4, Ha det godt, Jes Gerlach - 2007.10.27

DNK -- Få en time mere i døgnet
Forfatter/kilde: MetroXpress, Nana Askov - 2007.09.14

USA -- Få styr på vintertristheden
Forfatter/kilde: New York Times, Jane E. Brody - 2006.12.05

DNK -- A-mennesker har genfejl
Forfatter/kilde: DR Nyheder/indland, Trine Ruby - 2006.09.21

NOR -- Sådan holder du dig vågen i februar måned
Forfatter/kilde: VG Nett - 2006.02.20

NOR -- Forebyg mørkedepression
Forfatter/kilde: Aftenposten - 2006.01.18

GBR -- Lys lindrer vintertristheden
Forfatter/kilde. The Guardian, Mark Honigsbaum - 2006.01.10

NOR -- Plaget af mørket
Forfatter/kilde: Aftenposten - 2006.01.07

USA -- Arbejdere i Seattle bekæmper den mørke periode med lyskasser
Forfatter/kilde: The San Diego Union Tribune, Pham-Duy Nguyen - 2005.12.31

GBR -- Gør mørke nætter dig overvægtig?
Forfatter/kilde: Bella Magazine, Jane Feinmann - 2005.12.

DNK -- Mangel på lys giver depressioner
Forfatter/kilde: Danmarks Radio DR2, Viden om, Ph. d. Klaus Martiny - 2005.11

USA -- En lyskasse kan oplyse dine mørke dage - ved korrekt brug
Forfatter/kilde: The Seattle Times, Judy Chia Hui Hsu – 2005.11.02

NOR -- Styr udenom vinterdepressionen
Forfatter/kilde: TV2 Nettavisen - 2005.11.02

GBR -- Hvordan kan jeg kurere min vintertristhed?
Forfatter/kilde: Top Sante, Ask the doctor, Dr. Carol Cooper - 2005 november

GBR -- Magisk lyskasse som overvinder nedtrykthed
Forfatter/kilde: Daily Express, Victoria Fletcher - 2005 oktober

NOR -- Lysterapi vendte op og ned på livet
Forfatter/kilde: Varden - 2005.07.07

NOR -- Om foråret er der mange, som kender til, at det kribler både her og der
Forfatter/kilde: Dagbladet - 2005.05.17

NOR -- Fra mørke til lysere tider
Forfatter/kilde: VG Nett - 2005.04.17

NOR -- Sådan bekæmper du vintermørket
Forfatter/kilde: NRK Puls - 2005.01.12

SWE -- Vinterdepressioner skal tages alvorligt!
Forfatter/kilde: SvD – 2004.09.06

NOR -- Lux mod nedtrykthed
Forfatter/kilde: Dagsavisen - 2004.04.09

NOR -- Lysterapi forhindrer depression
Forfatter/kilde: NRK - 2003.11.28

NOR -- Lysterapi kan hjælpe mod symptomer på bulimi
Forfatter/kilde: Dagsavisen - 2003. 11.01

NOR -- Lysterapi mod depressioner
Forfatter/kilde: NRK – 2003.01.09

NOR -- Lysterapi kan hjælpe mod overvægt!
Forfatter/kilde: Aftenposten – 2002.10.31

NOR -- Slap
Forfatter/kilde: VG Nett - 2002.10.12

DNK -- Vitaliteten øges med kunstigt lys
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Merethe Tølbøll

NOR -- 800.000 trænger til lys
Forfatter/kilde: Dagsavisen 2001.12.09

NOR -- Natarbejde er farligt
Forfatter/kilde: Dagsavisen - 2000.06.22

DNK -- Lys gjorde lykke
Forfatter/kilde: Hjemmet, Flemming Hove - 1998 uge 48

DNK -- Vinterdepression: klinisk syndrom
Forfatter/kilde: Praksis Sektoren nr. 5, Overlæge Henrik Dam - 1995 okt/nov

SWE -- Få får rette behandling ved vinterdepression
Forfatter/kilde: Baba Pendae Psykiatrisk Klinik UMAS i Malmö

SWE -- Kan lysterapi påvirke effektivitet og sikkerhed på arbejdspladsen?
Forfatter/kilde: Thor Helge Bergan/Norsk Lysterapi og Nordic Light Care

SWE -- Natarbejde øger risikoen for kræft
Forfatter/kilde: Dagens Nyheder/Mitthögskolan i sundsval

NOR -- Lysterapi mod mørketid
Forfatter/kilde: Joachim Henriksen, journalist


DNK -- Lysterapi fremmer sexlysten
Forfatter/kilde: Ekstra Bladet, Tomas Roar - 2009.06.11
Ta' en omgang lysterapi og få sat fut i hormonerne.
Du kender det sikkert. Du har mere lyst til sex om sommeren, og det skyldes blandt andet, at du får mere sollys.
Forskere i gang med at undersøge om lysterapi er brugtbart mod seksuelle dysfunktioner. De foreløbige resultater er lovende.
Ifølge
sciencedaily.comhar italienske urologer fra University of Sianna Medical Center pilotestet ni mandlige patienter med sexproblemer.
Patienterne, der var mellem 39 og 60 år, hvis problemer ikke skyldtes medicin, narkomisbrug eller sygdom. To havde et hyperaktivt sexdrive, seks havde problemer med rejsningen, og en kunne ikke komme.
De fik lysterapi hver morgen i 30 minutter over 14 dage. Dog fik fire placebo (dvs de troede, de fik lysbehandling, men fik i virkeligheden ingen). Alle skulle også udfylde spørgeskemaer om deres seksuelle velbefindende før og efter terapiforløbet.
Efter de 14 dage udviste tre af de fem lysterapipatienter ikke længere seksuelle dysfunktioner. De angav alle en højere grad af seksuel tilfredsstillelse.
Derimod havde alle fire placebopatienter stadig sexproblemer.
Depression
Der spekuleres i, om lysterapien påvirker
corpus pineal,også kaldet epifysen. Den producerer melatonin, og den funktion stimuleres af mørke og hæmmes af lys. Produktionen af melatonin bliver hermed rytmisk svarende til en 24-timers døgnrytme. Forstyrrelser i melatoninproduktioene er tidligere koblet sammen med visse depressive tilstande, som også er forsøgt behandlet med netoplysterapi.
Corpus pineal er en del af det neuroendokrine system i hjernen, hvor fx stress- og lysthormorner frigives..
Forskerne mener, at deres undersøgelser viser, at det er masser af potentiale i lysterapi til folk med seksuelle dysfunktioner, uden at det skal erstatte eksisterende behandlinger. De vil nu lave en større undersøgelse.

http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1180294.ece

DNK -- Hver anden dansker har det skidt i mørket
Forfatter/kilde: MetroXpress, Thomas Ambrosius - 2008.11.12
Vintermørke plager 44% af danskerne. Depressioner kan være direkte livstruende. Vinterdepression. Novembermørket har lagt sig som en dyne om Danmark, og den suger energien ud af en stor del af de hue- og handskeklædte danskere. Knap hver anden dansker - helt præcist 44 procent - bliver påvirket negativt af mørket og bliver mere trist og energiforladt. Det viser en måling, Zapera har foretaget for MetroXpress.
Samtidig viser målingen, at mørket rammer mindst fire procent af danskerne så hårdt, at de går ned med en behandlingskrævende vinterdepression.
Birgit Dagmar Johansen er overlæge i psykiatri ved distriktspsykiatrien på Lolland-Falster og har over 30 års erfaring med at behandle vinterdeprimerede danskere. Hun fastslår, at det er vigtigt at skelne almindelig vintertræthed fra vinterdepressioner.
"Når man har en vinterdepression, fungerer man langt under sit normale funktionsniveau. Man kan ikke koncentrere sig, husker dårligt, sover og spiser mere, navnlig søde sager. Der kan opstå selvbebrejdelser og selvmordstanker, og det kan udvikle sig til en livstruende sygdom," siger hun.
Omkring hver femte dansker svarer i Zapera-målingen, at de kommer mindre ud på grund af mørket. Det er gift for vinterdeprimerede danskere, for den bedste behandling er lys.
"Det er utrolig vigtigt at komme ud i solen. Motion virker også forebyggende, så en rask travetur midt på dagen kan ikke overvurderes. Men når man først er vinterdeprimeret, kan det virke uoverkommeligt," siger Birgit Dagmar Johansen.
Hun påpeger samtidtig, at en times lysterapi dagligt med særlige lamper har god effekt. De dybeste og tilbagevendende vinterdepressioner skal dog behandles med antidepressiv medicin, fastslår hun.
Psykiatrifonden anbefaler danskere, der er ramt af almindelig vintertræthed, at komme ud, få motion og lave ting, som man føler glæde ved.
Danskere i mørket: 44% bliver negativt påvirket af vinterhalvårets mørke. 73% får mindre energi, 60% bliver mere triste, 52% får lyst til at rejse væk, 45% kommer mindre ud, 23% spiser mere, 22% ser færre mennesker og 16% sover dårligere.
Undersøgelsen er baseret på interview med 1.007 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra Zaperas danmarkspanel i perioden 7. - 12. november 2008.


USA -- Fremkaldt af mørke, forstyrrelse behøver lys
Forfatter/kilde: New York Times, M.D. Richard A. Friedman - 2007.12.18
Om få dage vil solhvervet kaste os ud i den længste og mørkeste nat i år. Skulle det være en overraskelse for nogen, at vi mennesker reagerer på en ferie med ubønhørlig godt humør og fester ?
Alligevel virker det ikke for alle. Ligesom dagslyset aftager, så er der millioner af mennesker, som føler sig deprimerede, sløve og har ikke lyst til at engagere sig socialt. De har også en tendens til, at sove mere, spise mere og har mindre sex. Om foråret eller i løbet af sommeren aftager symptomerne for blot, at vende tilbage igen til efteråret.
Før i tiden anså eksperterne vinterdepression (SAD) med en vis skepsis, men nu er diagnosen blevet anerkendt. Epidemiologiske forsøg anslår, at dens udbredelse hos den voksne befolkning spænder fra 1,4 til 9,7% (New Hampshire).
Forskere har bemærket en lighed mellem symptomerne på vinterdepression og ændringer i årstiderne hos andre pattedyr, specielt dem som overvintrer i mørke huller. Dyr har kredsløb i hjernen, som registrerer længden af dagtimerne og kontrollerer indstillingen af årstidsbestemt adfærd. Gør mennesker det samme?
I år 2001 foretog Dr. Thomas A. Wehr og Dr. Norman Rosenthal (psykiatere ved National Institute of Mental Health), et interessant eksperiment. De undersøgte 2 patientgrupper i 24 timer i døgnet, både vinter og sommer. Den ene gruppe led af vinterdepression og den anden gruppe gjorde ikke.
Et betydningsfuld biologisk signal sporede ændringer ved melatonin (et kemikalie i hjernen, som produceres ved mørke og stoppes ved lys), som forårsages af ændringer i lysmængden ved årstiderne. Dr. Wehr og Dr. Rosenthal fandt frem til, at patienterne med vinterdepression havde en længere varighed af melatonin i kroppen (udskilt om natten), i vintermånederne end om sommeren. Lige som andre pattedyr, med sæsonafhængig adfærd.
Hvorfor fremkom der ingen sæsonafhængige ændringer ved melatoninunskillelsen, hos de raske patienter? En mulighed kan være, at man har været udsat for kunstigt lys, som kan dæmpe melatoninudskillelsen. Måske kan vi dæmpe den naturlige variering af udskillelsen af melatonin, ved patienter med vinterdepression ved, at at holde det kunstige lys konstant tændt hele året.
Det kan have været en overlevelsesfordel for nogle hundredetusinde år siden med, at nedtrappe og spare på energien - sove og spise mere om vinteren. Kunne patienter med vinterdepression være uheldige efterkommere af disse godt tilpassede fortidsmennesker?
Ikke desto mindre, så behøver patienter med vinterdepression ikke vente på foråret og sommeren for, at få det bedre. "Lysterapi med lyskasse om morgenen er en kraftfuld, hurtig og effektiv behandlingsform mod vinterdepression", sagde Dr. Rosenthal, som nu er professor i klinisk psykiatri ved Georgetown Medical School og forfatter af bogen "Winter Blues" (Guilford, 1998). "Light is a nutrient of sorts for these patients".
Tidspunktet for lysterapibehandling er af afgørende betydning. "For at fastlægge det bedste tidspunkt for lysterapibehandling, så skal man sætte sig ind i individets døgnrytme", sagde Michael Terman, som er leder for Center for Light Treatment & Biological Rhythms ved Columbia University Medical Center.
Mennesker reagerer mest på lysterapi om morgenen, lige når melatoninudskillelsen begynder at aftage og det er ca. 8 til 9 timer efter, at man er faldet i søvn. Hvordan kan en gennemsnitsperson regne det ud, uden en blodprøve? Ved et simpelt spørgeskema som vurderer "morgener" og "aftener" og som stærkt hænger sammen med niveauerne for plasma melatonin, ifølge Dr. Terman.
Det ikke kommercielle Center for Environmental Therapeutics har et spørgeskema på dets webside (
www.cet.org).
Når man kender det optimale tidspunkt, så er standardbehandlingen 30 minutters lysterapi om dagen ved en lyskasse, som afgiver 10.000 lux. Man vil opdage, at man reagerer mest på lysterapi, meget tidligt om morgenen, afhængig af om man står op med hønsene (tidligt i seng og vågner tidligt), eller en ugle.
Effekten af lysterapi kommer hurtigt, normalt 4 - 5 dage. Ved antidepressiv medicin kan der gå 4 til 6 uger, før det virker.
Hvis man vil behandles mens man sover, så kan man vælge daggrysimulation. Man kan få sin egen 90 minutters solopgang fra et apparat (kombineret timer og lampe), som starter med lav lysintensitet og slutter med noget nær solskin. Det er lidt mindre effektivt end lysterapi med lyskasse.
Det kan lyde lidt betænkeligt tæt ved hokus pokus, men den nyeste form for behandling af vinterdepression er negativ luft ionisering. Dr. Terman kom frem til det, ved et lykketræf, da han anvendte en negativ luft generator som placebo ved et kontorlleret forsøg med lysterapi. Han opdagede, at høj tilstrømning af negative ioner havde en positiv effekt på humøret.
Indholdet af negative ioner er lavt hos opvarmede omgivelser og airconditionanlæg. Fugtige omgivelser, skove og stranden er fuld af negative ioner. Det får dig til, at tænke på, om der er noget, om det med fortællingen om mistralvinden og de andre varme vinde, som er fuld af positive ioner, som formodentlig gør mennesker vanvittige.
Selvfølgelig kan man beslutte, at droppe lyset og ionerne og rejse til et solrigt, tropisk feriested.
Richard A. Friedman er professor i psykiatri ved Weill Cornell Medical College.
http://www.nytimes.com/2007/12/18/health/18mind.html?scp=1&sq=negative+ion&st=nyt


DNK -- Ekspert: Lysterpi giver enorm energi
Forfatter/kilde: avisen.dk, journalist Per Thiemann - 2007.11.18
Det nytter ikke noget, at ønske sig et lysapparat i julegave. Hvis man har tendens til vintertræthed og humørdyk i den mørke tid, skal man igang med lysterapi nu.
Men selvom det koster kr. 3.800,00 - 5.000,00 for et ordentligt apparat, er pengene givet godt ud. Vinterdepression er nemlig en livslang lidelse og apparatet holder i 30 år.
Og det virker, lyset. Helt enormt godt faktisk, hvis bare man gør det rigtigt. Det forklarer praktiserende psykiater Mogens Brødsgaard, der er ekspert i behandling af vinterdepression.
Lys fra man vågner...
- Man skal have lyset tidligt om morgenen. Mange tror, at de bare kan tage det i løbet af en dag, men så virker det ikke ordentligt. Man skal have det i de første 10 minutter, efter man vågner. Ikke noget med, at gå i bad først, siger Mogens Brødsgaard.
Os så skal det være tidligt om morgenen klokken syv for eksempel. Hvis man sover længe, falder virkningen og fra kl. 11:00 - 13:00 virker det overhovedet ikke.
Lyset hjælper allerede i løbet af få dage, for lysterapi har en meget kraftig virkning. Så kraftig, at selv folk, som ikke lider áf vinterdepression, får et boost af energi, hvis de tager lys i vinterperioden.
Hvis man for eksempel tager en hel times sol nytårsaftensdag, så er man frisk til langt ud på natten. Det giver stor energi, siger Mogens Brødsgaard.
Kom igang nu...
- Selvom trætheden ofte først melder sig i november, er det nu man skal ud, at købe et lysapparat. Hvis først man er blevet vintertræt, er det for sent.
Stormagasinerne forhandler discountmodeller til kr. 1.500,00 - 2.000,00, men de er ikke pengene værd, mener Mogens Brødsgaard.
De bedste koster op imod kr. 3.800,00. Men man kan også få en Rolls Royce model, der koster kr. 5.000,00. Den er udviklet til NASA's astronauter og er langt den bedste. De små, billige apparater er ikke gode nok til, at behandle vinterdepression, siger han.
http://avisen.dk/ekspert-lysterapi-giver-enorm-energi-180907.aspx

DNK -- Tre lyspunkter -når vintermørket får dit humør til at dykke
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Ib Salomon - 2007.11.08
Udsigten til en lang vinter med sne, sjap og mørke kan sende manges humør helt ned i kulkælderen. Nogle ender med en regulær vinterdepression. Heldigvis kan lys, motion og den rette kost gøre underværker.
Uret er sat til vintertid. mange hader den dag, hvor uret sættes tilbage., for så ved de, at den mørke årstid for alvor er begyndt. Forude venter måneder, hvor det er mørkt om morgenen, og når man skal hjem fra arbejde.
Nogle har det fint med vinteren. De forbinder vintermørke med hygge, hjemmebag og stearinlys. Andre har det til gengæld rigtig svært. De bliver trætte og triste og mister lysten til alt, og dem bliver der nok særlig mange af i år, hvor den danske sommer regnede væk.
Før i tiden mente man, dette skyldtes mangel på vitaminer, men i dag ved forskerne, at det ganske enkelt skyldes mangel på lys. En ud af tyve er så påvirkelig af vintermørket, at de får en egentlig depression, andre slipper med tristhed. Men fælles for dem er, at humøret begynder at synke ned i kulkælderen allerede i løbet af efteråret.
Vinteren igennem døjer de med nedsat energi, øget søvnbehov og en udtalt hang til søde sager og trøstespiseri. Og selv om de sover mere end andre, føler de sig sjældent udhvilede. Tre ud af fire er kvinder, og ofte begynder en vinterdepression, allerede mens de er unge.
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor nordligt man bor og risikoen for en vinterdepression. Jo nordligere, des værre. I Finland lider 15% af mild vinterdepression og 3% i en grad, der kræver medicinsk behandling.
Mod milde tilfælde, er behandlingen enkel og effektiv. Den består af lys!
Mørke smadrer vores døgnrytme.
At opsøge dagslyset er godt. Selv om der ikke er så meget af det om vinteren, er det stadig mange gange kraftigere end det dunkle lys, vi færdes i inden døre, uanset antallet af tændte lamper.
Lys måles i lux, og selv på en skyet vinterdag vil der typisk være 1.000-2.000 lux uden døre og blot 500 lux inden døre. Til sammenligning kan lysmængden om sommeren nå op over 100.000 lux. Via øjets nethinde påvirker lyset en kirtel dybt inde i hjernen, koglekirtlen. Den producerer nogle af de overordnede hormoner, f.eks. melatonin, som populært sagt styrer vores døgnrytme.
Får vi ikke dagslys nok, går der kludder i produktionen af melatonin. Resultatet er en smadret døgnrytme, så man bliver træt på de forkerte tidspunkter.
Her kommer lysterapi ind i billedet. Det har vist sig, at bare 7-14 dages behandling med lys fra en kraftig lyskilde har en gunstig virkning på vinterdepressioner. Lyset nulstiller populært sagt det indre ur, men lyset skal være kraftigt, mindst 2.500 lux, og dets sammensætning skal minde om dagslys, så det kræver en speciallampe. En række firmaer sælger lamper til lysterapi - de seriøse giver fortrydelsesret.
Normalt vil man anbefale et par timers daglig lysterapi, men forsøg viser, at en halv time foran en meget kraftig lampe (10.000 lux) er lige så effektiv. Og man kan sagtens lave noget fornuftigt, men man sidder i lysstrålen, f.eks. læse eller surfe på internettet.
Lysterapi er ikke den eneste kur mod mørketiden. Din kost har også betydning, for gennem kosten kan du hente nogle af de stoffer, der sætter dit humør i vejret. Meget tyder f.eks. på at mad med et højt indhold af aminosyren tryptofan har en god virkning.
Tryptofan er det kemiske forstadie til serotonin, et signalstof i hjernen, som bevisligt har stor betydning for vores humør. F.eks. indeholder de nye antidepressive midler serotonin. Frugt og grønt er gennemgående fattig på stoffet, mens bl.a. skinke, kylling, kalkun, bøfkød og æg er gode kilder til tryptofan.
Også motion kan gøre underværker. Fysisk træning, især den, der styrker både hjerte, åndedræt og kredsløb, påvirker produktionen af humørstoffet serotonin. Desuden viser ny forskning, at motion er med til at få dit indre ur til at gå rigtigt, præcis som lys er det.
I den mørke tid producerer hjernen mindre serotonin. Der er med andre ord endnu mere grund til at motionere om vinteren, da det delvis kan kompensere for det manglende sollys.
Lider du af vinterdepression?
- Bliver du trist til mode, når den mørke tid begynder?
- Har du mindre energi om vinteren end resten af året?
- Sover du mere om vinteren end om sommeren -uden at føle dig udhvilet?
- Får du ekstra trang til søde sager om vinteren?
- Tager du typisk på om vinteren?
- Er du mindre social om vinteren?
Svarer du ja til alle seks spørgsmål, hører du uden tvivl til den gruppe, der har høj risiko for at udvikle vinterdepression.
Sådan holder du humøret oppe
1. Brug lyset, mens det er der. Opsøg det naturlige lys, hvor sparsomt det end er. Sæt dig ved vinduet, både hjemme og på arbejde. Gå en tur i frokostpausen, og ophold dig mest muligt udendørs i weekenden.
Decideret lysterapi kan hjælpe mange. Her skal man som regel sidde foran en kraftig lampe et par timer dagligt i 7-14 dage.
Sådan virker lysterapi. Når lys rammer øjets nethinde, går der besked til en gruppe nerveceller, som kaldes det suprachiasmatiske kernelegeme.
Herfra går et signal videre til koglekirtlen, en lille struktur i hjernens midtlinje. Den producerer nogle af de overordnede hormoner, herunder melatonin, der styrer vores døgnrytme, bl.a. trangen til at sove. Lysterapi erstatter det dagslys, der er så lidt af om vinteren, og får dermed vores indre ur til at gå rigtigt. Lysterapi har i øvrigt vist sig at have en god effekt, ikke alene på vinterdepressioner, men også på andre former for depressioner.
2. Spis kød, æg og figner. Spis fødevarer, der indeholder tryptofan, f.eks. skinke, kylling, kalkun, bøfkød, æg, parmesanost og vildt. Planteføde er generelt fattig på denne vigtige aminosyre. Dog er der en del tryptofan i bl.a. bananer, figner og solsikkekerner.
3. Motion -bare lidt. Fysisk aktivitet øger produktionen af serotonin i hjernen og dette signalstof får humøret til at stige. Og det behøver ikke være et helt maratonløb! En gåtur i rask tempo eller en lille tur på kondicyklen foran tv-nyhederne er nok til at øge serotoninproduktionen.
Nordboere lider oftere af vinterdepression. Jo nordligere man bor, jo mindre dagslys er der om vinteren. Og jo mindre lys, desto større er risikoen for at få en vinterdepression. På årets korteste dag er der:
Ved Polarcirklen 66 33'N: 0 timers dagslys (Nordlige Norge, red.)
Ved breddegrad 64 00':N 4 timer og 20 minutters dagslys (Midt Norge, red.)
Ved breddegrad 60 00':N 6 timers dagslys (Sydlige Norge, Oslo, red.)
Ved breddegrad 56 00':N 7 timers dagslys (Midt Danmark, Skanderborg, Helsingør, rek.)
http://www.nordjyske.dk/Epaper/Eavis.aspx?ctrl=10&data=50%2c1759750%2c5%2c4


DNK -- Vinterdepression
Forfatter/kilde: Helse, læge Lise-Lotte Hergel - 2007.11.01
Det er virkeligt mørkt nu. Det er mørkt, når man tager afsted, og mørkt når man kommer hjem igen. Nogle putter sig i mørket, og nyder at tænde sterainlys og drikke kakao. Men en del, som min patient, har det sværere, når lyset svinder.
For nogle år siden kom hun efterår efter efterår, når lyset svandt, fordi hun ikke havde det rigtig godt. Hun bebrejdede sig selv, at hun ikke bare kunne være glad, når hun nu havde de to skønne børn, der havde det godt, og en dejlig mand, som hun inderligt følte, hun hørte sammen med, selvom han havde svært ved at forstå, hvad er lige skete med hende. Hun vidste godt, at hun fik kortere og kortere lunte, specielt overfor ungerne, og hun kunne næsten ikke have, når de stillede helt fornuftige krav til hende. Hun hadede sig selv for at være emsig i stedet for rummelig. Hun søgte efter en forklaring på sit tungsind. Måske var hun lidt stresset på arbejdet og alligevel ikke. Måske havde hun lidt for meget om ørene med folk der skulle besøges, og juleafslutninger i børnenes gymnastikforening osv, men hun syntes ikke, det var mere, end hun burde kunne klare. Måske var hun lidt mere irriteret over at hendes mand ikke forstod, hvordan hun havde det, og kom lidt mere på banen, men samtidig vidste hun godt, at det var svært for ham at se hende i den helt anderledes rolle, hun havde da.
Første efterår hun kom, brugte vi lang tid på samtaler og forsøgte at afdække, om det virkelig var en depression eller almindelig sund reflektion over livet. Hun fik det bedre i løbet af foråret, og sommeren var skøn, og alt kørte i vanligt gear. Næste efterår lignede det en tendens. Fra starten af oktober, blev ikke kun himlen over hende grå, men alt omkring hende blev igen oplevet i grålige og mere dystre nuancer, og hun kom igen i min stol og klagede sin nød. Da vi begyndte at kigge på det, udfra en tanke om, at hun måske var vinter-tung, kunne hun berette om, at hun nok de sidste rigtig mange år har haft fornemmelsen af, at vinteren er en kamp, og sommeren en leg. Og i stigende grad, jo ældre hun er blevet. Det var en befrielse for hende, at det ikke nødvendigvis handlede om, at hun igen og igen skulle gøre op med hele sit liv, men at der måske var en forklaring, hun bedre kunne identificere sig med.
Hun var ikke interesseret i piller, lykkepiller. Hun syntes, hun havde snakket det, hun skulle. Så det bedste vi kunne finde på var en lysskærm (lyskasse, red.). Jeg var lidt skeptisk overfor, om hun ville blive hjulpet nok, og jeg måtte ind og pleje mit naturvidenskabelige ego og søge undersøgelser, der kunne be- eller afkræfte, om der var dokumenteret effekt af lys-behandlingerne. Og det var der. Hun købte en lysskærm, og i løbet af de næste uger sad hun hver dag 20-30 minutter foran skærmen, ganske tæt på og læste og slappede af, og hun kunne tydeligt mærke effekten langsomt sætte ind. Hendes jul var ikke en kamp men pludselig en helt igennem god oplevelse.
http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&M=News&PID=25&NewsID=6518

DNK -- Vinter i lysterapilampens skær
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Jørn Larsen - 2007.10.29
Havde han været en potteplante, så havde han været en af den slags, der skulle stå i et sydvendt vindue med masser af lys.
Nu er Tjalfe G. Poulsen ikke nogen plante. Han er lektor på Aalborg Universitet, hvor han underviser på Institut for Bio- og Miljøteknologi. Men ligesom potteplanten, har han brug for lys, masser af lys, for at trives.
Og når det bliver sparsomt med lys, efterhånden som efteråret bider sig fast, tænder han hver aften sin kraftige terapilampe og får på den måde ladet batterierne op.
Det er fem-seks år siden Tjalfe G. Poulsen fandt ud af, at han bliver i dårligt humør, når solen forsvinder.
"Man er lidt uoplagt om morgenen. Man er lidt træt og har lyst til at gå tidligt i seng. Og på arbejdet kan mange opgaver godt virke en lille smule mere tunge og uoverskuelige om vinteren, end de gør om sommeren", forklarer han.
Han tror, det hænger sammen med at han på det tidspunkt blev fastansat som underviser, og ikke længere kunne råde så frit over sin tid. Pludselig skulle han være meget mere på kontoret eller i undervisningslokaler på universitetet.
Han gik til sin læge, som fortalte, at han kunne få nogle piller, men han kunne også prøve med lysterapi, som på det tidspunkt var ved at blive udbredt til folk med vintertræthed eller vinterdepression. Derfor anskaffede han sig en lysterapilampe, og det har han bestemt ikke fortrudt. Bare han sørger for at tage sit lys, klarer han sig uden problemer gennem vinteren.
"Jeg kan forlænge dagen ved at bruge lampen, så jeg får nogle ekstra lystimer. Jeg har gode erfaringer med det, og er efterhånden blevet rimeligt afhængig af det", siger han.
Tjalfe G. Poulsen er endnu ikke begyndt at tage lys i år. Han sørger for at være meget aktiv og opholde sig så meget som muligt udenfor. Bl.a. ror han singlesculler. Han er ude at ro hver anden dag, og i den sæson, der netop er slut, har han tilbagelagt omkring 2.400 km i robåd - og det er rigtig, rigtig mange.
Når han finder solen frem kommer virkningen ikke helt med det samme. Der går en uge eller to, så er han tilbage på sit normale niveau.
Han nøjes ikke med det kunstige lys om vinteren. Han sørger også for at komme på skiferie til Norge - op til sneen og solen.
"Det at der er sne, giver meget lys. Jeg kan mærke herhjemme, at hvis der er vintermåneder, hvor der er meget sne, behøver jeg ikke at tage lysterapi. Det giver sneen så meget, at der er nok", siger han.

http://www.nordjyske.dk/Epaper/Eavis.aspx?ctrl=10&data=50%2c2549346%2c5%2c4

DNK -- Solfattig sommer er skidt for psyken
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Jørn Larsen - 2007.10.29
Den solfattige sommer og det regnfulde efterår betyder, at det bliver en lang og træls vinter for de mennesker, der døjer med vinterdepression eller vintertræthed.
"Vi er begyndt at få de første opringninger om vinterdepression. Normalt skal vi ind i november, før der sker noget", fortæller sekretariatschef i Depressionsforningen, Jette Balslev.
"Det er lidt ligesom med en bil. Hvis der ikke er benzin på, kan den heller ikke køre. Og har vi mennesker ikke fået lys nok, får vi også problemer".
Speciallæge i psykiatri, Mogens Brødsgaard fra Århus, mærker samme tendens.
"Jeg kan se, at patienterne kommer tidligere i år. For et par år siden havde vi et pragtfuldt efterår, og der kom patienterne en måned senere end normalt. Der er en klar sammenhæng mellem depression og hvor meget sol, vi har fået".
Jette Balslev anslår at omkring 100.000 danskere døjer af vinterdepression -mange uden at de selv er klar over det.
Lysterapi er et godt middel mod vinterdepression.
"Op imod 70% af dem, der bruger lysterapi bliver hjulpet", siger hun.
Et andet godt kneb er at rejse sydpå i løbet af den mørke tid og få tanket lidt lys.
Hvis man vil have glæde af lysterapi, skal man imidlertid til at komme igang. Mogens Brødsgaard hører ofte fra patienter, at de ønsker sig et lysterapiapparat i julegave, men det er alt for sent at gå i gang. Vil man forebygge en vinterdepression er det ved at være sidste udkald.
http://www.nordjyske.dk/Nyheder/indland.aspx?ctrl=10&data=2%2c2549456%2c5%2c4

DNK -- Lys virker mod vinterdepression
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende - 2007.10.29
Det er ved at være sidste udkald for de mennesker, der ønsker at forebygge årets vinterdepression.
Det fortæller speciallæge i psykiatri Mogens Brødsgaard fra Århus, der er en af de danske læger, der kender mest til vinterdepression, og hvordan man kan behandle sygdommen.
"Mange tror, at de kan vente en måned endnu, for vinteren er her jo slet ikke. Men skal man forebygge er det allersenest omkring efterårsferien, man skal begynde", siger han.
"Og man skal i hvert fald i gang inden jul. Jeg hører mange sige, at de ønsker sig et lysapparat i julegave, men hvis man venter så længe, kan man lige så godt lade være. Kommer du på den anden side af jul, virker det ikke længere".
"Så kan man i stedet tage en tur til Thailand eller Kanarieøerne. En uge eller 14 dage med solskin er også en velegnet kur mod vinterdepression".
"Der er også mange, der fortæller, at de kan mærke det hjælper at tage på skiferie. Der får man jo også meget lys", siger han.
Ifølge Mogens Brødsgaard er vinterdepression i bund og grund en søvnforstyrrelse.
Der sidder en lille kirtel i hjernen, epifysen, der producerer hormonet melatonin, der har stor indflydelse på søvnen. Når det begynder at blive mørkt udenfor, begynder epifysen at producere melatonin, og man bliver træt og søvnig. Almindeligt, udendørs lys hæmmer produktionen af hormonet, hvorimod almindeligt indendørs lys ikke virker på samme måde.
Folk, der lider af vinterdepression, har en ekstra stor produktion af melatonin, og det betyder, at de falder hurtigere i søvn om aftenen i vinterhalvåret, og de kan sove meget længere om morgenen. På den måde bliver søvnrytmen forskudt i forhold til den almindelige døgnrytme, og når søvnrytmen forskyder sig igennem længere tid bliver man deprimeret.
Symptomerne begynder som oftest i oktober eller november, hvor der forud er gået en måneds tid med øget søvn, og de fortsætter frem til marts-april, hvor de forsvinder igen.
Behandlingen er enkel og forholdsvis billig. Det kræver, at man køber et lysapparat af god kvalitet. Ifølge Mogens Brødsgaard skal man være klar til at bruge mellem 3.700 og 5.000 kr. på et apparat.
"Der findes apparater til ca. 1.200 - 2.000 kr., men de er ikke så effektive", siger han.
Det vigtigste er, at farvetemperaturen skal være på ca. 5.500 kelvingrader -det svarer til almindeligt dagslys. Dernæst skal lyset have en styrke, så det kan give 10.000 lux på 30 - 40 cm afstand.
Herefter gælder det om at få patienten tilbage i det søvnmønster, han eller hun har om sommeren. Det bedste er at tage en portion lys, lige så snart man er vågnet.
"Ikke noget med at gå i bad først - eller lave andre ting", siger Mogens Brødsgaard.
Han foreslår, at man deler behandlingen op i tre perioder. Den første periode, som er på to-tre uger, tager man en halv time hver mogen ved 10.000 lux (30 cm afstand) -eller en time ved 5.000 lux (50 cm afstand).
Anden periode, som er på en uge eller to, tager man en halv time hver anden morgen, f.eks. weekenden samt tirsdag og torsdag -igen 10.000 lux en halv time eller 5.000 lux i en time.
Sidste periode, som varer frem til foråret, tager man en time til halvanden to gange om ugen -gerne samlet i weekenden.
Det er vigtigt at få standset produktionen af melatonin, og det gør man med lys.
Mogens Brødsgaard anbefaler sine patienter, at de prøver at gøre lysterapien om morgenen til en hyggelig stund.
"Det gælder om at gøre det behageligt for sig selv. Man skal sidde tæt ved lampen, som skal lyse på en i 45 graders vinkel. F.eks. kan man læse en roman, eller man kan se morgen-tv eller få styr på det, man skal købe ind i løbet af dagen. Vinterdepression rammer flest kvinder, og jeg hører om mange, der synes, det er rart med den halve time, de har for sig selv, inden resten af familien dukker op", fortæller han.
Mogens Brødsgaard kom ind i arbejdet med lysterapi ved en tilfældighed. Da han købte sin klinik i 1996 fulgte der seks lysapparater med, fordi hans forgænger gik vældig op i behandlingen.
"Så fik jeg et lynkursus i, hvordan det fungerede", forklarer han.
Sidenhen har han været på kurser i udlandet for at sætte sig yderligere ind i teknikken.

http://www.nordjyske.dk/Epaper/Eavis.aspx?ctrl=10&data=50%2c2549345%2c5%2c4

DNK -- Vinterdepressioner

Forfatter/kilde: DR P4, Ha det godt, Jes Gerlach - 2007.10.27
Jes Gerlach - formand for psykiatrifonden ved hvorfor man får vinterdepressioner. Han siger også, at lysterapi har en gavnlig effekt mod vinterdepressioner. Du kan læse meget mere om vinterdepressioner her (link). Hvis du søger på lysterapi på nettet, dukker et hav af hjemmesider op, hvor du kan se mere om emnet og om hvilke lamper der findes.
http://www.dr.dk/P4/P4hadetgodt/20070821154405.htm

DNK -- Få en time mere i døgnet
Forfatter/kilde: MetroXpress, Nana Askov - 2007.09.14
Med lysterapi er det lykkedes forskere at udvide døgnrytmen til 25 timer. Intet tyder på, at det er skadeligt for helbredet.
Energi til en time mere om dagen. Til jobbet, børnene, fitnessklubben eller bare til at få læst avisen.
Det lyder som en uopnåelig drøm. Men det er det ikke mere. Med lysterapi er det nemlig lykkedes franske og amerikanske forskere, at udvide døgnet til 25 timer, for en række testpersoner i løbet af 30 dage. Eksperimentet, der er offentliggjort i national Academy of Sciences, er ikke bare et påhit fra nogle fanatiske forskere, mener overlæge Jan Ovesen, direktør for nordens søvnlægecenter: Scansleep.
"Sollys nedbryder kroppens søvnhormoner. Vi ved for eksempel, at eskimoer sov mindre og havde flere aktive timer om sommeren før i tiden. Faktisk findes der mange mennesker, der reelt har en døgnrytme på 25-27 timer. Men de er nødt til hele tiden at justere den om, for ikke at komme i utakt med resten af samfundet".
Og skulle det en dag lykkedes, at få en døgn-udvider hjem i stuen, er der ikke grund til bekymring om helbredet.
"Langtidspåvirkningen kender vi ikke, men der er ingen tegn på, at en 25-timers døgnrytme er skadelig for kroppen", siger Jan Ovesen.
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/05/23/08/1328-51/

USA -- Få styr på vintertristheden
Forfatter/kilde: New York Times, Jane E. Brody - 2006.12.05
Den mest almindelige kur er lysterapi. Men ikke med et hvilket som helst lys. Patienter tilrådes, at sidde foran en lyskasse, som afgiver 10.000 lux. Det skal typisk ske tidligt om morgenen og varigheden er mindst 45 minutter. Nogle patienter behøver flere timers lysterapi hver dag for, at afværge symptomerne på vinterdepression, hviket kan indebære, at man både har en lyskasse derhjemme og på arbejdet.
Blandt de kommercielle steder for lyskasser er Centre for Environmental Therapeutics, som sælger dem for $200,00. Deres hjemmeside
www.cet.orger en brugbar kilde for information vedr. vinterdepression.
Blandt andre lysforbedrende forslag er Dr. Rosenthal's forslag om, at vinterferien går til et solrigt sted eller flytte til et sted i nærheden af Ækvator, hvor dagene er længere om vinteren (men han advarer om, at man først skal sikre sig, at man kan klare sommerperioden).
Nyttige apparater og terapi. Michael og Jiuan Su Terman fra New York State Phychiatric Institute ved Columbia University (har udført banebrydende forskning vedr. helbredelse af vinterdepression), foreslår dem som forbliver på de nordlige breddegrader, en daggrysimulator. Dette apparat oplyser gradvist soveværelset om morgenen, mens man sover. Den lindrer symptomerne på vinterdepression, idet den får kroppen til at tro, at den oplever en solopgang om sommeren.
Den kan også hjælpe mennesker, som ikke har vinterdepression, men hader at komme ud af sengen om morgenen, når det stadigvæk er mørkt udenfor.
Michael og Jiuan Su Terman har også fundet frem til et andet nyttigt apparat - en negativ ion generator. De fandt frem til, at det at sidde foran et apparat, som afgiver negative ioner ved en stor mængde i 30 minutter hver morgen, var lige så effektivt som det, at sidde foran en lyskasse af samme varighed. En ion generator kan erhverves for $165,00 fra Center for Environmental Therapeutics (Micael Terman er bestyrelsesformand). Fordelen med dette apparat er, at man kan anvende den mens man sover.
Et tredje metode, som har vist sig at være effektiv er kognitiv adfærds terapi som kan suppleres med lysterapi. Kelly J. Rohan fra Uniformed Services University fra Health Sciences i Bethesda, Md., (og for øjeblikket på University of Vermont), fandt frem til at denne for for terapi (en slags kortvarig psykoterapi, som får patienter til at overvinde negative tanker og adfærd), var lige så effektivt som lysterapi ved et forsøg med 23 patienter med vinterdepression.
Og i modsætning til lysterapi som bruges alene, så hjælper kognitiv adfærds terapi med, at forhindre et tilbagefald den næste vinter mht. symptomerne på vinterdepression.
Dr. Rosenthal anbefaler også en diæt, som er relativ høj på protein og lav på kulhydrat. Samtidig bør man dyrke sin krop sportslig og det er især nyttigt udendørs om morgenen eller foran en lyskasse, hvis det skal foregå indendørs.
http://www.nytimes.com/2006/12/05/health/05brody.html?scp=6&sq=light%2Btherapy&st=nyt

DNK -- A-mennesker har genfejl
Forfatter/kilde: DR Nyheder/indland, Trine Ruby - 2006.09.21
A-mennesker har svært ved, at holde øjnene åbne til den sene TV Avis. Til gengæld springer de friske og frejdige ud af dynerne, før en vis herre får sko på.
Men nu er det slut med, at A-mennesker kan kalde B-mennesker for syvsovere og dovne eksistenser.
Forskere fra Berlin Medicinske Universitet, har nemlig fundet ud af, at A-menneskers friskhed skyldes en genetisk fejl.
Lysterapi kan hjælpe. Nogle A-menneskers indre ur er stillet fire timer længere frem, og deres døgnrytme er derfor unaturlig, skriver MetroXpress.
A-mennesker med denne genfejl kan dog prøve, at snyde hjernen og det indre ur ved, at bruge stærk lysterapi.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/09/21/074935.htm

NOR -- Sådan holder du dig vågen i februar måned
Forfatter/kilde: VG Nett - 2006.02.20
Februar er en mørk og for mange en søvnig måned. Men meget frugt og grønt kombineret med lysterapi, kan gøre, at du ikke sover i løbet af din arbejdsdag.
http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=137073

NOR -- Forebyg mørkedepression
Forfatter/kilde: Aftenposten - 2006.01.18
BioOffice arbejder på, at forbedre helbredet for dem, som arbejder ved PC. Det gør de ved, at bruge fuldspektrede lyskilder og tropiske regnskovsplanter på kontorene i forskellige virksomheder. Dette kaldes for et "biokontor".
http://www.aftenposten.no/helse/article1200555.ece?service=print

GBR -- Lys lindrer vintertristheden
Forfatter/kilde. The Guardian, Mark Honigsbaum - 2006.01.10
På en rund sofa på første sal på Science Museum's Dana Centre, sidder to tilbagelænede kvinder i bløde hynder. Deres ansigter er prydet med lyksalige smil, mens londonere udenfor begiver sig afsted i forstemthed. Deres mandag morgen pendling er mere jammerlig pga. en 24 timers strejke i undergrundstogene. Natalie Hutton gør et hop. Hun er 26 år gammel og imponeret. "Jeg føler mig helt afgjort mere kvik og energisk. Jeg vil helt sikkert overveje, at prøve det derhjemme".
Årsagen til hendes velbehag er ikke svært at lokalisere. Dette er en Lys-stue (light lounge). På væggen, direkte oven over sofaen, er der monteret 4 rektangulære kasser på størrelse med mindre plasma tv-skærme. Hver af dem udsender 10.000 lux, hvilket gør, at dette rum som åbnede igår, udsender halvt så meget lys som Bondy Beach på en sommerdag.
Lysstuen kunne levere en midlertidig lettele, for en halv million britere, som lider af vinterdepression. Det bragte helt bestemt smilet tilbage, hos de personer som prøvede lys-stuen igår.
Samtidig fremprovokerer det en debat om, hvorfor så mange mennesker lider og hvad der kan gøres.
Ifølge virksomheden, som installerede lyskasserne, så behøver den gennemsnitlige patient med vinterdepression, lysbehandling i op til en time dagligt under en af disse lyskasser. "Det antages at vinterdepression er givet pga. at hjernen og kroppen ikke får nok lys", siger Kat Nilsson som er direktør for lyscentret. "Vi ønskede ikke bare, at debattere emnet, men at tilbyde mennesker, som lider af vinterdepression, en mulighed for, at teste en af de mest populære behandlingsmetoder".
Videnskaben er velkendt: mangel på lys medfører en øgning af melatonin (hormonet som får os til at falde i søvn om natten) og formindskelse af serotonin (hormonet som gør os glade). Men eksperter er uenige om vinterdepression (som ofte ledsages af sløvhed og stærk trang til sukkerarter), er en svær grad af vintertristhed eller en separat forstyrrelse. Ifølge en ny teori, så kan det hænge sammen med et mønster af vinterdvale og en kostbar hurtig udvikling af tilpasning som forbereder kvinder på graviditet. Psykiatere argumenterer for, at lysterapi kun sjældent er nok samt, at patienterne også burde indtage antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi.
Jennifer Easton har prøvet begge dele. Hun er nu 53 år gammel og blev i en alder af 28 år diagnosticeret med manisk depression. Hun indtog litium og andre psykotropiske medikamenter. Men medicinen gjorde meget lidt godt for, at lindre hendes tungsind og det var først, da hun var på vinterferie på Lanzarote, at hendes symptomer bedres.
Nu har hun en lyskasse monteret ovenover hendes seng og endnu en ved hendes skrivebord på Imperial College. "Det er det samme hver år. Jeg har det godt indtil midten af september måned og pludselig føler jeg det som om, at jeg er ved at få influenza. Uden lysterapi, så går det ned ad bakke indtil april måned".
Men selvom vinterdepressions tilknytning til mindre dagslys længe har været bemærket, så forstår man dårligt mekanismen.
Ifølge Russel Foster, som er professor i molekylær neurovidenskab ved Imperial College og ekspert på effekten af lys på kroppens døgnrytme, så er en mulighed, at manglen på lys kan fremprovokere vinterdepression er i forbindelse med et område i hjernen, som er kendt som suprachiasmatic nuclei. Dette er en form for kommandocenteret for døgnrytmen og som udløses af lysfølsomme celler i nethinden.
Alligevel, mens forstyrrelserne ved døgnrytmen can medføre en lav tilstand af serotonin og en høj tilstand af melaonin, så forklarer de ikke hvorfor patienter med vinterdepression også har stor trang til mad og hvorfor kvinder er dobbelt så modtagelige som mænd eller hvorfor vinterdepression virker til, at bedres efter overgangsalderen.
En teori, som kan diskuteres ved en særlig debat ved åbningen af Dana Centret, er at vinterdepression faktisk kan være et evolutionært levn: vinter, så var føden knap og det bedste tidspunkt til at blive gravid.
Vinterdepression er en simpel påmindelse om, at vi om vinteren burde gå i hi og at vintertristhed har mindre med depression at gøre, end det at alt for mange af os prøver at være højt aktive året rundt. "Det er naturens måde, at fortælle os, at vi skal drosle ned for aktivitetsniveauet", siger professor Foster.
Lys-stuen på Dana Centret ligger på 165 Queen's Gate, London SW7 og er åbent for besøgende hver dag i denne uge mellem kl. 12:00 og 20:00. Dana Centret debaterer årsager og behandlinger af vinterdepression i aften kl. 19:00.
http://www.guardian.co.uk/science/2006/jan/10/medicineandhealth.lifeandhealth

NOR -- Plaget af mørket
Forfatter/kilde: Aftenposten - 2006.01.07
Der er mange, som plages af mørket på denne årstid. Terapeuterne giver råd for, at undgå vinterdepressioner.
Ifølge Sissel Hjelvik, specialsygeplejerske i psykiatri, er kroppen afhængig af lys for, at fungere. Hun har sit eget institut i Poirsgrunn, som hedder Lyspunktet. Her tilbyder hun bl.a. lysterapi og mange kommer for, at blive behandlet. Hjelvik har selv været plaget af vinterdepressioner. Det hjalp hende i sin tid, at anskaffe sig en hund og en lyskasse.
http://www.aftenposten.no/helse/article1192667.ece?service=print

USA -- Arbejdere i Seattle bekæmper den mørke periode med lyskasser
Forfatter/kilde: The San Diego Union Tribune, Pham-Duy Nguyen – 2005.12.31
Programdirektør Dana Groff, som arbejder ved Microsoft i Redmond i staten Washington, har haft søvnproblemer. Hun gik til lægen og fik en usædvanlig ordination: en lyskasse. Microsoft betalte for lyskassen, som følge af nye personalegoder. "Jeg har det bedre når jeg kommer på arbejde, end jeg har det derhjemme, hvor jeg slæber mig af sted" siger Groff på 43 år. Hun siger endvidere, at hendes søvnproblemer blev forværret af manglen på dagslys i Seattle i vinterhalvåret, hvor solen står op kl. 08:00 og går ned igen midt på eftermiddagen.
Manglen på sollys er tilknyttet diagnosen SAD. I perioden november til februar, er der i gennemsnit overskyet i Seattle i 86 dage, eller 72% af tiden. Flere arbejdere anvender ordinerede lyskasser.
Ca. 10% af beboerne i og omkring Seattle lider af svær SAD i de korte dage om vinteren og har tanker om, at livet ikke er værd at leve, siger David Avery som er psykiater og professor i videnskabelig adfærd ved Washington Universitet. Så mange som 20% af de fastboende sover længere om vinteren og har svært ved, at vågne op om morgenen og udvise ingen energi.
I de nordlige egne fra Skandinavien til Canada, er manglen på sollys i de korte dage i vinterhalvåret, sat i forbindelse med forøgelsen af depressioner, selvmord og alkoholisme. Seattle befinder sig på den 47. breddegrad, som er nærmere på Nordpolen end Toronto eller Boston.
"Antallet af depressioner stiger med breddegraden og vejret (overskyet)", siger Avery på 59 år, som har studeret SAD i 25 år.
"At vågne op kl. 06:00 i Seattle er som, at få et chok midt om natten", fortsætter Avery. En daggrysimulator kan lette overgangen fra søvn til vækning ved, at signalere til kroppen om, at nedskære produktionen af hormonet melatonin, som udskilles i mørke. Avery har sin egen daggrysimulator og han behøver ikke, at anvende "snooze"-funktionen, for at komme ud af sengen.
Arbejdsgivere i Seattle bliver mere imødekommende overfor lys-hungrende medarbejdere. Cliff Sanderlin, som er udviklingsdirektør for det non-profitable miljøbevarelsesforbund "People for Puget Sound", siger at han købte sig en skrivebordslampe til brug for lysterapi, da han betragtede en kollega anvende en lignende lampe i kampen mod SAD. "Jeg tænder for den med det samme om morgenen", siger Sanderlin på 59 år, som bemærkede, at hans energiniveau aftog ligesom dagene blev kortere.
"SAD kan medføre stigma, idet det er relateret til depression", siger David Goodenough på 60 år, som rådgiver arbejdere og arbejdsgivere i Seattle om human resources. Hans virksomhed opfanger ca. 15% med depression, begyndende i oktober måned. "Hvis du fortæller nogen, at du er trist pga. manglende sollys, så vil langt de fleste svare, at de også nyder sollyset", siger Goodenough.
Forsikringsselskaber som Hartford, tilbyder lysterapi i behandling mod SAD, som medfører lav produktivitet og behandlingen er relativt billig, siger Cindy Gates, som er vicedirektør i forsikringsselskabet Aon Corp. i Baltimore.
Ca. 200 af Microsoft’s 30.000 ansatte i Seattle, har taget imod tilbudet om lysterapi, siden virksomheden tilbød det i starten af året, siger talsmand Lou Gellos. Hverken Goodenough eller Gellos, kender til andre virksomheder, som tilbyder dette personalegode.
Groff’s kontor, som er udstyret med lys, som udstråler ca. 3.000 lux, eller seks gange så stærkt lys, som et gennemsnitligt kontor, virker tiltrækkende på gæster. "Jeg har haft gæster, som insisterer på, at holde møde på mit kontor", sige Groff. Hun er blevet nødt til, at ommøblere kontoret for, at imødekomme strømmen af gæster.
http://www.signonsandiego.com/uniontrib/20051231/news_lz1n31seattle.html

GBR -- Gør mørke nætter dig overvægtig?
Forfatter/kilde: Bella Magazine, Jane Feinmann - 2005.12.01
Hver jul skifter den 28 årige Polly Rogerson fra Chester, fra en sprudlende livsglad person, til en sløv og vranten person. Hendes største ønske var, at gå i hi indtil foråret. "Om sommeren vågnede jeg om morgenen, fyldt med energi hver eneste dag", siger hun. "Men da det begyndte, at blive mørkere, så havde jeg kun lyst til, at spise pasta og at sove. Henved midten af januar måned, forlod jeg faktisk ikke mit hus og jeg tog meget på i vægt". Tilsidst sagde hendes læge til hende, at hendes sindsstemning var betinget af årstiden. Hun led sandsynligvis af vinterdepression (SAD), som kan forårsage mindre energi, trang til kulhydrater (sukkerarter), vægtforøgelse og mindre sexlyst.
Der er ca. 5 millioner mennesker i England, som er berørt af vinterdepression. Kvinder er sandsynligvis 3 gange mere udsatte end mænd.
Syndromet blev først identificeret for 25 år siden. Det ligger til familier og er mere almindeligt i lande, som ligger langt fra Ækvator.
Det ser ud til, at døgnrytmen hos de lidende ikke fungerer -hvilket betyder, at hormonerne som styrer sindsstemningen varierer i antal, alt efter mængden af sollys.
Mørke dage reducerer mængden af serotonin, som er et stemningsforstærkende hormon -mens melatonin, som frigøres om natten for, at fremme søvnen, forbliver på et højere niveau.
Men på trods af, at man kan diagnostisere syndromet, så er der stadigvæk et skræmmende antal mennesker, som ikke er diagnostiseret.
Psykiater Dr. Norman Rosenthal fra USA, lider af vinterdepression. Han var den første, som identificerede syndromet og som opdagede, at lysterapi med en lyskasse, kunne behandle det.
"Hver eneste vinter er der mennesker, som lider af vinterdepression, som tager meget på i vægt. Og uden behandling, så bliver det mere svært, at tabe sig i vægt i løbet af sommeren", siger han.
Lidende med diagnosen vinterdepression, bliver ofte ordineret antidepressiv medicin, som kan hjælpe. Men forskning viser, at brug af lyskasser er den mest effektive behandlingsform. Man kan endda anvende lysterapi før man vågner om morgenen. Daggrysimulatorer er en slags elektroniske lamper, som automatisk tænder for lyset i op til to timer, før du skal vågne (lysintensiteten stiger gradvis).
"De er ideelle for arbejdende kvinder, som ikke har tid til, at sætte sig ned foran en lyskasse", siger Dr. Rosenthal.
Polly blev ordineret antidepressiv medicin af sin læge. Hun købte sig også en lyskasse. "Jeg har brugt den i to år nu", siger hun. "Jeg har meget mere kontrol over mig selv -det er som om, at jeg har fået mit liv tilbage".
http://www.lumie.com/pdfs/Bella-dec-05.pdf

DNK -- Mangel på lys giver depressioner
Forfatter/kilde: Danmarks Radio DR2, Viden om, Ph. d. Klaus Martiny - 2005.11.22
Solens lys er vores ene, store lyskilde her på jorden. Det er vores dagslys. Dagslyset ændrer sig med solens gang hen over dagen og over årstiderne. Mængden af dagslys har indflydelse på, hvordan vi oplever dagen, på vores humør.
Vi kan blive opstemte af, at blive badet i lys en dejlig solskinsdag, og vi kan blive nedtrykte og uoplagte på en våd, mørk og kold januardag. Mange mennesker kan udvikle en depression af mangel på lys.
Mindre lyd ødelægger døgnrytmen. Klaus Martiny er ph. d. på Psykiatrisk Hospital i Hillerød. "En vinterdepression forårsages af, at der er mindre lys om vinteren, man kommer under den grænse, der er for at opretholde en normal døgnrytme. Hos nogen udløser det simpelthen en depression, når vi kommer ned på de lysmængder", fortæller han.
En lampe med kunstigt dagslys kan bruges i behandling af depressioner. Lyset skal være meget kraftigt. Man skal sidde tæt på lampen og se ind i lyset i mindst en halv time hver morgen.
Kig ind i lampen. Marianne Andersen har haft stor glæde af lysterapi i behandlingen af hendes depression. "Jeg fik kontakt med en psykiater, hvor jeg dels fik noget medicin, og så fik jeg tilbud om noget lysbehandling", fortæller Marianne Andersen. "Det tog jeg gennem trekvart år, vil jeg tro, og i hvert fald, de første tre måneder tog jeg det hver morgen til morgenmaden, og der var fantastisk, hvordan det virkede".
"Der er mange, der føler, at det har sådan en akut virkning. Lige efter, de har taget lys, kan de føle, de er vågnet op, og i modsætning til andre behandlinger mod depression, så virker det ret hurtigt", fortæller klaus Martiny.
Aktiverende virkning på hjernen. Lys virker på depressioner - det virker formentligt på depressioner af alle grader, men derudover har lys også en direkte aktiverende virkning på hjernen og virker på nogle af de signalstoffer, som man også påvirker, når man giver medicin mod depression. "Så det er en kombineret virkning af lys, og derudover er jeg også sikker på, at lys har en psykologisk virkning; at selve tanken om lys er med til, at give en bedring også", forklarer Klaus Martiny.
Marianne Andersen: "Lyset gav mig så noget energi om morgenen til, at kunne komme igang med dagen, og så var det ret vigtigt, at komme afsted og ud af døren, fordi jeg kunne mærke, at hvis jeg blev hjemme, så ville jeg bare få det værre, så det kunne jeg slet ikke holde ud, at tænke på, så jeg var ude rigtig meget hver dag".
Virker som lykkepiller. Jo mere man studerer lys, desto større anvendelsesområde finder man. "Det har også vist sig, at lys alene virker af størrelsesorden til det, lykkepiller giver. Så i den forstand kan man godt forestille sig, at nogen i stedet for, at tage lykkepiller kan tage lysbehandling", siger Klaus Martiny.
Marianne Andersen fik det efter tre måneder gradvist bedre, og så klingede virkningen så småt af. "Men jeg kan stadigvæk huske de første gange, hvor fantastisk det var, at noget så simpelt som lys kunne virke sådan", fortæller hun.

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2005/11/22/20060405140039.htm


USA -- En lyskasse kan oplyse dine mørke dage – ved korrekt brug
Forfatter/kilde: The Seattle Times, Judy Chia Hui Hsu – 2005.11.02
Vi vågner op om morgenen og det er knap nok lyst. Vi kommer hjem fra arbejde og det er allerede mørkt. Det må være november måned.
Desuden er luften kold og det er overskyet. Nogen af os, føler sig også tvære, dovne, nedtrykte og har en stor æske med lækkerier.
For dem som er mest påvirkelige overfor ændringer i vejret, så medfører de mørkere dage om foråret og vinteren til en bestemt type depression kaldet vinterdepression (SAD).
Ca. 10% af befolkningen i Seattle, er udsat for svær vinterdepression hver vinter. Og yderligere 10-20% har en mildere form for vinterdepression kaldet vintertristhed, siger David Avery som er professor ved Washington Universitetshospital og direktør for psykiatrisk afdeling ved Harborview Medical Center. Han har studeret SAD i 15 år.
SAD ligner meget en klinisk depression. Bortset fra, at SAD kommer om efteråret og forsvinder igen om foråret.
Hvis din læge giver dig diagnosen SAD, så er det sandsynligt, at du bliver ordineret solskin. Det vil være gavnligt, hvis du bevæger dig udenfor i sollyset i 30 minutter hver dag, eller du kan tilbringe 30 minutter hver dag om morgenen, foran en lyskasse. Uanset hvad, så er det bevist, at lysterapi hjælper størstedelen af dem, som lider af SAD, siger Maurice Warner, som er assisterende leder af rådgivningscentret ved Washington Universitet.
Hvis det ikke er muligt, at komme udenfor i solskin (eller hvis der ikke er solskin), hvordan køber man så en lyskasse ? Udvalget af produkter til behandling af SAD kan få den lange vinter til, at skælve. Der er gulvlamper, "notebooks" som ligner bærbare PC'er og lysvisir. Der er steder på internettet, som påstår, at den blå bølgelængde er den bølgelængde, som er nødvendig i behandlingen mod SAD og andre som anbefaler fuldspektrede lyskasser. Der er daggrysimulatorer, som gradvis oplyser dit soveværelse før din opvågning og som lover dig, at få styr på din døgnrytme. Der er også den attachétaske formede lyskasse, som er mere funktionel end køn.
Hvor skal du starte ? Lysstyrke er nøgleordet mht. lyskasser, som har over 20 års forskning bag sig. De første forsøg blev udført på National Institute of Mental Health i starten af 1980’erne. Kig efter en lyskasse, som har en lysstyrke på 10.000 lux. "Ved en overskyet dag i Seattle, ligger lysstyrken mellem 1.000 – 10.000 lux. Lysstyrken falder markant, når man er indendørs. Et meget oplyst kontor, har i gennemsnit en lysstyrke på 500 lux", siger Avery.
Der er mange kompetente teorier om, hvordan en lyskasse virker. "Den mest accepterede teori går ud på, at lyset modererer vores indre ur og påvirker produktionen af bestemte stoffer i hjernen", siger Warner.
"Morgenlyset synkroniserer vores indre ur, som har en tendens til, at glide væk ved mangel på lys", siger Avery.
Hvad sker der, når en person, som er udsat for SAD, holder op med, at få nok lys ? Kroppens system stopper med, at være synkroniseret, siger Avery. Warner tilføjer, at lys, selv kunstigt lys, normaliserer døgnrytmen.
Der er 3 faktorer som har indflydelse på, hvordan en lyskasse virker: lysstyrke, varigheden af lysbehandlingen, samt hvor tæt på lyskassen man skal sidde.
Vær klar over, at lyskassen ikke virker optimalt, hvis man sidder langt fra den. Læs instruktionen, som følger med lyskassen.
Lyskassen, som du køber, vil blive en del af din hverdag. Kig derfor efter en som tillader dig dine sædvanlige morgenritualer, f.eks. læsning af avisen mens du spiser morgenmad.
Du skal købe en lyskasse, som kan give dig de 10.000 lux på en komfortabel afstand. Afstanden varierer typisk mellem 35-60 cm. Generelt kan man sige, at jo mindre eller billigere en lyskasse er, des tættere skal man sidde på lyskassen for, at få den rette lysmængde.
Avery binder en snor fast til toppen af lyskasserne som han anvender til sine forsøg. Han får forsøgspersonerne til, at bruge snoren som indikator for den rette afstand mellem lyskassen og panden på forsøgspersonerne. Måske kan du anvende denne metode, hvis du har udset en særlig lyskasse. Hvis lysstyrken er beregnet til, at være effektiv ved en afstand på 35 cm, så prøv om du kan sidde stille i 30 minutter. Derved kan du se om afstanden er passende for dig.
Nogle andre tips: Prøv evt. at købe din lyskasse fra en forretning, som tilbyder en prøveperiode mellem 14 til 30 dage. I så fald kan du returnere lampen, hvis den ikke virker for dig. Køb en lampe med komfort, idet nogle lyskasser udstråler et stærkt lysskær. Sørg for, at der er garanti på lyskassen og lyspærerne. De sparsommelige blandt os, kan føle sig fristet til, at købe en brugt lyskasse. Du kan finde brugte lyskasser i aviserne eller på netauktioner. Men, du skal være opmærksom på, at du sikkert skal forny lyspærerne samt, at der måske ikke længere er nogen garanti på lyskassen. Du kan heller ikke være sikker på et afslag fra sælgeren, hvis der skulle være fejl ved lyskassen.
Brug lyskassen rigtigt. Du kan ikke sove foran en lyskasse. Det er en myte, at man kan absorbere lysstrålerne gennem huden, siger Warner. Og selvom dine øjenlåg er gennemskinnelige således, at lyset trænger igennem dem, så bliver du nødt til, at holde dine øjne åbne, når du anvender en lyskasse. Det er mængden af lys, som kommer ind i dine øjne, der er afgørende, siger Warner. Han tilføjer dog, at man ikke behøver, at kigge direkte ind i lyskassen.
"Anvend lyskassen i 30 minutter, straks efter opvågning, hver morgen", siger Avery.
Hvordan ved man om lyskassen virker ? "De fleste mennesker føler forbedringer indenfor 1 uge. De har det bedre efter 2 uger", siger Avery. Hvis der er nogle brugere, som blot vil have et bedre humør efter opvågning, så burde dette ske indenfor 3 uger.
Advarsel. Lyskasser er ikke svaret for alle med SAD.
Hvis du har øjenskader, øjensygdomme eller en sygdomsmæssig baggrund udover korrektions linser (glaucoma eller macular degeneration), så kontakt din øjenlæge før du anvender en lyskasse, siger eksperterne.
Midlertidig hovedpine kan nogle gange være en bivirkning ved lysterapi.
"Da mennesker har forskellige grader af følsomhed, så virker lysterapi ikke for alle", siger Warner. "Der er studerende som har udtalt, at lysterapi har ændret deres liv og vi har haft andre studerende som har udtalt, at de har brugt lyskassen konsekvent uden forbedringer".
Selvom man kan købe lyskasser uden recept, så anbefaler Avery alle mennesker, som mener, at de har SAD til først, at søge læge, psykiater eller psykolog.
"Det er ikke sikkert, at lysterapi er den rigtige behandling, for den særlige type depression som du oplever", siger Warner. "Det største problem ved, at anvende en lyskasse beregnet til SAD er, at nogle mennesker bruger den til andre typer depressioner".
Hvis du ved brug af en lyskasse lindrer dine symptomer, så vær tålmodig og konsekvent. "Effekten er kortvarig, så du skal bruge den hver dag", siger Warner.
Indtil videre bliver lyskasser betragtet som en af de bedste metoder til bekæmpelse af SAD. Avery’s forsøg har vist, at daggrysimulatorer, som efterligner effekten af solen om sommeren, kan også anvendes.
Glem ikke, at der er et gratis alternativ: Gå udenfor. Gå en tur i 30 minutter i din middagspause, siger Warner.
"Lyset er naturens måde til, at synkronisere vores adfærd og det har det gjort i millioner af år, idet selv en cellede organismer reagerer på lys", siger Avery.
http://seattletimes.nwsource.com/html/health/2002598258_healthlightboxes02.html

NOR -- Styr udenom vinterdepressionen
Forfatter/kilde: TV2 Nettavisen - 2005.11.02
Føler du dig træt, lidt deprimeret og har du ingen initiativlyst ? Mørket kan være årsagen, siger specialist i psykiatri Vidje Hansen ved Tromsø Universitetssygehus.
Check hvordan du styrer udenom de mørkeste dage:
Sørg for, at få meget frisk luft, træn mere, hold døgnrytmen, vend negative tanker til positive tanker og prøv lysterapi.
http://pub.tv2.no/nettavisen/side2/helse/article484545.ece

GBR -- Hvordan kan jeg kurere min vintertristhed?
Forfatter/kilde: Top Sante, Ask the doctor, Dr. Carol Cooper - 2005 november
Spørgsmål: "Når dagene begynder, at blive kortere om efteråret, bliver jeg deprimeret. Min læge har foreslået mig, at indtage antidepressiv medicin, men jeg vil hellere helbredes på en naturlig måde - hvad kan du foreslå?"
Svar: Det lyder som om, at du lider af vinterdepression (SAD) og der er flere naturlige måder, at behandle det på. Mange mennesker føler sig trist om vinteren, idet de kortere dage medfører, at vores hjerner får mindre af det humørfremmende vitamin D. En løsning kan være en lyskasse, som afgiver et stærkt lys, med samme intensitet som sollyset. Du bliver nødt til, at anvende den regelmæssigt, og i op til en time om dagen. Men du kan forvente gode resultater. En daggrysimulator (et vækkeur som tænder lyset gradvis) kan også hjælpe (besøg
www.lumie.com).Du kan også prøve urtemidlet St. John's urt, da det er bevist i forsøg, at det hjælper på lettere depressioner. Men, det er ikke tilrådeligt hvis du indtager medicin, eller astma -og migrænemedicin. I så fald skal du rådføre dig med din apoteker.
http://www.lumie.com/pdfs/Top-Sante-Nov-05.pdf

GBR -- Magisk lyskasse som overvinder nedtrykthed
Forfatter/kilde: Daily Express, Victoria Fletcher - 2005 oktober
En ny revolutionerende lyskasse, som afgiver den samme glød, som på en klar forårsdag, hjælper englændere med, at overvinde nedtryktheden om vinteren.
Millioner af mennesker får en depression kaldet vinterdepression (SAD), når nætterne bliver længere og dagene bliver mørkere.
Men nu har firmaet Outside In udviklet en lyskasse, som hjælper dem med, at komme i bedre humør.
Salget er kraftigt stigende, ligesom bevidstheden omkring lysterapi stiger. Administrerende direktør Steve Hayes siger, at ordrerne når op på 500 om dagen. "Vi har en stor stigning i starten af september måned, når børnene er startet i skolen og ligesom det bliver mørkere om dagen, stiger salget igen", tilføjer han.
"Menneskerne indser, at de ikke behøver at lide med den tilstand".
The Mental Health Foundation siger, at vinterdepression (SAD) er almindeligt forekommende på den nordlige halvkugle, hvor vinterne kan blive særlig mørke.
Symptomerne på vinterdepression er; sløvhed, deprimeret, trang til sukkerholdigt mad og mindre sexlyst.
Tilstanden er forårsaget af manglen på lys, som påvirker kroppens niveau af serotonin, som er det kemiske stof i hjernen, som gør os glade.
Ca. en ud af 50 mennesker får vinterdepression, i sådan en alvorlig grad, at det påvirker deres familieliv og deres arbejdsevne. Mange får ordineret antidepressiv medicin.
Men der er videnskabelige beviser på, at lysterapi i form af en lyskasse i 30 minutter om dagen, kan bringe nivauet af serotonin tilbage til det normale.
Flere og flere mennesker anvender lyskasser, som koster mellem kr. 1.000,00 - 3.000,00.
Lyskasserne er konstrueret til, at afgive fuldspektret lys, som simulerer sammensætningen i naturlig dagslys med 90%.
Jan Mustoe på 58 år fra Haverhill i Suffolk, led af vinterdepression i flere år, før hun prøvede lysterapi.
"Jeg troede blot, at jeg var en rigtig deprimeret person. Jeg gik ikke meget udenfor min dør om vinteren, fordi jeg følte, at der ligesom hang en sky over mig", siger hun.
"Så prøvede jeg lyskasserne og effekten var forbløffende. Jeg følte mig helt normal igen, indenfor en uge".
http://www.lumie.com/pdfs/Daily-express-Oct-05.pdf

NOR -- Lysterapi vendte op og ned på livet
Forfatter/kilde: Varden - 2005.07.07
Kureret af lys. Stine Holte fra Harre har levet med læse- og skrivevanskeligheder hele livet. Hun mener, at skolen tager for lidt hånd om problemet.
http://www.varden.no/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050707/NYHET/107070079&SearchID=73256364432958

NOR -- Om foråret er der mange, som kender til, at det kribler både her og der
Forfatter/kilde: Dagbladet - 2005.05.17
Hvorfor føler vi os mere oplagte om foråret ? Måske er det simpelt grundet, at det slet og ret er lettere, at stå ud af sengen om morgenen i sommerhalvåret samt, at vi får lyst til, at opholde os mere udendørs, når det er varmt og dejligt vejr. Vi ved også, at vi spiser anderledes om sommeren end om vinteren. Om vinteren spiser vi gerne flere kulhydrater og søde sager, som gør os sløvere og tungere, siger Helge Slotten, som er forsker ved Nottingham University i England. Han har taget en doktorgrad i hvordan hormonet melatonin indvirker på biologiske rytmer.
Melatonin er et hormon, som kroppen udskiller om natten. Når det udskilles, bliver vi trætte og kropstemperaturen sænkes en lille smule. I den mørke tid (efterår/vinter), foregår denne udskillelse over et længere tidsrum, end om sommeren. Dette kan have relation til, at vi føler os mere sløv om vinteren, end om foråret.
http://www.dagbladet.no/magasinet/2006/05/15/466252.html

NOR -- Fra mørke til lysere tider
Forfatter/kilde: VG Nett - 2005.04.17
"Vist gør det ondt når knopper brister," skrev den svenske lyriker Karin Boye. En god beskrivelse af foråret; med alt sit lys og blomstring, men som alligevel ikke altid gir en følelse af optur og overskud.
Vinterdepressionen er velkendt samt efterårets melankoli. Men for mange kan "nedturen" også komme om foråret. På fagsprog i psykiatrien, kaldes denne tilstand for SAD (Seasonal Affective Disorder). Typiske tegn på SAD er, at man føler sig træt, udkørt, mindre energi, sover mere og spiser mere (typisk junk-food).
Det er næsten værre for dem, som rammes om foråret, for der forventes det, at man skal være meget glad og veloplagt ! Smukke mennesker går omkring på gader og stræder med bart hud og blåveisen stikker i vejret ! Og den seksuelle lyst skal være i top –og så den det ikke ! En direkte effekt af depressionen er ofte manglende seksuel lyst og erektionsproblemer.

NOR -- Sådan bekæmper du vintermørket
Forfatter/kilde: NRK Puls - 2005.01.12
Mange har et arbejde, som gør det umuligt, at slække på kravene. De kan let blive deprimerede, når de føler sig utilstrækkelige, siger professor Andres Magnusson. Han har arbejdet længe med problemer, som har relation til vintermørket. Tilstanden benævner han for en lettere depression. De mennesker som er særligt plaget, kan ofte hjælpes med lysterapi. Man bør bruge en lyskasse, som skal placeres således, at lyset rammer øjnene. Lyset skal erstatte sollyset og er vigtigt for, at opretholde hormonbalancen i hjernen. Det vil hjælpe til med, at holde gang i det indre ur, som regulerer døgnrytmen.
http://nrk.no/programmer/tv/puls/3306650.html

SWE -- Vinterdepressioner skal tages alvorligt!
Forfatter/kilde: SvD – 2004.09.06
Når efterårsmørket kommer nærmere, så rammer vinterdepressionerne det svenske folk, som en hammer. Alvoren i sygdommen er undervurderet og de lidende mødes ofte af uvidenhed og uforståenhed hos plejepersonale, siger psykiateren Baba Pendse.
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_8090713.asp#kommentera

NOR -- Lux mod nedtrykthed
Forfatter/kilde: Dagsavisen - 2004.04.09
Træt, uoplagt og nedtrykt ? Med en god portion lux, kan mørke tanker blive til et lyst sind. Det er ikke så længe siden, at man blev opmærksom på fænomenet vinterdepressioner. Lysterapi er en enkel behandlingsmetode, siger Andres Magnusson som er psykiater og forskningsstipendiat ved psykiatrisk afdeling ved Ullevål Sygehus.
Vinterdepressioner, eller SAD (Seasonal Affective Disorders) indtræffer om efteråret og i vinterhalvåret. Mens lysstyrken en solrig dag om sommeren, kan være på 100.000 lux, så kan der på mørke vinterdage være, så lidt som 500 lux i et godt oplyst lokale.
Magnusson fortæller, at forskere i længere tid har forsøgt at finde frem til, hvorfor vi behøver lys. Foreløbig har det givet flere spørgsmål end svar.
De fleste teorier går ud på, at lys regulerer vores indre ur. For at regulere oplevelsen af tid, så behøver vores biologiske ur lys. Når lys bliver en mangel i løbet af efteråret og vinterhalvåret, så kan det medføre, at det biologiske ur sænke farten. Det kan resultere i, at opvågningsprocessen kan blive forhindret, siger Magnusson.
Det bedste er derfor, at sørge for, at få lidt mere naturligt lys. Dette kan man få ved, at gå sig en tur eller stå på ski om vinteren. Er det ikke nok, så kan du anskaffe dig en lyskasse for, at narre kroppen til, at tro at det er sommer i stedet for vinter.
Udnyt dagslyset i løbet af dagen. Gå udenfor og husk på ikke, at trække gardinerne for, om vinteren. Når det er mørkt udenfor, kan man benytte en lyskasse, som nu kan købe i mange detailforretninger, fortæller Andres Magnusson.
Lyskasserne koster fra et par tusinde kroner og opefter. Man bør sidde ganske tæt på lyskassen sådan, at lyset rammer øjnene. 30-60 minutter hver dag er tilstrækkeligt for, at opnå den ønskede effekt.
Lysbehandlingen bør helst fortsætte i flere uger, måske hele vinteren. Men du behøver ikke, at stirre direkte ind i lyset. Du kan godt sidde foran PC’en, læse en bog eller foretage dig andre ting, siger Magnusson.
http://www.dagsavisen.no/kultur/article962459.ece (artiklen har tidligere været tilgængelig på dette websted)

NOR -- Lysterapi forhindrer depression
Forfatter/kilde: Nrk - 2003.11.28
Professor i psykiatri Fred Holsten på Haukeland Sygehus, mærker øget tilgang til klinikken sidst på dagen. Det sker når vi mærker tegn på vinterdepression. De der har vinterdepression plejer, at komme på denne tid siger han.
Der er flere symptomer på vinterdepression. De fleste bliver trættere og har lyst til, at sove flere gange dagligt. Initiativlysten bliver dårligere. Mange bliver mere indadvendte og har ikke lyst til, at snakke med eller møde andre mennesker. De fleste spiser mere og mange har trang til søde sager.
Hvis det er så kraftigt, at det går ud over familien og arbejdet, så bør man opsøge hjælp. Hvis man føler, at man ikke får udført det man plejer, at få lavet og det er knyttet til årstiden, så er det nok en vinterdepression, siger Holsten.
http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nrk_hordaland/3305806.html

NOR -- Lysterapi kan hjælpe mod symptomer på bulimi
Forfatter/kilde: Dagsavisen – 2003.11.01
Hver fjerde, som lider af bulimi oplever depressioner, som varierer med årstiden. Blot en ud af ti, som ikke har spiseforstyrrelser, oplever de samme depressioner.
De japanske forskere på Dai-ichi Sygehuset i Osaka, har sammenlignet 90 mennesker med forskellige typer spiseforstyrrelser, med 90 mennesker uden spiseforstyrrelser. Det var kun dem som havde bulimi, som havde en højere forekomst af depressioner, som varierer med årstiden.
De japanske forskere mener, at siden der er en sammenhæng mellem bulimi og depressioner som varierer med årstiden, vil man kunne behandle dem på samme måde. Lysterapi er en meget anvendt behandlingsform mod depressioner og japanerne mener, at lysterapi også kan hjælpe på symptomer på bulimi.
http://www.dagsavisen.no/innenriks/article941008.ece (artiklen har tidligere været tilgængelig på dette websted)

NOR -- Lysterapi mod depressioner
Forfatter/kilde: NRK – 2003.01.09
Folldal Genindvinding går nye veje i kampen mod vinterdepressioner. De ansatte har mulighed for, at få lysterapi i arbejdstiden, hvilket giver bedre helbred og lavere sygefravær. Det mener de ansatte og ledelsen ved Folldal Genindvinding i Folldal. I et år har de haft en lyskasse stående til fri afbenyttelse i personalelokalet.
http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nrk_hedmark_og_oppland/2438470.html

NOR -- Lysterapi kan hjælpe mod overvægt!
Forfatter/kilde: Aftenposten – 2002.10.31
Mennesker i den vestlige verden bliver stadig tungere og tungere. Stillesiddende arbejde og et større madindtag er to af årsagerne til dette. Førhen havde vi et mere fysisk betonet arbejde og spiste mindre forarbejdet og sukkerholdigt mad. Vi var også mere udendørs i dagslyset, i vores arbejde og fritid. To norske undersøgelser i de senere år viser, at lysterapi kan have en slankede effekt.
Syv ud af ni overvægtige, som alle fik lysterapi, gik ned i vægt. Et pilotstudie viser, at lysterapi også hjælper på humøret. Mange af dem, som fik lysterapi, følte mindre trang til søde sager og mad, siger Thor Helge Bergan fra Norsk Lysterapi til Aftenposten.
Thor Helge Bergan og psykiater Anne Regine Føreland, gennemførte et mindre forsøg sidste år vedr. sammenhængen mellem fedme og lysterapi. Resultatet var slående. Syv ud af ni, som fik lysterapi gik ned i vægt. De sidste to i gruppen gik meget mindre op i vægt, end de sædvanligvis gør om vinteren. I kontrolgruppen var der en, som gik ned i vægt.
http://www.aftenposten.no/forbruker/helse/article427995.ece

NOR -- Slap
Forfatter/kilde: VG Nett – 2002.10.12
Den mørke tid får skylden for, at en halv million nordmænd trøstespiser, mister humører og får koncentrationsbesvær om vinteren. Da er det godt, at se lyset i øjnene…
Du mærker det på kroppen, når lyset forsvinder. Trangen efter søde sager øges voldsomt, du er konstant træt, slap og mindre social anlagt end normalt. Sandsynligvis har du en mild form for vinterdepression.
150.000 nordmænd bliver imidlertid så hårdt angrebet, at de behøver hjælp mod lidelsen. Professor i psykiatri Fred Holsten ved Universitetet i Bergen anbefaler lys, lys og atter lys for, at bekæmpe tungsindet.
Lysterapi er vidunderkuren mod denne type depression. Nogen behøver, at supplere med antidepressiv medicin, siger Holsten til VG. Den dårlige nyhed er, at vinterdepression som regel vender tilbage år efter år. Den gode nyhed er, at lysterapi hjælper i 9 ud af 10 tilfælde.

DNK -- Vitaliteten øges med kunstig lys
Forfatter/kilde: Nordjyske Stiftstidende, Merethe Tølbøll
De senere år har lysbehandlinger vist sig at være et rigtig godt middel mod vinterdepression, og der er forsket i både hvor meget lys, der skal til, og hvornår og hvor længe, behandlingen skal foregå for at have effekt.
På universitetssygehuset i Helsingfors har dr. med. Timo Partonen på den psykiatriske klinik efter en feltundersøgelse med 160 mennesker konkluderet, at systematisk gentaget lysterapi mindsker depression og irritation hos raske personer. Resultaterne tyder på, siger han med sædvanlig videnskabelig beherskelse, at behandling med lysterpi kan give bedre velbefindende og øget vitalitet.
Partonen, som har skrevet doktordisputats om vinterdepression på grundlag af ti års undersøgelser, slår fast, at lysterapi er en formålstjenstlig metode til at øge vitaliteten og mindske følelsen af nedtrykthed hos raske personer, der arbejder inden døre i vinterperioden, men han har ikke undersøgelser, der kan konstatere, om lysterapi er en effektiv behandlingsmetode til at øge det psykiske velbefindende hos mennesker i al almindelighed.
I feltprojektet fik de 160 personer ekstra dagslys i to fire ugers perioder, afbrudt af to lige så lange perioder uden lys.
I rapporten hedder det: Symptomerne på depression og irritabilitet mindskedes klart, og vitaliteten blev øget betydeligt i de to fire ugers perioder med lysterapi. Det fremgår af resultaterne for uge 4 og uge 12.
Den finske læge konkluderer, at reaktionen på behandlingen ikke havde sammenhæng med graden af symptomer på vinterdepression og heller ikke var forskellig i forhold til de forventninger, forsøgspersonerne havde på forhånd.
Det er Timo Partonens forslag, at lysbehandlingen foregår 1-2 timer om dagen -sædvanligvis om morgenen -ved brug af lys på 2.500 lux, men at behandlingstiden kan nedsættes, hvis lysstyrken eksempelvis fordobles.
Man kan få særlige lamper med specielle lysstofrør til lysterapi.
Apparatet placeres ud for ansigtet, så lyset skinner i øjnene. Man behøver ikke at sidde og stirre ind i lyset hele tiden, så man kan sagtens læse eller lave noget med sine hænder, bare man hele tiden holder øjnene åbne og af og til rette øjnene imod det stærke lys.
Folk, som har øjenlidelser, måske sukkersygepatienter skal ikke tage lys på egen hånd.

http://www.nordjyske.dk/Nyheder/indland.aspx?ctrl=10&data=2%2c712557%2c5%2c4

NOR -- 800.000 trænger til lys
Forfatter/kilde: Dagsavisen 2001.12.09
Lysterapi er vinterens store hit. Det er så effektiv, at optil 90% af brugerne har mærket væsentlige forbedringer. Mindst 800.000 nordmænd er ramt af vinterdepression i moderat eller stærkere grad.
Når mørket falder på i løbet af oktober og november måneder, så mærker mange et sæsonskifte indeni sig. Det sociale liv er på nulpunktet, madlysten er unormalt høj, chokoladeindtaget er rekordhøjt og man tager på i vægt. Sygefraværet går op, man har vanskeligheder med, at koncentrere sig og bliver lettere irriteret. Dette er typiske tegn på vinterdepression, men man behøver ikke, at have alle symptomerne for, at have denne diagnose.
Det anslåes, at 400.000 nordmænd er så vinterdeprimerede, at de er sygemeldte i perioder og at endnu 400.000 nordmænd lider af Sub-SAD, som er en letter tilstand af vinterdepression.
Derfor har flere virksomheder nu fået øjnene op for lysterapi. En af dem er Wittusen & Jensen i Oslo, der har mange ansatte, som tilbringer hele arbejdsdagen foran PC’en.
Sidste år deltog virksomheden i et forsøgsprojekt med lysterapi og fik 4 lyskasser, som cirkulerede blandt de ansatte. Mange af dem bruger især lyskasserne, når tungsindet trænger sig på, dog uden at det går ud over arbejdstiden. Lyskassen står på bordet, mens de arbejder.
Enkelte af vores ansatte har det meget bedre og når de ansatte trives bedre, udfører de et bedre stykke arbejde. Vi er meget tilfredse med resultatet, siger personalechef Gunstein Lauvrak.
Han har ingen oversigt over hvor mange, som bruger lamperne i år, men sidste år var det mellem 40 og 50 ud af de 280 ansatte, som lod de 4 lyskasser cirkulere mellem sig.
http://www.dagsavisen.no/innenriks/article1016366.ece (artiklen har tidligere været tilgængelig på dette websted)

NOR -- Natarbejde er farligt
Forfatter/kilde: Dagsavisen - 2000.06.22
Rigtig mange natarbejdere døjer med søvnunderskud, fordi kroppen har vanskeligt ved, at hvile ud i dagtimerne. Det kan føre til stress og søvnproblemer. Jo ældre arbejderne bliver, des vanskeligere bliver det, at omstille sig til normaltid igen. Forskere ved universitetet i Bergen, har lavet forsøg med lysterapi, hvor forsøgspersonerne var oliearbejdere, på en olieboreplatform i Nordsøen, som jo ofte arbejder om natten. Forsøget viser, at det som regel ikke er noget problem, at omstille sig til natarbejde i begyndelsen.
Vanskelighederne begynder, når arbejderne kommer hjem og skal have normal døgnrytme igen. Men, ved hjælp af lyskasser kan arbejderne hurtigere komme tilbage til en normal døgnrytme.
Omstillingsprocessen går meget stærkere med lysterapi og tendensen med lysterapi breder sig, siger Ursin.
http://www.dagsavisen.no/innenriks/article990974.ece (artiklen har tidligere været tilgængelig på dette websted)

DNK -- Lys gjorde lykke
Forfatter/kilde: Hjemmet, Flemming Hove - 1998 uge 48

Ny energi. Vinterdepressioner udvikler sig i løbet af efteråret og varer typisk fra oktober til marts. Lidelsen er kendetegnet ved, at man har meget svært ved at vågne om morgenen. Man har uhyre vanskeligt ved at overskue dagens gøremål, og mange lukker sig inde i sig selv. Samtidig stiger trangen til søde sager. Lysterapi er efterhånden blevet en accepteret behandlingsform. Det stærke kunstige lys erstatter ved dagligt brug det manglende dagslys og skaber fornyet energi hos folk, der lider af vinterdepressioner.
- Normalt er ugeavisredaktør Laila Hjorth Clausen en glad og uadvendt pige, men for nogle år siden følte hun sig pludselig så trist til mode, at selv det at vågne om morgenen blev til en næsten uoverstigelig opgave. Laila var blevet ramt af en vinterdepression. Først efter flere barske vintre fandt hun en behandling, der hjalp.
Hunden Bølle lunter rundt i køkkenet for at finde et hjørne, hvor den kan ligge lunt og samtidig have overblik over, hvad der foregår. Den har netop hilst hjerteligt på farmand, der efter veludført arbejde er kommet hjem for at få en kaffetår. Laila skruer låget på termokanden, mens hun kigger ud på eftermiddagssolen.
- Intet kan få følelsen af lykke til at brede sig som sollyset. Det er, som om sollyset fylder hele kroppen med energi, glæde og godt humør. Så glemmer man hurtigt den mørke vintertid, hvor det kan være svært at se det positive i tilværelsen, siger hun og sætter sig for enden af køkkenbordet.
Laila Hjorth Clausen, 43, ved præcis, hvad hun taler om. Selv om hun af natur er en både glad og udadvendt pige, har hun i fire-fem år været plaget af vinterdepressioner. Det er en lidelse, hun deler med knap 10% af den danske befolkning, fortrinsvis kvinder, og hun beskriver den som en tilstand, der fuldstændig dræner hende for lysten til at lave noget som helst. Hun føler sig uendelig trist til mode, når vintermørket fortrænger den lyse sommer, og så bliver selv det at vågne om morgenen til en næsten uoverstigelig opgave.
Heldigvis har Laila nu fundet det værktøj, som kan lægge en effektiv dæmper på hendes vinterdepression. Det er lysbehandling i form af en lyskasse, som erstatter det manglende dagslys.
Trist uden grund. Laila og hendes mand Jørn, bor i rolige omgivelser i Randers. Laila udgiver lokalavisen Rougsø-Sønderhald, og til daglig fungerer hun både reklamekonsulent, fotograf, journalist, redaktør og bogholder. Hun er med andre ord en kvinde, der har nok at se til, så derfor kom det bag på hende, da hun for nogle år siden pludselig begyndte at føle sig trist og energiforladt, når vinteren satte ind.
- I begyndelsen forbandt jeg ikke mit triste humør med årstiden. Jeg gik til min læge, der ville vide, om jeg havde problemer af nogen art, men det kunne jeg ikke afkræfte. Jeg forklarede ham, at jeg er gift med manden i mit liv, og at vi har en flok dejlige børn og svigerbørn og et dejligt lille barnebarn. Så ordinerede han lykkepiller til mig, men det skulle jeg aldrig have taget imod, siger Laila ærgerligt.
- Pillerne havde den virkning, at jeg for det første tog otte kilo på, og for det andet gik rundt som en slags maskine. Jeg følte mig som en levende død, der hverken var glad eller ked af det, og efter halvanden måned blev jeg enig med mig selv om, at så ville jeg hellere have det dårligt og stoppede med at tage pillerne.
Laila og Jørn læste i den følgende tid noget om vinterdepressioner, og hvordan lidelsen udarter, så de besluttede at rejse på ferie til Israel, da vinterferien satte ind. Her var der masser af lys og varme, og det kunne Laila leve på i nogen tid, efter de var kommet hjem. Men kun kunne jo ikke rejse hele tiden og på den måde stikke af fra vinteren, så hun haltede sig igennem, selv om hun følte sig som et tomt batteri.
Så snart foråret satte ind, forsvandt al Lailas tristhed. Men det var kun for en stakket frist, for da vinteren atter kom, oplevede hun det som et lynnedslag.
- Min vinterdepression slog ned i mig fra den ene dag til den næste. Jeg fik det utroligt dårligt.
- Jeg havde læst om lysbehandling, og nu kontaktede jeg læge Henrik Dam på Rigshospitalet, som har skrevet en afhandling om lysbehandling. Han sendte samme dag sine artikler til mig, og jeg fik fat i en lampe, fortæller Laila.
- Allerede efter at have siddet foran lampen første gang kunne jeg mærke, at den virkede. I løbet af få dage fik jeg det meget, meget bedre, og i dag er den uundværlig for mig i vintertiden. Den klarer min vinterdepression og giver mig overskud til at overvinde den mørke tid, siger hun.
Murer sig inde. Når Laila der tilbage på de barske vintre, hvor hun var helt i vinterdepressionens kløer, er det først og fremmest de mørke negative tanker, hun husker.
- Jeg vidste faktisk allerede, inden jeg om morgenen slog øjnene op, at der var noget galt. Når man lider af vinterdepression, har man et forøget behov for søvn, så min første tanke var, at jeg aldrig fik øjnene op. Den blev hurtigt afløst af tanken om, at jeg aldrig kom igennem dagen, og det var jo ikke ligefrem nogen god start.
- Selvfølgelig kommer man ud af sengen, men det er hårdt arbejde og kræver en frygtelig masse energi. Små, banale problemer bliver hurtigt kæmpestore, og i det hele taget er det svært at overskue de næste par timer for slet ikke at tale om en hel dags arbejde. Vi kender allle det her med, at man ikke kan finde sine nøgler, når man skal ud af døren, men det er faktisk nok til at vælte det hele, fortæller hun.
Laila er meget glad for, at hun har mulighed for at flytte rundt på sin arbejdstid. Så kan hun komme i lysbehandling, når hun vil, og blot et kvarter foran lampen med det livgivende lys redder hendes humør.
- Når man er vinterdeprimeret, murer man sig inde og har slet ikke lyst til at gå ud. Man vil helst være i fred og ikke have besøg, men det er jo netop ikke løsningen. Det er vigtigt både at fungere normalt og komme ud i dagslyset, også om vinteren. Jeg har oplevet, at mange ikke vil snakke om, at de lider af depressioner. Psykiske problemer er fortsat et stort tabu, selv om åbenhed er vejen til at få hjælp, siger Laila på baggrund af sine egne erfaringer.
Hun har ofte talt med sin mand om det underlige i, at vinterdepressionen først ramte hende i en moden alder. De er nået frem til den forklaring, at man som barn og ung er meget mere udendørs, end voksne er, og selv har Laila været bundet til indendørsarbejde, efter at hun begyndte at arbejde med ugeavisen.
- Jeg betragter ikke min vinterdepression som en sygdom, men som et problem, der nemt kan løses. Nu har jeg mit kunstige sollys hele vinteren, og det hjælper de rare følelser frem og giver mig energi, siger hun med et smil, der altid har kendetegnet hendes livsglade sind.

DNK -- Vinterdepression: klinisk syndrom
Forfatter/kilde: Praksis Sektoren nr. 5, Overlæge Henrik Dam - 1995 okt/nov

Indledning: Klimatiske forholds indvirken på menneskers psykiske tilstand har ofte interesseret folk. Siden Rosenthal i 1984 beskrev syndromet "Seasonal Affective Disorder" har der været en voksende interesse for vinterdepressioner- og behandlingen med lys.
Historie: blandt de ydre årstids afhængige faktorer, er lyset en af de vigtigste, og de første beretninger om lysets betydning for psyken stammer fra omkring århundredeskiftet. Rejser til polare områder medførte indsigt i sammenhængen mellem lysmangel og depression. Under en arktisk ekspedition i 1898, bemærkede en skibslæge, at mandskabet om vinteren blev ramt af en mathed, der kunne bedres ved kraftigt kunstigt lys. Den første beskrivelse af fototerapi i et medicinsk tidsskrift stammer fra Nordskandinavien, idet tilfælde af vinterdepression hos soldater -med god effekt blev behandlet med lys.
Sæsonmæssige rytmer reguleres i stor udstrækning ved længden af den daglige lysperiode. Den amerikanske fysiolog Lewis viste, at kraftigt lys kunne påvirke den sæsonafhængige rytme af melatonin. Dette førte til, at Lewy og medarbejdere eksperimentielt behandlede en depressiv patient med kraftigt kunstigt lys og opdagede, at denne vinterdepression svandt efter flere dages lysbehandling.
På dette grundlag gik man videre med undersøgelser over effekten af lysterapi ved vinterdepressioner. I 1984 publicerede Rosenthal et al. (1) deres definition på vinterdepressioner og deres erfaringer med lysterapi. Oversigtsartikler om lysterapi ved vinterdepressioner er skrevet af bl.a. Dam et al. (2) samt Wehr et al. (3).
Symptomer og diagnostiske kriterier: Rosenthal et al. (1) beskrev en lidelse, der kendetegnes ved en forsænkning af stemmelejet, der begynder i efterårsmånederne -og spontant bedres i forårsmånederne. Psykopatologisk kendetegnes patienterne ved nedsat energi, øget søvn, øget appetit og kulhydrat hunger. Det er endvidere karakteristisk, at sygdommen begynder tidligt i livet, samt at 80% af patienterne er kvinder.
Vinterdepressioner (SAD) indgår nu i det amerikanske DSM-III-R system fra 1987 -som depression med årstidsafhængighed. Ved denne definition lægges vægten på en depressiv tilstand, der tilbagevendende opstår inden for en 60 dages periode og igen spontant remitterer inden for en 60 dages periode, samt at der har været 3 episoder, hvoraf mindst 2 på hinanden følgende år, og endelig, at antallet af sæsonafhængige episoder med mindst en faktor 3. I den netop udkomne DSM-IV er disse restriktive kriterier blødet op.
Anvendte bedømmelsesskalaer: Som grundlag for den kvalitative vurdering af depressionens grad, benyttes den meget anvendte Hamiltons depressions skala, der imidlertid ikke vurderer flere af de "items" der er karakteristiske for personer med vinterdepression, såsom øget søvn, øget appetit og kulhydrat hunger. Der er derfor udviklet en bedømmelsesskala, der supplerer Hamilton skalaen på disse punkter. Ligeledes kan BDI (Beck Depression Inventory) benyttes. Dette er et spørgeskema med spørgsmål vedrørende depressive symptomer, som patienterne selv udfylder. Dette er velegnet til at følge tilstanden f.eks. ved at patienterne indsender det hver 14. dag i vinterhalvåret. Med henblik på at vurdere årstidsvariationen af de karakteristiske symptomer ved vinterdepression hos normalpersoner og patienter, har man udarbejdet et spørgeskema SPAQ (seasonal patter assessment questionaire). I dette spørgeskema spørges der, om den enkelte person oplever en årstidsvariation i humør, energi, appetit og søvn. Dette skema bruges bl.a. ved epidemiologiske undersøgelser, for at vurdere hyppigheden af vinterdepressioner i en befolkning.
Udbredelse/epidemiologi: En af de første undersøgelser af den geografiske udbredelse af SAD, blev foretaget ved hjælp af en landsdækkende avis i USA, der bragte et spørgeskema vedrørende symptomerne ved SAD. Resultatet viste, at der var en klar korrelation mellem hyppigheden af SAD og breddegraden af folks bopæl. I en anden undersøgelse foretog man telefoninterview og benyttede en telefonversion af SPAQ; her fandt man, at 4-10% af de adspurgte personer led af vinterdepressioner. I en anden undersøgelse blev SPAQ udsendt til personer der tilfældigt var udtaget fra telefonbogen i fire områder i USA; hyppigheden af SAD i de nævnte opråder var 9,7% i det nordligste; og 1,4% i det sydligste. Det nordligste område, hvor hyppigheden af SAD er undersøgt er Alaska: her blev 283 indbyggere interviewet efter SPAQ, og 9,2% blev vurderet til at lide af SAD.
Relation til andre typer af depression: Psykopatologisk er der forskel på sæsonbetingede depressioner og ikke sæsonbetingede depressioner. De sæsonbetingede depressioner kendetegnes ved øget søvn, øget appetit og kulhydrat hunger. Ikke sæsonafhængige depressioner kendetegnes oftest ved nedsat appetit og nedsat søvn, d.v.s. at de sæsonbetingede depressioner symtomatologisk svarer til de atypiske depressioner.
Ved anvendelse af DSM-III-R har det vist sig, at ca. 60% af SAD patienterne opfyldte kriterierne for unipolær depression og ca. 40% for bipolær. En stor del af patienterne med vinterdepressioner har således haft hypomanier eller manier.
Genetisk synes der ikke at være større forskel mellem patienter med sæsonbetingede depressioner og ikke-sæsonbetingede depressioner. En undersøgelse viste således, at hos patienter med SAD var der affektiv lidelse i familien hos 27%, og hos patienter med ikke-SAD fandtes der affektiv lidelse hos 38%. Hos patienter med SAD findes skizofreni eller angst hos 27%. Derimod findes der muligvis en forskel i forekomsten af alkoholisme. Alkoholisme forekommer i 41% af familierne til SAD-patienter i 18% af familierne til ikke-SAD patienter.
Behandlingsmetode: Ved lysterapi af vinterdepressioner skal patienten sidde foran en lampe et par timer dagligt i 7-14 dage (1,4). Tidspunktet på dagen synes ikke kritisk, selvom der muligvis er en lidt større effekt ved morgenbehandling. Lysterapi både morgen og aften synes at have effekt. Behandlingen synes at være mest effektiv med kraftigt hvidt lys (sædvanligvis 2.500 lux). Det er vist, at fuldspektret lys er mere effektivt end rødt, grønt eller blåt lys, og fuldspektret lys er mere effektivt end lys hvor de ultraviolette stråler er fjernet; endvidere er grønt lys mere effektivt end rødt.
Det har været vanskeligt at foretage egentlige placeboundersøgelser, idet patienterne jo altid vil vide, om de får lys eller ikke. Den måde man har nærmet sig problemet på, er at behandle den ene gruppe med lys af så lav intensitet, at man ikke ville forvente effekt. Svagt bredspektret lys (100-500 lux) har ingen eller kun lille effekt sammenlignet med stærkt bredspektret lys. En enkelt undersøgelse viste dog ingen forskel.
Det er endvidere vist, at 30 minutters terapi med 10.000 lux kan være lige så effektiv som to timers behandling med 2.500 lux.
Der er kun få bivirkninger ved behandlingen; disse består i irritation ved øjne, og pressen i hovedet.
Det er ligeledes beskrevet, at en patient udviklede mani i tilslutning til behandlingen.
Der foreligger ikke undersøgelser over en mulig profylaktisk behandling med lysterapi.
Der foreligger ikke undersøgelser over kombinationsterapi. Vore egne erfaringer tyder dog på, at kombination kan være effektiv. Ved lysbehandling var der ikke forskel i effekten på patienter, der var i sideløbende antidepressiv behandling, og patienter der ikke var det.
Behandling af ikke-vinterdepressioner med lys: Flere undersøgelser af lysterapi ved ikke-SAD depressioner har vist manglende effekt. I en undersøgelse af lysterapi ved ikke-sæsonafhængige depressioner, fandtes større bedring hos de bipolære, sammenlignet med unipolært depressive, men bedringen var uafhængig af om lysstyrken var stærk eller svag. I en anden undersøgelse af patienter med ikke-SAD depression, blev halvdelen behandlet med stærkt hvidt lys (2.500 lux), og den anden halvdel med svagt rødt lys. Patienter, der blev behandlet med stærkt lys, bedredes sammenlignet med patienter der blev behandlet med svagt rødt lys. Effekten af lysbehandlingen var lige stor, om den blev givet sommer eller vinter.
Medikamentel behandling: En række medikamentielle behandlingsforsøg har været gennemført, hvor man især har anvendt stoffer, der påvirker det serotonerge system eller melatonin.
I en undersøgelse af aminosyren tryptofan, der er udgangsstoffet for syntesen af neurotransmitteren serotonin, var der størst effekt af tryptofan end af placebo, men der var ikke forskel mellem lys og tryptofan. Ved behandling med monoaminoxydase hæmmeren tranylcypromin bedredes 14 SAD-patienter. Serotoninagonisten fenfluramin, der frigør serotonin fra serotonerge nerveender, har været anvendt i en dobbeltblind placebo-kontrolleret overkrydsningsundersøgelse af 18 SAD-patienter; hos dem der blev behandlet med fenfluramin faldt Hamilton depressionsscoren med 72% -og hos dem der fik placebo med 22%. Den selektive serotonin-reuptakehæmmer fluoxetin, har i et åbent studie været sammenliget med lysterapi; begge behandlinger var effektive over for SAD (Christiansen, P. Personlig meddelelse). I et forløbsstudie over en enkelt patient med vinterdepression viste citalopram sig lige så effektiv som lysterapi til at lette depressionen. Indgift af alenolol, der undertrykker melatoninsekretionen, havde ingen effekt på SAD-symptomerne, og indgift af melatonin selv, havde heller ingen effekt på symptomerne ved SAD. Bupropion er et antidepressivum der påvirker dopamin-reuptake. I et åbent studie blev der givet bupropion til 15 SAD-patienter. Der skete en væsentlig bedring i symptomerne. Alprazolam har været givet til seks patienter med SAD; en væsentlig bedring skete hos fire patienter inden for tre dage.
Som helhed må det konkluderes, at der ikke er nogen af behandlingsundersøgelserne er er konklusive, idet alle patientmaterialer er små, og der har ofte været tale om åbne undersøgelser. Under hensyntagen til disse forhold kan det imidlertid se ud som om de gængse former for antidepressiv behandling også kan anvendes overfor vinterdepressioner.
Konklusion: Vinterdepressioner (SAD = Seasonal Affective Disorder) er et klinisk syndrom, der først blev beskrevet i 1985. Det karakteristiske er en depressiv tilstand, der starter i efterårsmånederne -og svinder spontant i forårsmånederne. Tilstanden karakteriseres ved tristhed, energiløshed, øget søvn, øget appetit og kulhydrat hunger. 1-2 ugers lysbehandling bedrer tilstanden. Ligeledes synes der at være effekt af behandling med almindelige antidepressiva.
Referencer:
1: Rosenthal NE, Sack DA, Gillen JC, Lewy AJ, Goodwin FK, Davenport Y et al. Seasonal Affektive Disorder. A description of the syndrome and preliminary findings with light therapy. Arch. Gen. Psychiatry 1984;41:72-80.
2: Dam H & Mellerup ET. Vinterdepression og lysbehandling. Oversigtsartikel. Ugeskr. for læger 1994;156:5994-5998.
3: Wehr TA, Rosenthal NE. Seasonality and Affective illnes. Am J Psychiatry 1989;146:829-839.
4: Dam H, Molin J, Bolwig TG, Wildschiødtz G, Mellerup ET. Development of winter depression and the effects og light therapy. Nord J Psychiatry 1994;48:75-79.

SWE -- Få får rette behandling ved vinterdepression
Forfatter/kilde: Baba Pendae Psykiatrisk Klinik UMAS i Malmö
Så mange som 5% af befolkningen lider hvert år af vinterdepression. Men få får den rigtige diagnose og dermed den rette behandling. Det omtaler overlæge Baba Pendsa, ved Psykiatrisk Klinik ved UMAS i Malmö, i en ny afhandling som fremlægges ved Lunds Universitet.
De patienter, som lider af vinterdepression har symptomer som; træthed, hukommelsesforstyrrelser, ubeslutsomhed og øget søvnbehov. Symptomerne kan være mange gange sværere, end hos patienter som har forsøgt selvmord. Afhandlingen viser også, at vinterdepression er en lavt prioriteret sygdom. En ud af fem patienter får den rette diagnose.
At så få, får den rette diagnose er alvorligt, mener overlæge Baba Pendse, idet der er behandlingsmuligheder.
Vinterdepression beror på mangel af lys og den mest effektive behandling er lysterapi.

SWE -- Kan lysteapi påvirke effektivitet og sikkerhed på arbejdspladsen?
Forfatter/kilde: Thor Helge Bergan/Norsk Lysterapi og Nordic Light Care
En undersøgelse vedr. opmærksomhed ved et apotek i Oslo, viser at antallet af fejl blev mindsket med 64%, når personalet blev behandlet med lysterapi.
Man har tidligere gennemført forskningsforsøg med lys og vinterdepressioner i laboratorier og forskere ved NASA i USA, er kommet frem til, at det lønner sig med ekstra lys under arbejdet. I normale virksomheder, har man ikke gennemført nogle forsøg.
I løbet af fire måneder, registrerede personalet på apoteket alle de fejl, som de lavede. Fejlene kunne bestå af, at slå forkert beløb ind på kasseapparatet til udlevering af forkert medicin. Alle fejlene, som blev begået i perioden blev opdaget af kontrolpersonale på apoteket og derfor var der ingen der forlod apoteket med forkert medicin.
Under forsøget var der placeret 6 lyskasser forskellige steder i apotekets lokaler. Derudover fik halvdelen af personalet lyskasser med sig hjem.
Forsøgspersonerne skulle sidde foran lyskassere 15-45 minutter hver dag.
I den første del af perioden uden lysterapi, blev der registeret 369 fejl ved 7.180 ekspederede recepter. Dvs. en fejl ud af tyve behandlede recepter.
I den sidste del af perioden med lysterapi, blev der kun registreret 104 fejl ved 5.681 ekspederede recepter. Resultatet viser en forbedring med 64% i perioden med lysterapi.
Vi er meget tilfredse med resultatet og forbedringen, siger projektansvarlige ved apoteket Astrid Tangen. Apoteket på Metro Centret, har fortsat en lyskasse, som flittigt bliver brugt.

SWE -- Natarbejde øger risikoen for kræft
Forfatter/kilde: Dagens Nyheder/Mitthögskolan i sundsval
Natarbejde øger risikoen for kræft og sukkersyge. Det er forskere ved Mitthögskolan i Sundsvall kommet frem til, efter at have gennemgået flere forskellige forsøg.
Natarbejde er mere risikofyldt, end man hidtil har troet. Forskerne ved Mitthögskolan i Sundsvall har nu sammenstillet flere forsøg, som viser at mennesker med natarbejde har større risiko for, at få kræft.
Mest alarmerende tal kommer fra et dansk forsøg. Den viser, at kvinderne i alderen 30-54 år, løber 50% større risiko for, at få brystkræft, hvis de arbejdede mere end et halvt år om natten. Den øgede risiko beror på indholdet af hormonet melatonin i blodet, et stof som hæmmer tilvæksten af kræftsvulster. Melatoninindholdet er højst om natten og mindskes når kroppen udsættes for lys.

NOR -- Lysterapi mod mørketid
Forfatter/kilde: Joachim Henriksen, journalist
Når vinternatten sænker sig, så dukker depressionerne ofte op. Et stort antal nordmænd bliver faktisk deprimerede hver vinter, pga. for lidt lys.
Den tekniske betegnelse for vinterdepression er sæson afhængig følelses forstyrrelse og har den rammende engelske forkortelse SAD.
Typiske tegn på SAD er, at du føler dig træt og slap. Hvis energien forsvinder, du sover længere om morgenen, spiser mere slik og føler dig deprimeret, så er der store muligheder for, at du er ramt af vinterdepression. Især hvis du har disse symptomer om efteråret eller tidligt om vinteren.
Tidligere undersøgelser har vist, at Norge har verdens største forekomst af vinterdepressioner, hvor op til 25% af befolkningen plages af den mørke tid. En effekt af depressionen er også manglende seksuel lyst og erektionsproblemer. Brug af antidepressiv medicin, kan kan hjælpe mod depressionen, men man risikerer, at forstærke problemet med den manglende lyst.
Heldigvis findes der medikamenter. Og det er ikke bare de blå tabletter med rød advarselstrekant vi taler om. Hvis du ikke bruge antidepressiv medicin, så er det nok passende, at gå direkte til roden af problemet – du trænger til mere lys.
http://www.mozon.no /(artiklen har tidligere været tilgængelig på dette websted)

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate