Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Forsøg vedr. lysterapi

Her er samlet en række resumés af videnskabelige forsøg, som omhandler lysterapi.

Resuméerne stammer fra medicinske journaler på internettet og er oversat af Dansk Lysterapi (copyright). Originalmateriale kan rekvireres.


BEL -- Dagslys gør dig mere opmærksom
Selskab/journal: Cyclotron Research Center, University of Liège, Belgium, Curr. Biol. – 2006.08.22; 16(18):R795-797

USA -- Prozac versus lysterapi ved behandlingen af SAD
Selskab/journal: Am J Psychiatry – 2006 Maj; 163(5):805-812

AUT -- Måling med actigraph af patienter med vinterdepression og raske kontrolpersoner behandlet med lysterapi
Selskab/journal: Department of General Psychiatry, Medical University of Vienna - 2005 Aug 15;58(4):331-6

USA -- Virkningen af lysterapi ved behandling af sindsstemnings-forstyrrelse: en gennemgang og meta-analyse af bevismateriale
Selskab/journal: American Journal of Psychiatry - 2005 Apr 162(4);656-662

USA -- Lysterapi ved vinterdepression: er faseforskydning en fordel?
Selskab/journal: Biological Rhythms Research Laboratory, Rush University Medical Center, Chicago, Illinois, USA - 2004 Jul;21(4-5):759-75

USA -- Formidling af lysterapi ved døgnrytmen og den terapeutiske reaktion på vinterdepression
Selskab/journal: New York State Psychiatric Institute, New York - 2001 Jan;58(1):69-75

USA -- Dæmpning af melatoninudskillelse ved belysning af øvre og nedre del af synsfelt
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of California, San Diego - 1999 Apr;14(2):122-5

USA -- Sammenligning af lysterapi om morgenen og om aftenen ved vinterdepression
Selskab/journal: Department of Psychiatry, Oregon Health Sciences University, Portland, USA - 1998 Oct;55(10):890-6

USA -- Fuldspektret lysterapi ved behandling af vinterdepression: et placebo kontrolleret forsøg
Selskab/journal: Department of Psychology, Rush-Presbyterian-st Luke's Medical Center, Chicago. 1998 Oct;55(10):883-9

USA -- Pædiatrisk vinterdepression: opfølgende beretning
Selskab/journal: National Institute of Mental Health, Child Psychiatry Branch, Bethesda, MD 20892 - 1998 Feb;37(2):218-20

USA -- Døgnrytmer og melatonin i blodet under en menstruationscyklus og efter lysterapi ved præmenstruel depressionsforstyrrelse, samt normale kontrolpersoner
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of California, San Diego - 1997 Feb;12(1):47-64

USA -- Et forsøg med lysterapi: behandlin af børn med vinterdepression
Selskab/journal: American Academy og Child and Adolescent Psychiatry. 1997; 36/6 (816-821) 

CAN -- Behandling af vinterdepression: en gennemgang

Selskab/journal: Canadian Journal of Psychiatry. 1995; 40/8 (457-466)

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport VII - Jet lag
Selskab/journal: Institute for Circadian Physiology, 1 Alewife Center, Cambridge - 1995 Jun;10(2):167-76

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport VI - Skifteholdsarbejde
Selskab/journal: Biological Rhythms Research Laboratory, Rush-Presbyterian-St. Luke's Medical Center, Chicago - 1995 Jun;10(2):157-64

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport V - Aldersrelateret forstyrrelser
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):151-4

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport IV - Søvnfase og varigheden af forstyrrelser
Selskab/journal: Department of Psychiatry, Columbia University and New York State Psychiatric Institute, New York - 1995 Jun;10(2):135-47

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport III - Advarende og aktiverende effekter
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):129-32

CHE -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport II - Basale egenskaber ved døgnrytme fysiologi og søvnregulering
Selskab/journal: Institute of Pharmacology, University og Zürich - 1995 Jun;10(2):113-25

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport I - Kronologi ved forsøg med sædprøver hos mennesker
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):105-9

USA -- Lysterapibehandling af skifteholdsarbejder's døgnrytmer ved NASA
Selskab/journal: Chronobiology International. 1995 April;12(2):141-151

DNK -- Vinterdepression og lysterapi
Selskab/journal: Psykiatrisk afdeling, Rigshospitalet, København - 1994 Oct 10;156(41):5994-8

CAN -- Et kontrolleret forsøg med lysterapi mod bulimia nervosa (bulimi)
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of British Columbia, Vancouver - 1994 May;151(5):744-50

JPN -- Lysterapibehandling af patienter med vinterdepression
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of Occupational and Environmental Health, Nippon Rinsho - 1994 May;52(5):1245-8

CAN -- Lysterapi om morgenen mod vinterdepression: indikationer af reaktioner
Selskab/journal: Division of Mood Disorders, University of British Columbia, Vancouver, Canada - 1994 Feb;89(2):97-101

FIN -- Effekten af lysterapi om morgenen på subjektiv søvnighed og sindsstemning i forbindelse med vinterdepression
Selskab/journal: National Public Health Institute, Department of Mental Health, Helsinki - 1994 Feb;30(2):99-108

USA -- Patienter med vinterdepression eksponeres for omgivende dagslys
Selskab/journal: Section of Environmental Psychiatry, Clinical Psychobiology Branch, Bethesda - 1994; 151:591-593

CHE -- Lysterapibehandling mod vinterdepression er afhængig af tidspunkt på dagen eller døgnrytmefase
Selskab/journal: Psychiatric University Hospital, Basel, Switzerland - 1993 Dec;50(12):929-37

USA -- Et kontrolleret forsøg med lysterapi mod vinterdepression
Selskab/journal: Psychology Department, Rush-Presbyterian-St. Luke's Medical Center, Chicago, Illinois - 1992 Dec;26(4):211-21

USA -- Lysterapi om morgenen og om aftenen ved behandling af vinterdepression?  Betydningen af hypersomni
Selskab/journal: Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, School of Medicine, University of Washington, Seattle - 1991 Jan 15;29(2):117-26

USA -- Behandling af vinterdepression med grønt lys og rødt lys
Selskab/journal: Department of Neurology, Jefferson Medical College, Philadelphia / American Journal of Psychiatry - 1991 148:509-511

USA -- Lysterapi ved behandling af vinterdepression: morgenlys vs. aftenlys
Selskab/journal: Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, School of Medicine, University of Washington, Seattle - 1990 Nov;82(5):335-8

USA -- Tilpasning af dårlig omstilling til natarbejde med lysterapi og mørke
Selskab/journal: New England J Med. 1990 May 3; 322:1253-1259

USA -- Lysterapi om morgenen vs om aftenen ved behandling mod vinterdepression. Bevisførelse for de terapeutiske effekter ved lys formidles af faseændringer ved døgnrytmen
Selskab/journal: Department of Phychiatry, School of Medicine, Oregon Health Sciences University, Portland - 1990 Apr;47(4):343-51



BEL -- Dagslys gør dig mere opmærksom
Forfatter/kilde: G. Vandewalle, E. Balteau, C. Phillips, C. Degueldre, V. Moreau, V. Sterpenich, G. Albouy, A. Darsaud, M. Desseilles, T.T. Dang-Vu, P. Peigneux, A. Luxen, D.J. Dijk, P. Maquet
Selskab/journal: Cyclotron Research Center, University of Liège, Belgium, Curr. Biol. – 2006.08.22; 16(18):R795-797
Det er velkendt, at det omgivende lys, indvirker på vores døgnrytme, hormonudskillelse og hjerterytmen. Det er også velkendt, at lysterapi kan forbedre præstationen om natten og i løbet af dagen. Alligevel er der meget, at undersøge endnu.
Belgiske forskere har i laboratorieforsøg, anvendt magnetisk resonans (MRI) for, at vurdere hjerneaktiviteten hos forsøgspersoner, som behandles med lysterapi.
Forsøgspersonerne var mere opmærksomme efter lysterapi og dette sættes i forbindelse med de dele af hjernen, som har at gøre med; årvågenhed, opmærksomhed, vækning samt nogle kognitive processer. Desuden kunne lysterapi forhindre nedgang i hjerneaktivitet, som normalt forventes hos personer i svagt belyste omgivelser.
Gilles Vandewalle forklarede, at lyset påvirker disse systemer i hjernen, med stor effekt mht. adfærd. ”Dette kan være relevant ved krævende arbejde, som normalt udføres af trætte mennesker”.
En smule lysterapi på arbejdspladsen, kan mere end bare, at højne humøret. Det kan også være en metode til, at være årvågen og til, at undgå faldet i energiniveauet midt på eftermiddagen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=AbstractPlus&list_uids=16920622&query_hl=11&itool=pubmed_docsum

USA -- Prozac versus lysterapi ved behandlingen af SAD
Forfatter/kilde: R.W. Lam, A.J. Levitt, R.D. Levitan, M.W. Enns, R. Morehouse, E.E. Michalak, E.M. Tam
Selskab/journal: Am J Psychiatry – 2006 Maj; 163(5):805-812
Formål:  Det har vist sig, at lysterapi og antidepressiver er sammenlignelige mht. effektivitet i separate forsøg ved vinterdepression. Kun få forsøg har direkte sammenlignet de 2 behandlingsmetoder. Dette forsøg sammenligner effektiviteten ved lysterapi og antidepressiver i samme forsøg.
Metode:  Dette dobbeltblindforsøg, som var tilfældigt og kontrolleret, blev udført på 4 canadiske forsøgscentre over 3 vinterperioder. Patienterne opfyldte kriteriet for DSM-IV for større depressive forstyrrelser med et sæsonafhængig mønster og havde karakterer på >=23 på den 24 delte "Hamilton Depression Rating Scale". Efter en observationsuge fra udgangspunktet, blev kvalificerede patienter tilfældigt tildelt 8 ugers dobbeltblind behandling med enten  A) 10.000 lux lysterapi og placebo tablet,  B) 100 lux lysterapi (placebo) og fluoxetine (20 mg om dagen). Patienterne fik lysterapi i 30 minutter hver morgen med en lyskasse. Lyskasser til placebobehandling havde neutrale tæthedsfiltre.
Resultat:  96 patiener blev tilfældigt tildelt en behandlingsmetode. Analysen af hensigten med behandlingen viste overordnet forbedring med tiden og der var ingen forskelle mellem de to behandlingsmetoder. Der var heller ingen forskelle mellem behandlingsgrupperne for lys og fluoxetine ved de kliniske reaktionsgrader (67% for hver gruppe) eller bedringgrader (henholdsvis 50% og 54%). Efterfølgende tests viste, at patienter som havde fået lysterapi havde en større forbedring efter 1 uge, men ikke på andre tidspunkter. Fluoxetine blev forbundet med større behandlingsudvikling med ugunstige omstændigheder (sindsoprør, søvnforstyrrelse, palpitation), men begge behandlingsmetoder blev generelt godt tolereret med ingen forskel i det samlede antal ugunstige følger.
Konklusion:  Reaktionens begyndelse viste sig tidligere ved lysterapi og i en lavere grad af nogle ugunstige omstændigheder i relation til fluoxetine, men der var ingen særlige forskelle vedr. resultatet mht. lysterapi og antidepressiv medicin. Selvom forsøget var begrænset af mangel på dobbelt placebo forhold, så understøtter det effekten og tolerancen
af begge behandlinger ved vinterdepression. Desuden foreslåes det, at andre kliniske faktorer, incl. patient præferencer, burde være vejledende ved udvælgelse til den første behandling.
http://ajp.psychiatryonline.org/cgi/content/abstract/163/5/805?maxtoshow=&HITS=1

AUT -- Måling med actigraph af patienter med vinterdepression og raske kontrolpersoner behandlet med lysterapi
Forfatter/kilde: D. Winkler, E. Pjrek, N. Praschak-Rieder, M. Willeit, L. Pezawas, A. Konstantinidis, J. Stastny, S. Kasper
Selskab/journal: Department of General Psychiatry, Medical University of Vienna - 2005 Aug 15;58(4):331-6
Baggrund:  Uregelmæssigheder ved døgnrytmens "hvile/aktivitet"-cyklus, antages at ledsage det kliniske billede ved vinterdepression (SAD). Formålet med dette forsøg var, at undersøge omlysterapi er i stand til, at omvende disse forstyrrelser.
Metode:  17 ambulante patienter med vinterdepression og 17 kontrolpersoner som er sammensat iht. køn og alder, blev alle behandlet med lysterapi om morgenen i 4 uger. Aktivitetsniveauerne blev målt med håndleds actigraph.
Resultat:  Patienterne med vinterdepression havde efter den første uge en 33% lavere sum (p=0,031) og 43% lavere dagslys aktivitet (p=0,006), sammenlignet med kontolpersonerne. Den relative udstrækning ved "søvn/vågen"-cyklusen blev dæmpet med 6% hos patienterne (p=0,025; de var faseforsinkede med 55 minutter (p=0,023) og havde en væsentlig lavere søvn effektivitet (p=0,030). Total (p=0,002) og dagslys aktivitet (p=0,001) blev mindre efter 4 ugers behandling hos patienterne med vinterdepression. Desuden førte lysterapi til øgning af den relative udstrækning (p=0,005), fremrykning af forsinkede rytmer (p=0,036) og forbedrede søvn effektiviteten (p=0,011) hos patienterne. Stabiliteten inden for en dag (måler styrken af kobling af rytmen på eksterne zeitgebers), øgedes med 9% både hos patienterne og hos kontrolpersonerne (p=0,032).
Konklusion:  Behandling med lysterapi normaliserer forstyrrede aktivitetsmønstre og genopretter døgnrytmen hos patienter med vinterdepression. Lysterapi kan også stabilisere døgnrytmen hos mennesker som ikke er deprimerede i løbet af efteråret og vinteren.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16102546?ordinalpos=8&itool=EntrezSystem2

USA -- Virkningen af lysterapi ved behandling af sindsstemnings-forstyrrelse: en gennemgang og meta-analyse af bevismateriale
Forfatter/kilde: R.N. Golden, B.N. Gaynes, R.D. Ekstrom, R.M. Hamer, F.M. Jacobsen
Selskab/journal: American Journal of Psychiatry - 2005 Apr 162(4);656-662
Målsætning:  Formålet med dette forsøg var, at vurdere bevis-grundlaget for virkningen af lysterapi ved behandling af sindsstemnings-forstyrrelse.
Metode:  Forskerne gennemsøgte systematisk PubMed (januar 1975 - juli 2003) for, at indkredse tilfældig kontrollerede forsøg med lysterapi ved behandling af sindsstemnings-forstyrrelser og som opfyldte et prædefineret kriterie. Disse artikler var resumeer og data blev syntetiseret ud fra kategorierne sygdom og behandlingsmetode.
Resultat:  Kun 13% af forsøgene opfyldte kriterie inklusionerne. Meta-analyserne afslørede, at en væsentlig reduktion af symptomerne ved depression var forbundet med lysterapi. 8 forsøg havde en virkningsgrad på 0,84 og et 95% tillids interval (CI) mellem 0,60 til 1,08. Ved forsøg med daggrysimulation var der 5 forsøg med en virkningsgrad på 0,73 og et 95% tillids interval (CI) mellem 0,60 til 1,08. Ved forsøg med lysterapi mod almindelige depressioner (ikke vinterdepression) var der 3 forsøg med en virkningsgrad på 0,53 og et 95% tillids interval (CI) mellem 0,18 til 0,89. Behandling med lysterapi som et tillæg til antidepressiv medicin, var ikke effektivt. Der var her 5 forsøg med en virkningsgrad på 0,01 og et tillids interval (CI) mellem -0,36 til 0,34.
Konklusion:  Mange redegørelser vedr. virkningen af lysterapi var ikke baseret på skrappe forsøgs-programmer. Disse analyser af tilfældige kontrollerede forsøg anslår, at behandling med lysterapi og daggrysimulation ved vinterdepression, samt lysterapi ved almindelige depressioner er effektive og med en virkningsgrad som er sammenlignelig med de fleste forsøg med antidepressiv medicin.
Det er nødvendigt med indførelse af en standard fremgangsmåde til forsøg med lysterapi (f.eks. definere parametre ved forhold mellem det egentlige forsøg og placebo) og integration af strenge programmer (f.eks. passende størrelser af grupperne, tilfældige opgaver) for, at vurdere behandling med lysterapi mod sindsstemnings-forstyrrelser.
http://ajp.psychiatryonline.org/cgi/content/abstract/162/4/656

USA -- Lysterapi ved vinterdepression: er faseforskydning en fordel?
Forfatter/kilde: H.J. Burgess, L.F. Fogg, M.A. Young, C.I. Eastman
Selskab/journal: Biological Rhythms Research Laboratory, Department of Psychology, Rush University Medical Center, Chicago, Illinois, USA - 2004 Jul;21(4-5):759-75
Lysterapi er den anbefalede behandlingsmetode ved vinterdepression (SAD). Vi har tidligere vist, at den antidepressive effekt ved lysterapi om morgenen (ikke om aftenen) var større end placebo-effekten, efter 3 ugers behandling. Hermed fastlægger vi, om størrelsesordenen og retningen af fase-forskydninger ved døgnrytmen, som blev frembragt af lysterapi i de tidligere forsøg, er relateret til de antidepressive effekter. 26  ud af 96 patienter med vinterdepression, fik konstant deres rektal-temperatur overvåget, mens de deltog i et placebo-kontrolleret parallel-forsøg, som fandt sted over 6 vintre. Efter den første uge var der 3 forsøg i de følgende 4 uger (lysterapi om morgenen, lysterapi om aftenen og placebo om morgenen). Der blev anvendt lyskasser til forsøgene, som afgav ca. 6.000 lux. Placebo blev udført med imiterede negative ion-generatorer. Varigheden af alle behandlinger var 1,5 time. Graden af depressionerne blev udmålt hver uge af personale uden klinisk indsigt. Fase-forskydninger ved døgnrytmen blev fastlagt ved ændring af tidspunket for kroppens minimumtemperatur (Tmin). Lysterapi om morgenen fremrykkede Tmin ca. 1 time og lysterapi om aftenen forsinkede Tmin i ca. 1 time. Placebo-behandlingen ændrede ikke fasen for døgnrytmen. Idet søvn-programmet blev holdt konstant, så steg Tmin ved lysterapi om morgenen i vågenperioderne og Tmin faldt tilsvarende ved lysterpi om aftenen, eller "phase angle" mellem døgnrytmen og søvn. Fase-forskydningerne og stigningen i "phase angle" er kun svagt forbundet til en antidepressiv reaktion. Alligevel var der en omvendt U-formet funktion som viste, at uden hensyn til behandlingsopgaven, så indtraf den største antidepressive effekt, når "phase angle" var på ca. 3 timer, samt at patienter som rykkede nærmere til "phase angle" drog mere fordel af det, end dem som rykkede væk fra punktet. Dog havde 46% af patienterne en "phase angle" indenfor 30 minutter af denne 3 timers periode. Derfor virker det ikke som om, at en unormal "phase angle" udelukkende kan forklare  ætiologien ved vinterdepression. En overvejdende del på 75% af respondenterne ved det stringente fælleskriterie, havde en "phase angle" indenfor dette niveau efter behandlingen. Derfor virker det som om, at nogle kan drage fordel af, at opnå et ideel fase-forhold, men ikke ved alle antidepressive reaktioner. Uanset hvad og uden hensyn til mekanismerne ved den antidepressive effekt ved lysterapi om morgenen, så kan det forbedres, når patienterne sover ved den ideelle døgnrytme-fase og reduceret når de sover ved en mere unormal døgnrytme-fase. 
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15470966?ordinalpos=12&itool=EntrezSystem2

USA -- Formidling af lysterapi ved døgnrytmen og den terapeutiske reaktion på vinterdepression
Forfatter/kilde: J.S. Terman, M. Terman, E.S. Lo, T.B. Cooper
Selskab/journal: New York State Psychiatric Institute, New York - 2001 Jan;58(1):69-75
Baggrund:  Vi undersøgte en mulig mekanisme, som har indflydelse på en antidepressiv reaktion ved lysfase-forskydning hos døgnrytmen ved, at måle starttidspunktet for udskillelse af melatonin. Dette blev udført før og efter lysbehandling om morgenen og om aftenen.
Metode:  Der blev udtaget blodprøver indeholdende melatonin, fra 42 patienter med vinterdepression, om aftenen eller ved pludselig depression, samt efter 10-14 dage med lysterapi (10.000 lux i 30 min.), når symptomerne  blev revurderet.
Resultat:  Lysterapi om morgenen forårsagede faseforskydning ved melatoninens rytme. Mens lysterapi om aftenen forårsagede faseforsinkelse, så var størrelsen afhængig af intervallet mellem starttidspunktet for udskillelse af melatonin og lysterapi, eller døgnrytmen (morgen: 7,5 til 11 timer - aften: 1,5 til 3 timer). Forsinkelsen var større jo senere man fik lysterapi om aftenen (r=0,40), mens forskydelsen var større jo tidligere man fik lysterapi om morgenen (r=0,50). Selvom karaktererne for depressionsgraden var sammenlignelig med enten tidspunktet på dagen, stigning hos reaktionen ved lysterapi om morgenen med størrelsen ved faseforskydning op til 2,7 timer (r=0,44) uden hensyn til fasens udgangsposition, så var der ingen sammenhæng ved lysterapi om aftenen. Ved en udvidet prøve (N=80), hvor midtpunktet af søvnen blev anvendt som referencepunkt for døgnrytmen, så var lysterapi tidligt om morgenen bedre end lysterapi senere om morgenen eller om aftenen.
Konklusion:  Den antidepressive effekt ved lysterapi tidligt om morgenen har den kraftigste påvirkning af døgnrytmen. Optimalt ca. 8,5 timer efter starttidspunktet for udskillelse af melatonin eller 2,5 timer efter søvnens midtpunkt. 
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11146760?dopt=Abstract

USA -- Dæmpning af melatoninudskillelse ved belysning af øvre og nedre del af synsfelt
Forfatter/kilde: T.A. Lasko, D.F. Kripke, J.A. Elliot
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of California, San Diego - 1999 Apr;14(2):122-5
Som en vejledning til optimering af geometrien ved lysterapibehandling, så blev 12 sunde forsøgspersoner undersøgt 3 gange i laboratoriet fra kl. 11:00 til kl. 14:00. Ved 3 aftener, i afbalanceret orden, modtog forsøgspersonerne 500 lux i det øvre synsfelt, 500 lux i det nedre synsfelt, eller 5 lux ved at se fjernsyn. Ved 500 lux i det øvre synsfelt, blev udskillelsen af melatonin væsentlig dæmpet, når man sammenligner det med 500 lux i det nedre synsfelt eller de 5 lux ved at se fjernsyn. Ved 500 lux i det nedre synsfelt, produceredes en middel dæmpning, som ligger på grænsen af betydning. Resultaterne anslår, at lysterapibehandling ved depression eller ved faseforstyrrelser mht. døgnrytmen, kan være mest effektiv når det øvre synsfelt belyses.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10194648

USA -- Sammenligning af lysterapi om morgenen og om aftenen ved vinterdepression
Forfatter/kilde: A.J. Lewy, V.K. Bauer, N.L. Cutler, R.L. Sack, S. Ahmed, K.H. Thomas, M.L. Blood, J.M. Jackson
Selskab/journal: Department of Psychiatry, Oregon Health Sciences University, Portland, USA - 1998 Oct;55(10):890-6
Baggrund:  I henhold til hypotesen for fase-forskydning ved vinterdepression, så burde lysterapi om morgenen (som forårsager en fremrykning af døgnrytmen) være mere antidepressiv, end lysterapi om aftenen (som forårsager en forsinkelse). Selvom ingen forsøg har fremvist, at lysterapi om aftenen skulle være mere antidepressiv end lysterapi om morgenen, så har div. forsøg enten vist, at der ingen forskel er eller, at lysterapi om morgenen er bedst. Dette forsøg skal vurdere programmer for lysterapi, ved sammenligning af både krydsforsøg og parallel-grupper.
Metode:  51 patienter og 49 kontrolpersoner blev undersøgt i 6 uger. Efter en forvurdering og en uge med tilpasning af lys/mørke og søvn/vågen tilstande, fik patienterne lysterapi i 2 uger, enten kl. 06:00 - kl. 08:00 eller kl. 19:00 - kl. 21:00. Efter en uges afvænning fra lysterapien, blev de krydset over på det andet lysterapi-program. Frembrud af melatonin ved svagt lys, blev opnået 7 gange i løbet af forsøget for, at vurdere positionen for døgnrytmens fase.
Resultat:  Faseforskydning ved lysterapi om morgenen og frembrud af melatonin ved svagt lys var mere antidepresivt end lysterapi om aftenen, som faseforsinkede det. Disse resultater var statistisk set væsentlig for sammenligningen af krydsforsøget og parallel-gruppen. Frembrud af melatonin ved svagt lys blev generelt forsinket hos patienterne i forhold til kontrolpersonerne.
Konklusion:  Disse resultater skal hjælpe til med, at bevise vigtigheden af tidspunktet for lysterapibehandling i løbet af døgnet, ved vinterdepression. Vi anbefaler, at lysterapi skal programlægges til straks efter opvågning ved behandling af størstedelen af patienter med vinterdepression.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9783559?ordinalpos=13&itool=EntrezSystem2

USA -- Fuldspektret lysterapi ved behandling af vinterdepression: et placebo kontrolleret forsøg
Forfatter/kilde: C.I. Eastman, M.A. Young, L.F. Fogg, L. Liu, P.M. Meaden
Selskab/journal: Department of Psychology, Rush-Presbyterian-st Luke's Medical Center, Chicago. 1998 Oct;55(10):883-9
Baggrund:  Fuldspektret lysterapi er den anbefalede behandling af vinterdepression (SAD). Imidlertid har forsøgene med de bedste placebo-kontroller, ikke været i stand til, at påvise nogle fordele udover placebo-effekten.
Metoder:  96 patienter med vinterdepression fuldførte forsøget. Patienterne blev tilfældigt tildelt 1-3 behandlingermetoder i løbet af 4 uger og varigheden var 1,5 timer om dagen. Morgenlys (gennemsnitlig starttidspunkt ca. kl. 06:00), Aftenlys (gennemsnitlig starttidspunkt ca. kl. 21:00) eller morgen-placebo (gennemsnitlig starttidspunkt ca. kl. 06:00). Det fuldspektrede lys med en lysintensitet på 6.000 lux, blev frembragt med lyskasser og placebo-behandlingen blev frembragt med imiteret negativ-ion generatorer. Der blev anvendt Hamiltons Depression Rating Scale til bedømmelse af depressionerne. SAD-versionen (SIGH-SAD) blev udført hver uge.
Resultat:  Der var ingen forskel blandt de 3 grupper ved forventet bedømmelse eller middel depressions-karakteren efter 4 ugers behandling. Imidlertid afsløredes, med et nøjagtigt responskriterium, statistisk set bemærkelsesværdige forskelle;  efter 3 ugers lysterapi om morgenen, fik stort set alle patienterne det bedre, end patienterne med placebo-behandling. Ved et kriterie (24 punkts SIGH-SAD karakterer <50% ved udgangspunktet og <=8), 61% af patienterne reagerede på lysterapi om morgenen, 50% reagerede på lysterapi om aftenen og 32% reagerede på placebo-behandlingen efter 4 ugers behandling.
Konklusion: Fuldspektret lysterapi har en specifik antidepressiv effekt hinsides placebo-effekten, men det  varede mindst 3 uger, at udvikle en betydelig effekt. Fordelen ved lysterapi i forhold til placebo-behandling, forekom ved, at flere blev helbredt end ved placebo-behandling.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9783558?ordinalpos=16&itool=EntrezSystem2

USA -- Pædiatrisk vinterdepression: opfølgende beretning
Forfatter/kilde: J.N. Giedd, S.E. Swedo, C.H. Lowe, N.E. Rosenthal
Selskab/journal: National Institute of Mental Health, Child Psychiatry Branch, Bethesda, MD 20892 - 1998 Feb;37(2):218-20
Syv patienter, der som børn fik diagnosen vinterdepression, indvilligede i at deltage i et førsøg over 7 år med opfølgninger. Strukturerede interviews blev foretaget for, at vurdere udviklingen af sygdommen, reaktion ved behandling og nuværende kliniske tilstand. Årstidsbestemte mønstre af symptomerne og reaktion ved lysterapi, forblev relativt stabilt over en 7 årig periode. To af patienterne indtog som tillæg antidepressiv medicin (Fluoxetine). Vinterdepression, som kan indtræffe hos børn og teenagere, reagerer på lysterapi og burde komme i betragtning ved de forskellige diagnoser ved pædiatriske følelsesmæssige symptomer eller ved periodiske præstationer i skolen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9473919?ordinalpos=2&itool=EntrezSystem2

USA -- Døgnrytmer og melatonin i blodet under en menstruationscyklus og efter lysterapi ved præmenstruel depressionsforstyrrelse, samt normale kontrolpersoner
Forfatter/kilde: B.L. Parry, S.L. Berga, N. Mostofi, M.R. Klauber, A. Resnick
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of California, San Diego - 1997 Feb;12(1):47-64
Målet med dette forsøg var, at efterprøve og udvide tidligere arbejde, hvor forskerne observerede en lavere, kortere og fremskudt mønster for natlig udskillelse af melatonin hos præmenstruelle deprimerede patienter, sammenlignet med de raske kvinder i kontrolgruppen. Forskerne prøvede også, at teste hypotesen om, at den terapeutiske effekt ved lysterapi hos patienterne var forbundet med forbedrende effekt i fasen, varigheden og omfang af rytmen vedr. melatonin. I et tilfældigt krydsforsøg med 21 patienter med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD) og hos 11 normale i kontrolgruppen (NC), målte forskerne en døgnrytmeprofil vedr. melatonin under fasen for follicular og luteal menstruationscyklus og efter 1 uges daglig lysterapi. Under 3 separate luteal faser var behandlingerne enten; (1) lysterapi (>2.500 lux) om morgenen (kl. 06:30-08:30),  (2) lysterapi om aftenen (kl. 19:00-21:00),  (3) dæmpet rød (RED)belysning (<10 lux). Hos patienterne med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD) under luteal fasen sammenlignet med follicular menstruationscyklus, så var frembruddet af melatonin udskillelsen forsinket, varigheden var mindsket og området under grafens kurver, omfang og gennemsnitsniveauer var mindsket. Hos de normale kvinder i kontolgruppen (NC) var rytmerne vedr. melatonin ikke særligt forandrede under menstruationscyklusen. Efter lysterapibehandling om morgenen af patienterne med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD), så var tidspunktet for både frembruddet og sænkning af melatonin udskillelse fremrykket og både varigheden og midtpunks koncentration var mindsket ved sammenligning med det røde lys (RED). I modsætning til efter lysterapibehandling af kvinderne i kontrolgruppen (NC), så ændrede varigheden sig ikke; frembrud, sænkning og midtpunkt koncentrationen ændrede sig, ligesom de gjorde hos patientrne med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD). Da størrelsen af faseforskydning og faseforsinkelse ved tiden for frembrud versus tiden for sænkning blev sammenlignet mht. lysterapi om morgenen, lysterapi om aftenen og det røde lys, så fandt forskerne frem til, at patienterne med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD), så kunne lys ændre tiden for sænkning mere end tiden for frembrud, samt at lysterapi om morgenen havde en større effekt ved ændring af sænkningen for melatonin (målt den følgende nat i rødt lys), hvorimod lysterapi om aftenen havde en større effekt til at ændre tidspunktet for frembrud af melatonin udskillelse. Disse opdagelser efterprøver forskernes tidligere observationer om at de natlige melatonin koncentrationer er mindsket hos kvinder med præmenstruel depressionsforstyrrelse (PMDD) og antyder at den specifikke effekt ved lysterapi ved melatoninens døgnrytme er forbundet med humørsvingninger hos patienterne ved sammenligning med kontrolgruppen (NC). De forskellige ændringer af tiderne for frembrud og sænkning under menstruationscyklusen, samt reaktionen ved lysterapi om morgenen og lysterapi om aftenen sammenlignet med det røde lys, undrstøtter en dobbelt oscillator model (complex) af melatonin reguleringen hos mennesker.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9104690?ordinalpos=23&itool=EntrezSystem2

USA -- Et forsøg med lysterapi: behandling af børn med vinterdepression
Forfatter/kilde: S.E. Swedo, S. Dow, C. Brown, N.E. Rosenthal
Selskab/journal: American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 1997; 36/6 (816-821)
Formål: At vurdere virkningen af lysterapi for behandling af børn med vinterdepression (SAD).
Metode: 28 børn (fra 7 – 17 år) adskilt geografisk på 2 forskellige steder, blev indskrevet til en dobbelt blindtest, placebo kontrolleret og krydsforsøg med lysterapi.
Den første uge skulle forsøgspersonerne bære mørke briller 1 time om dagen. Derefter blev de tilfældigt udvalgt til at modtage enten 1 times behandling med lyskasse, samt 2 timers daggry-simulation  – eller placeboforsøg bestående af 1 time med klare briller og 5 minutters daggrysimulation med lav intensitet.
De næste 1 – 2 uger skulle forsøgspersonerne igen bære mørke briller. Derefter modtog de en alternativ behandling. Udfaldet blev nøjagtigt udmålt ved brug af ”Forældre og Børne”-versionerne af ”Structured Interview Guide” for Hamilton Depressions Bedømmelses Skala og SIGH-SAD.
Resultat: De data som afveg fra grundlinien blev analyseret. De samlede points for SIGH-SAD-P aftog betydeligt fra grundlinien ved lysterapi sammenlignet med placebo-forsøget (en-vejsanalyse af forandring, p='0,009)' og der blev ikke fundet nogle forskelle mellem placebo- og kontrolfasen.
Subscores ved typisk og atypisk depression blev også betydeligt formindsket ved den aktive behandling (henholdsvis, p='0,004' og 0,028). En lignende tendens blev noteret med SIGH-SAD-C men denne nåede ikke langt. I slutningen af undersøgelsen vurderede 78% af de adspurgte børn, at fasen med lysterapi var den hvor barnet havde det bedst.
Konklusion: Lysterapi viser sig, at være en effektiv behandling af børn med vinterdepression.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9183137?ordinalpos=3&itool=EntrezSystem2

CAN -- Behandling af vinterdepression: en gennemgang
Forfatter/kilde:, E.M. Tam, R.W. Lam,…
Selskab/journal: Canadian Journal of Psychiatry. 1995; 40/8 (457-466)
Gennemgang af status for aktuelle behandlinger af vinterdepression (SAD).
Metode: Gennemgang af behandlingsforsøg af SAD udgivet mellem januar 1989 og marts 1995, som blev fremfundet ved at søge i MEDLINE’s database. Tilføjede citater blev opnået fra referancesektionerne i disse artikler. De studier som indgår i denne gennemgang er udvalgt ved at bruge kriteriet for mål-forskning.
Resultat: Mange undersøgelser understøtter virkningen af lysterapi, ved hjælp af en lyskasse med lysstofrør. Den bedste forsøgsjournal oplyser, at >2500 lux i 2 timer om dagen er at foretrække. Men nyere forsøgsjournaler oplyser, at lysterapi med 10000 lux i 30 minutter er sammenlignelig og tilsvarende. Undersøgelser med hjelme med påmonteret lys og andet udstyr til hovedet giver også lignende svar, men har endnu ikke vist fortrin. Der er få medicinske forsøg med SAD, men kontrollerede forsøg foreslår at Fluoxetine, D-fenfluramine og Propranol er effektive. Andre behandlinger som daggry-simulation kræver yderligere undersøgelser. Der blev ikke fundet nogen forsøgsjournaler over psykiatriske behandlinger af SAD. Mange undersøgerser har metodiske begrænsninger, inklusive korte behandlings perioder, ringe forsøgsstørrelser, mangel på gentagelse af forsøg som til en vis grad er en generel forseelse.
Konklusion: Der er adskillige veldokumenterede effektive behandlinger for SAD inkluderet lysterapi og medikamenter. Alligevel skal yderligere undersøgelser påvise vedvarende behandlingssvar med tiden, for at præcisere styrken af lysterapi samt rolle og medikamenter og vurdering af kombinerede behandlingsformer.

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport VII - Jet lag
Forfatter/kilde: Z. Boulos, S.S. Campbell, A.J. Lewy, M. Terman, D.J. Dijk, C.I. Eastman
Selskab/journal: Institute for Circadian Physiology, 1 Alewife Center, Cambridge - 1995 Jun;10(2):167-76
Søvnforstyrrelser er et meget velkendt symptom ved jet lag og er en primær kilde til beklagelser fra oversøiske flyrejsende og flybesætninger. De er resultatet ved midlertidig tab af synkroni mellem en pludselig ændret søvnperiode, som er indstillet i overensstemmelse med den nye lokale "dag/nat"-cyklus og en gradvis tilpasning af døgnrytmen. Ved brug af lysterpi iht. en tidplan, kan man i princippet lindre symptomerne på jet lag ved, at fremskynde tilpasningen af døgnrytmen til den nye tidszone. Det er ikke alle laboratorie simuleringer der har været succesfulde, ved hvilke tidspunktet for søvn blev fremrykket 6-8 timer og forsøgspersonerne fik lysterapi i 3-4 timer i subjektiv nat over 2-4 efterfølgende dage. De få forsøg i marken som er foretaget indtil videre, har udvist lovende resultater. Men deres brugbarhed overfor befolkningen forbliver uvis, grundet meget begrænsede prøver. Uafklarede anliggender bl.a. optimale tidspunkter for lysterapi på den første og de efterfølgende behandlingsdage, hvorvidt et givent fastlagt tid for lysterapi med sandsynlighed kan gavne hovedparten af rejsende eller hvorvidt lysterapi burde tidsplanlægges i henhold til nogle individuelle døgnrytme fasemarkører. Hvis det forholder sig således, kan man så finde en fasemarkør, som er praktisk og pålidelig.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632990?ordinalpos=2&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport VI - Skifteholdsarbejde
Forfatter/kilde: C.I. Eastman, Z. Boulos, M. Terman, S.S. Campbell, D.J. Dijk, A.J. Lewy
Selskab/journal: Biological Rhythms Research Laboratory, Rush-Presbyterian-St. Luke's Medical Center, Chicago - 1995 Jun;10(2):157-64
De usunde symptomer og mange skadelige konsekvenser ved skifteholdsarbejde, kan forklares med et misforhold mellem tidsplanen "arbejde/sove" og kroppens døgnrytme. Dette misforhold fremkommer, fordi den 24 timers zeitgeber ligesom den naturlige "lys/mørke"-cyklus, afholder døgnrytmen fra at ændre tidsfasen for, at udligne tidsplanen for "arbejde/sove" og "dag/sove". Dette er en gennemgang af forsøg i hvilke tidsplanen for søvn er ændret flere timer, som ved skifteholdsarbejde og hvor lysterapi anvendes til, at ændre fasen for døgnrytmer. Fase ændringer kan udføres ved laboratorieforsøg, når forsøgspersonerne holdes indendørs og en hurtigere fase ændring fremkommer med passende lysterapi end ved indendørs belysning. Forsøg med lysterapi i patienternes hjem viser, at brugen af kunstigt stærkt lys om natten, kombineret med indførelse af mørke i dagtimer (sovemaske, mørklægningsgardin -red.), kan fase ændre døgnrytmerne på trods af, at man udsætter sig for den modstridende 24 timers zeitgeber. Indtil videre, så har det eneste egentlige forsøg med rigtige skifteholdsarbejdere været udført ved National Aeronautics and Space Administration (NASA). Forsøgene med lysterapi understøtter generelt, at man med kontrol over lys og mørke, kan overkomme mange af skifteholdsarbejdernes problemer. Men alligevel og på trods af igangværende praktisk anvendelse (som hos NASA), så er der behov for mere grundliggende forskning.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632989?ordinalpos=3&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport V - Aldersrelateret forstyrrelser
Forfatter/journal: S.S. Campbell, M. Terman, A.J. Lewy, D.J. Dijk, C.I. Eastman, Z. Boulos
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):151-4
Vedholdende søvnløshed er et større problem hos ældre mennesker. Som følge af det, så bliver der udskrevet recepter på overordentlig mange sovepiller til ældre mennesker over 65 år. Grundet de betydelige problemer, som er relaterede til brugen af hypnoterapi hos ældre mennesker, så har man gjort en indsats for, at udvikle medicinfrie behandlingsmetoder mod aldersrelateret søvnforstyrrelse. Dette omfatter også lysterapi, som er baseret på formodningen om, at aldersrelateret søvnforstyrrelse er en konsekvens af forandringer i et normalt forhold mellem kropstemperaturen og søvnen. Selvom antallet af forsøg er begrænset, så anslår resultater på det kraftigste, at lysterapi om aftenen er fordelagtig til, at lindre vedholdende søvnløshed hos ældre mennesker. Mindre konsekvente, men generelt positive, så er der indrapporteret 
forsøgsresultater med hensyn til lysterapi ved søvn- og adfærdsforstyrrelse hos demente patienter. For begge grupper er det sandsynligt, at også homøostatiske faktorer bidrager til søvnforstyrrelse og disse faktorer kan i mindre grad påvirkes af lysterapi.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632988?ordinalpos=4&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport IV - Søvnfase og varigheden af forstyrrelser
Forfatter/kilde: M. Terman, A.J. Lewy, D.J. Dijk, Z. Boulos, C.I. Eastman, S.S. Campbell
Selskab/journal: Department of Psychiatry, Columbia University and New York State Psychiatric Institute, New York - 1995 Jun;10(2):135-47
Fremrykket og forsinket søvnfase forstyrrelser og unormal stor søvnighed, som kan ledsage vinterdepression, har været behandlet med succes på det passende tidspunkt. Ved den 24 timers "dag/nat"-cyklus, kan "søvn/vågen"-mønsteret antage forskellige fase forbindelser til døgnrytmen, som registreret, som eksempel, ved unormal lang eller kort intervaller mellem udbrud af udskillelse af melatonin eller kroppens minimumstemperatur og vækningstidspunkt. Fremrykket og forsinket søvnfase syndromer og ikke 24 timers "søvn/vågen"-syndrom har bl.a. været tilskrevet den unormale indre døgnrytme frekvens, svaghed ved optagelsesmekanisme, eller det mest simple var mønstre ved daglig udsættelse for lys, som var utilstrækkelig til en dækkende nulstilling af fasen. Tidsplanen for søvn er under indflydelse af den grundliggende døgnrytme fase, men den psykosociale begrænsning har også en større rolle. Lysterapibehandling tidligt eller senere i den subjektive nat, har været udnyttet terapeutisk til, at frembringe korrigerende faseforsinkelser eller fasefremrykninger hos både søvnmønstre og døgnrytmer. Supplerende lysterapi om efteråret og vinteren kan reducere søvnløsheden ved vinterdepression, selvom den terapeutiske effekt kan være mindre afhængig af tidspunktet for behandlingen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632987?ordinalpos=5&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport III - Advarende og aktiverende effekter
Forfatter/kilde: S.S. Campbell, D.J. Dijk, Z. Boulos, C.I. Eastman, A.J. Lewy, M. Terman
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):129-32
Som tilføjelse til de godt dokumenterede faseskift muligheder med lysterapi, så har nogle forskere rapporteret om en akut alarm eller aktiverende effekt ved lys.  I det omfang at tilførsel af stærkt lys ved søvnforstyrrelser kan medføre subjektiv og/eller aktivere central nervesystemet,  kan sådan en egenskab ugunstigt påvirke effektiviteten af behandlingen. Data indsamlet fra patienters prøver og fra sunde forsøgspersoner understøtter generelt begrebet, at stærkt lys kan forbindes med forbedret årvågenhed og der er begrænset bevisførelse for objektive forandringer (EEG, hud ledningsevneniveauer), som er i overensstemmelse med psykologisk ophidselse. En sådan aktivering viser sig, at være ret kortvarig og der er ret lidt bevisførelse til, at anslå at lysterapi forstyrrer den efterfølgende start af søvnen. Nogle depressive patienter har dog oplevet søvnløshed og en mild for for mani, som følge af stærkt lys.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632986?ordinalpos=6&itool=EntrezSystem2

CHE -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport II - Basale egenskaber ved døgnrytme fysiologi og søvnregulering
Forfatter/kilde: D.J. Dijk, Z. Boulos, C.I. Eastman, A.J. Lewy, S.S. Campbell, M. Terman
Selskab/journal: Institute of Pharmacology, University og Zürich - 1995 Jun;10(2):113-25
Den fornuftige forklaring for behandling af søvnforstyrrelser med programsat lysterapi ved vinterdepression, jet lag, skifteholdsarbejde, forsinket søvnfase syndrom og hos de ældre mennesker, er delvis baseret på en konceptuel struktur, udviklet af ikke kliniske døgnrytme-forskere, som arbejder med mennesker og andre arter. Nogle af de adfærds og psykologiske data, som bidrager til disse koncepter bliver gennemgået, og der bliver diskuteret om faldgruber som er relateret til deres anvendelse med lysterapibehandling ved søvnforstyrrelser. Hos mennesker og andre pattedyr er den daglige "lys/mørke"-cyklus en betydningsfuld synkronisator, som er ansvarlig for døgnrytmen, samt at fase reaktions kurven ved lys opnåes. Hos mennesker kan faseforsinkelser foranlediges af programsat lysterapi, før minimum af kropstemperauret ved de endogene døgnrytmer, hvorimod faseforskydninger foranlediges når programsat lysterapi, er efter minimum af kropstemperaturen. Siden minimum kropstemperaturen hos unge sunde forsøgspersoner er lokaliseret til ca. 1-2 timer før det sædvanlige tidspunkt for vækning,  falder den mest lysfølsomme fase af fase reaktions kurven sammen med søvn, endvidere er tidspunktet for selve den monofasiske "søvn/vågen"-cyklus betydningsfuld og afgørende ved tilførsel af lys til det indre ur. Effekten ved lys optræder ved kanalen til retino hypothalamus og stimulerende amino syrer spiller en nøglerolle ved transduktion af information om lys til pineal kirtlen. Den daglige "lys/mørke"-cyklus har en direkte tilsløret effekt på mange variabler, inkluderet søvn, hvilket komplicerer vurderingen ved den endogene døgnrytme fase og forståelsen af effekten ved lysterapi ved søvnforstyrrelser. Hos nogle gnavere har det vist sig, at påvirke døgnrytmes fase, men hos mennesker er bevisførelsen for en lignende reaktion af aktivitet ved det indre ur, stadigvæk indledende. Den endogene indre ur for døgnrytmen er en betydningsfuld og afgørende faktor for søvn-tilbøjelighed og søvn-strukturen; alligevel er disse også stærkt under indflydelse af tidligere beretninger om søvn og søvnløshed. Hos unge og raske forsøgspersoner har programsat lysterapi, som ikke begrænser søvn men foranlediger moderate ændringer ved den endogene døgnrytme fase, har vist sig at være under indflydelse af tidspunkt for søvn og søvnløshed uden mærkbart påvirkning af søvnstrukturen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632985?ordinalpos=7&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi ved søvnforstyrrelser: konsensus rapport I - Kronologi ved forsøg med sædprøver hos mennesker
Forfatter/kilde: S.S. Campbell, C.I. Eastman, M. Terman, A.J. Lewy, Z. Boulos, D.J. Dijk
Selskab/journal: Laboratory of Human Chronobiology, New York Hospital, Cornell University Medical College, White Plains - 1995 Jun;10(2):105-9
Undersøgelse af, om indflydelsen fra "lys/mørke"-cyklusen ved døgnrytmen har været et fundamental aspekt ved kronobiologi, siden dets begyndelse som en videnskabelig disciplin. Med udgangspunkt i Bünning's hypotetiske fase reaktions kurve fra 1936, så har betydningen af lysterapi på døgnrytmer ved hundredevis af arter været beskrevet. Synspunktet om at "lys/mørke"-cyklusen var en vigtig zeitgeber for den menneskelige døgnrytme, ligesom det åbenbart blev støttet af tidlige forsøg med blinde og seende forsøgspersoner. Endnu i starten af 1970'erne, så blev begrebet i vid udstrækning accepteret om, at "lys/mørke"-cyklusen havde en svag indflydelse på den menneskelige døgnrytme og at sociale signaler havde en vigtigere rolle (primært baseret på en serie forsøg foretaget ved Erling-Andechs i Tyskland). I 1980 kunne forskere ved National Institute of Mental Health rapportere, at lysterapi kunne dæmpe produktionen af melatonin hos mennesker. Dermed blev det klart påvist, at lys havde en kraftig effekt på det menneskelige nervesystem. Resultatet førte direkte til brugen af lysterapi, som et redskab til forsøg og behandling af menneskelige døgnrytme forstyrrelser.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7632984?ordinalpos=8&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapibehandling af skifteholdsarbejder’s døgnrytmer ved NASA
Forfatter/kilde: Stewart K.T., Chapman J.C., Nimmagudda R.R., Putcha L.
Selskab/journal: Chronobiology International. 1995 April;12(2):141-151
Ved 4 forskellige rumfærge missioner de sidste 2 år, har man anvendt lysterapi til, at tilpasse personale til skifteholdsarbejde. Skifteholdsarbejderne rapporterede, at lysterapi forbedrede deres søvn om dagen og årvågenheden ved natarbejdet, samt mindre træthed. Deres fysiske og psykiske symptomer blev også forbedret, i forholdt til den ubehandlede kontrolgruppe. Skifteholdsarbejderne, som fik lysterapi havde maksimalværdi af melatonin i kroppen i løbet af dagen (soveperiode). Kontrolgruppen havde maksimalværdi af melatonin i kroppen i løbet af natten (arbejdsperiode).
NASA, som er det amerikanske rumagentur, var de første til, at anvende lysterapi for, at ændre døgnrytmen. NASA bruger fortsat lysterapi i dag. Det er ikke kun astronauterne som benytter det, men også jordpersonalet. Lysvisiret anvendes for øjeblikket af astronauter i den internationale rumstation (ISS).

DNK -- Vinterdepression og lysterapi
Forfatter/kilde: H. Dam, E.T. Mellerup
Selskab/journal: Psykiatrisk afdeling, Rigshospitalet, København - 1994 Oct 10;156(41):5994-8
Vinterdepression (SAD) er en depressiv sygdom, som begynder om efteråret og forsvinder igen om foråret. Depressionen er, i modsætning til den typiske endogene depression, karakteriseret ved større appetit med trang til kulhydrater og trang til mere søvn. Der er en forhøjelse i sygdomstilfældene jo nærmere man kommer de geografiske poler. Ca. 80% af patienterne er kvinder. Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved depressionen er imidlertid, at den kan behandles effektivt med lysterapi, som gives i 2 timer om dagen i 1 eller 2 uger. Et antal biologiske funktioner er på nuværende tidspunkt ved, at blive undersøgt i forbindelse med vinterdepression. Blandt disse er  metabolismen ved melatonin, forskellige dagsrytmer og serotonin-systemet.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7992436?ordinalpos=66&itool=EntrezSystem2

CAN -- Et kontrolleret forsøg med lysterapi mod bulimia nervosa (bulimi)
Forfatter/kilde: R.W. Lam, E.M. Goldner, L. Solyom, R.A. Remick
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of British Columbia, Vancouver - 1994 May;151(5):744-50
Formål:  Vintermånederne forværrer sindsstemning og spisemønstre (som er sammenlignelig med vinterdepression) og for nylig er det blevet rapporteret, at det også gælder for patienter med bulimi. Til at vurdere effektiviteten af lysterapi ved behandling af bulimi, har forskerne i løbet af vinteren, udført et forsøg med fuldspektret lysterapi, som skulle sammenlignes med en kontrolgruppe, som blev udsat for et svagt rødt lys. Patienterne med bulimi blev ikke udvalgt iht. et årstidsbestemt mønster for bulimi.
Metode:  I løbet af det afbalacerede overkrydsningsforsøg, som varede 2 uger fra udgangspunktet, indeholdende 17 kvinder med en DSM-III-R diagnose på bulimi, modtog de lysterpi om morgenen (10.000 lux i 30 minutter om dagen) og 2 ugers kontrolforsøg med svagt rødt lys (500 lux i 30 minutter om dagen). Resultatet af målingerne inkluderede brug af dagbøger, objektive og subjektive målinger af sindsstemning og spise-testen. Forventninger for reaktionen ved hver lidelse, blev også vurderet før hver behandling.
Resultat:  Selvom karakteren for forventningerne ved forbehandlingerne, var sammenlignelig for hver lidelse, så var udfaldet for lysterapi klart bedre end kontrolforsøget med svagt rødt lys i forhold til sindsstemning og spiseforstyrrelse. Patienter med årstidsbestemt bulimi (N=7), havde bemærkelsesværdig større forbedring efter behandling med lysterapi end patienter, som ikke havde årstidsbestemt bulimi (N=10). Ingen væsentlig  ordineret effekt blev noteret, heller ikke nogen forskellige effekter for patienter, som sideløbende indtog antidepressiv medicin (N=4).
Konklusion:  Disse data anslår, at fuldspektret lysterapi er en effektiv kortvarig behandlingsform af både sindsstemning og spiseforstyrrelser i forbindelse med bulimi, selvom den terapeutiske effekt kan blive større for patienter med årstidsbestemt bulimi.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8166318?ordinalpos=70&itool=EntrezSystem2

JPN -- Lysterapibehandling af patienter med vinterdepression
Forfatter/kilde: R. Yoshimura, K. Abe, K. Egashira
Selskab/journal: Department of Psychiatry, University of Occupational and Environmental Health, Nippon Rinsho - 1994 May;52(5):1245-8
Adskillige undersøgelser har vist en stærk forbindelse mellem årstiderne og forekomsten af depression, manier og selvmord. Alligevel ved man kun lidt om patienter, som i episoder bliver affektiv i forbindelse med de skiftende årstider, år efter år. Lewy og Rosenthal grundlagde konceptet årstidsbestemt affektiv lidelse (SAD). SAD er karakteriseret ved gentagne cyklus af "efterår- og vinterdepression" og "forår- og sommer hypermani (eller euthymi). Depressive symptomer inkluderer ofte stærk trang til søvn, manglende energi, udmattelse, trang til kulhydrater og vægtøgning. Syndromet forekommer overvejende hos kvinder og træder frem i slutningen af 20'erne. Lewy, Rosenthal og andre forskere fandt frem til, at lysterapibehandling af patienter med vinterdepression, forbedrede de depressive symptomer. Nogle hypoteser foreslåes ved lysterapi, men alligevel har ingen af dem ordentligt forklaret mekanismerne.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8007395?ordinalpos=72&itool=EntrezSystem2

CAN -- Lysterpi om morgenen mod vinterdepression: indikationer af reaktioner
Forfatter/kilde: R.W. Lam
Selskab/journal: Division of Mood Disorders, University of British Columbia, Vancouver, Canada - 1994 Feb;89(2):97-101
Lysterapi er i stor udstrækning anset for en effektiv behandling mod vinterdepression (SAD). Vi forsøgte at identificere indikationer af reaktioner ved lysterapi. Der deltog 54 depressive ambulante patienter  (medicinfrie) med diagnosen SAD, iht DSM-III-R kriteriet. Efter den første uge, blev patienterne dagligt behandlet med lysterapi i 2 uger (2.500 lux fuldspektret) fra kl. 06:00 til kl. 08:00. Resultaterne viste, at lysterapi væsentlig reducerede  graden af depression. Adskillige eksponenter for atypiske og typiske symptomer hænger sammen med reaktioner, men ingen af dem var klart bedre end graden af depression før behandlingen. En mangfoldig regressionsanalyse identificerede 3 faktorer (stærk trang til søvn, større trang til mad og umodenhed), som indikerer reaktioner fra lysterapibehandlingen. Disse resultater anslår, at særlige symptomer på stærk trang til søvn og unormal stor trang til mad er indikationer af reaktioner ved lysterapi mod vinterdepression (SAD).
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8178670?ordinalpos=15&itool=EntrezSystem2

FIN -- Effekten af lysterapi om morgenen på subjektiv søvnighed og sindsstemning i forbindelse med vinterdepression
Forfatter/kilde: T. Partonen
Selskab/journal: National Public Health Institute, Department of Mental Health, Helsinki - 1994 Feb;30(2):99-108
Effekten af lysterapi om morgenen på sindsstemning, subjektiv søvnignhed og kropstemperaturen, blev undersøgt på 13 ambulante patienter med vinterdepression og 13 sunde kontrolpersoner. Lysterapi 1 gang om dagen i 2 uger resulterede i en betydelig reducering af depressionsgraden og subjektiv søvnighed om aftenen hos patienterne med vinterdepression, sammenlignet med kontrolgruppen. Selv en kortvarig lysterpibehandling på 15 minutter frembragte disse ændringer.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8201130?ordinalpos=74&itool=EntrezSystem2

USA -- Patienter med vinterdepression eksponeres for omgivende dagslys
Forfatter/kilde: D.A. Oren, D.E. Moul, P.J. Schwartz, C. Brown, E.M. Yamada, N.E. Rosenthal
Selskab/journal: Section of Environmental Psychiatry, Clinical Psychobiology Branch, Bethesda - 1994; 151:591-593
Ved et forsøg med det kvantitative forhold mellem omgivende dagslys og vinterdepression, skulle 13 ambulante patienter og 13 raske forsøgspersoner, bære en lyskasse i en uge. De ambulante patienter og de 13 raske forsøgspersoner udviste lignende profiler vedr. eksponering for lys; ved styrken af depression var der et omvendt forhold til v
arigheden af organismens daglige eksponering til lys og der var en tendens til sammenhæng mellem sværhedsgraden af depression og tids-forskydelse af lysets frembrud om morgenen. Disse resulteter anslår, at sårbarheden ved varigheden af organismens daglige eksponering til lys, kan forbindes med vinterdepression.
http://ajp.psychiatryonline.org/cgi/content/abstract/151/4/591?

CHE -- Lysterapibehandling mod vinterdepression er afhængig af tidspunkt på dagen eller døgnrytmefase
Forfatter/kilde: A. Wirz-Justice, P. Graw, K. Kräuchi, B. Gisin, A. Jochum, J. Arendt, H.U. Fisch, C. Buddeberg, W. Pöldinger
Selskab/journal: Psychiatric University Hospital, Basel, Switzerland - 1993 Dec;50(12):929-37
Formål:  Vi undersøgte hypotesen om, at faseforskydning ved døgnrytmen skulle ligge til grund for vinterdepression (SAD), ved at måle fase-positionen af 6-sulfatoxymelatonin udskillelse og sammenligne med antidepressiv reaktion ved lysterapibehandling om morgenen eller om aftenen, som første behandling.
Konstruktion:  Tilfældig kontrolleret forsøg
Miljø: Oppegående
Patienter:  32 kvinder og 7 mænd med vinterdepression
Indgreb:  Det blev givet lysterapi (2.500 lux i en time i en uge), enten kl. 07:00 eller kl. 22:00, som gik forud for en uge som udgangspunkt. Derefter fulgte en uge med afvænning.
Resultat:  Vores patienter med vinterdepression, var moderat depressive (iht. Hamilton Depression Scale "HAM-D",  karakteren 18). Der blev målt en reduktion af HAM-D karakteren på mindst 50% ved 12 ud af 18 patienter, som fik lysterapi om morgenen og ved 15 ud af 21 patienter, som  fik lysterapi om aftenen (reaktionsgrad på 70%). Reaktionerne var ikke afhængige af alder, køn, stadie af menstruationscyklus, årstid, tidspunkt eller varighed af søvn. 6-
sulfatoxymelatonin blev målt ved urinprøver hos 30 patienter. 22 af dem havde en faseforskudt døgnrytme. Alligevel hang faseforskydningen ikke sammen med graden af depression eller ved selektiv reaktion på lysterapi om morgenen eller om aftenen.
Kommentar:  Både lysterapi om morgenen og om aftenen, forbedrede de depressive symptomer hos patienterne med vinterdepression uafhængig af deres fase af døgnrytmen eller tidspunktet for søvn. Disse resultater argumenterer imod hypotesen om faseforskydning ved døgnrytmen ved patofysiologien ved vinterdepression eller nødvendigheden af en fase-fremrykning ved lysterapi om morgenen for klinisk virkeevne. Endvidere foreslåes mere anvendelige og fleksible programmer for lysterapi ved behandling af vinterdepression, idet tidspunktet på dagen ikke er afgørende.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8250678?ordinalpos=27&itool=EntrezSystem2

USA -- Et kontrolleret forsøg med lysterapi mod vinterdepression
Forfatter/kilde: C.I. Eastman, H.W. Lahmeyer, L.G. Watell, G.D. Good, M.A. Young
Selskab/journal: Psychology Department, Rush-Presbyterian-St. Luke's Medical Center, Chicago, Illinois - 1992 Dec;26(4):211-21
Vi undersøgte 32 patienter med vinterdepression (SAD) med en afbalanceret overkrydsningsmodel, hvor vi sammenlignede lysterapi om morgenen (7.000 lux i 1 time) med placebobehandling om morgenen (deaktiveret negativ ion generator i 1 time). Begge behandlinger reducerede betydeligt depressionsgraden, men der var ingen forskel mellem den antidepressive reaktion fra lysterapi og placebobehandlingen. Adskillige mulige forklaringer for dette resultat blev diskuteret, f.eks. utilstrækkelig lysstyrke eller varighed, usædvanlige type patienter og selve placebo-mekanismen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1479133?ordinalpos=25&itool=EntrezSystem2

USA -- Lysterapi om morgenen og om aftenen ved behandling af vinterdepression?  Betydningen af hypersomni
Forfatter/kilde: D.H. Avery, A. Khan, S.R. Dager, S. Cohen, G.B. Cox, D.L. Dunner
Selskab/journal: Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, School of Medicine, University of Washington, Seattle - 1991 Jan 15;29(2):117-26
I et forsøg baseret på tilfældig krydsningsskift, blev 19 patienter med vinterdepression behandlet med lysterpi i 7 dage om morgenen (06:00 - 08:00) og lysterapi i 7 dage om aftenen (19:00 - 21:00). Lysterapi om morgenen reducerede karakteren i Hamilton Rating Scale for Depression (HRSD) fra 22,3 til 5,5 og lysterapi om aftenen reducerede karakteren fra 21,0 til 12,2. Forbedringen i depressionstilstanden, iht. HRSD, var større med lysterpi om morgenen end lysterapi om aftenen. Hypersomni blev forbundet med den bedste reaktion ved lysterapi om morgenen (p<0,05).
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1995083?ordinalpos=95&itool=EntrezSystem2

USA -- Behandling af vinterdepression med grønt lys og rødt lys
Forfatter/kilde: D.A. Oren, G.C. Brainard, S.H. Johnson, J.R. Joseph-Vanderpool, E. Sorek, N.E. Rosenthal
Selskab/journal: Department of Neurology, Jefferson Medical College, Philadelphia / American Journal of Psychiatry - 1991 148:509-511
Formål:  Dette forsøg søger at fastlægge hvorvidt en tilsvarende foton-tæthed af grønt lys er bedre end rødt lys ved behandling af vinterdepression.
Metode:  Efter hvervning via medierne, deltog 20 ambulante med vinterdepression i et afbalanceret overkrydsningsforsøg med 1 uges terapi med grønt lys og 1 uges terapi med rødt lys. Hver behandling bestod af 2 timers daglig lysterapi i patienternes hjem, tidligt om morgenen. Ultraviolet lys var udelukket fra begge behandlingsformer. Foton-tætheden ved de 2 behandlinger (2,3 x 10(15) fotoner/sek. pr. cm2) var lignende dem, som blev anvendt i tidligere forsøg med 2.500 lux hvidt lys. 14 patienter fuldførte forsøget. En uges pause mellem de 2 behandlingsformer tillod mulighed for tilbagefald. Effektiviteten af behandlingen blev vurderet ved analyse af afvigelser ved forandringer  af karakterer iht. "Hamilton Rating Scale for Depression".
Resultater:  Selvom patienternes forventninger ved de 2 behandlingsformer var lignende, så forårsagede grønt lys større antidepressiv effekt end rødt lys. En sekvens af farve vekselvirkning blev også påvist.
Konklusion:  Grønt lys leverer en behandlingseffekt som er bedre end ved rødt lys og er lignende den effekt som er kendt fra tidligere forsøg med hvidt lys. Disse resultater er i overensstemmelse med hypotesen om, at fotoreceptorerne i nethinden formidler den antidepressive reaktion ved vinterdepression. Klarlægning af den optimale bølgelængde for lysterapi er vigtigt for, at optimere den fototerapeutiske effektivitet.

http://ajp.psychiatryonline.org/cgi/content/abstract/148/4/509

USA -- Lysterapi ved behandling af vinterdepression: morgenlys vs. aftenlys
Forfatter/kilde: D.H. Avery, A. Khan, S.R. Dager, G.B. Cox, D.L. Dunner
Selskab/journal: Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, School of Medicine, University of Washington, Seattle - 1990 Nov;82(5):335-8
I et forsøg baseret på tilfældig krydsningsskift, blev 7 patienter med vinterdepression, behandlet med lysterapi om morgenen i 7 dage (06:00 - 08:00) og om aftenen i 7 dage (20:00 - 22:00). Lysterapi om morgenen reducerede væsentligt karakteren i Hamilton Rating Scale for Depression (HRSD) fra 18,4 til 5,0.  Lysterapi om aftenen reducerede moderat karakteren fra 19,4 til 15,1.  Forbedringen, iht. HRSD, var væsentligt bedre med lysterapi om morgenen end lysterapi om aftenen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2281802?ordinalpos=96&itool=EntrezSystem2

USA -- Tilpasning af dårlig omstilling til natarbejde med lysterapi og mørke
Forfatter/kilde: Czeisler CA, Johnson MP, Duffy JF, Brown EN, Ronder JM, Kronauer RE.
Selskab/journal: New England J Med. 1990 May 3; 322:1253-1259
Resumé: At arbejde på skifteholdsarbejde resulterer i ubalance i forhold til ”søvn/vågen”-rytmen, samt virkningen af hypothalamus, som regulerer døgnrytmerne i forhold til psykologiske og adfærdsvidenskabelige variabler. Vi vurderede hvorvidt en sådan psykologisk dårlig tilpasning mht. natarbejde, kunne forebygges effektivt med en behandling i form af lysterapi i løbet af natten og mørke i løbet af dagen. Vi fastsatte, at funktionen af døgnrytmen skulle reguleres i 5 niveauer og 5 behandlingsforsøg for, at vurdere omfanget af tilpasningen for 8 normale unge mænd på natarbejde i en uge… Vi konkluderer, at den dårlige tilpasning af døgnrytmen til natarbejde, har tilknytning til fald af årvågenhed, præstation og kvaliteten af søvnen i dagtimerne. Dette kan behandles effektfuld med skematisk lysterapi om natten og mørke om dagen.

USA -- Lysterapi om morgenen vs om aftenen ved behandling af vinterdepression. Bevisførelse for de terapeutiske effekter ved lys formidles af faseændringer ved døgnrytmen
Forfatter/kilde: R.L. Sack, A.J. Lewy, D.M. White, C.M. Singer, M.J. Fireman, R. Vandiver
Selskab/journal: Department of Phychiatry, School of Medicine, Oregon Health Sciences University, Portland - 1990 Apr;47(4):343-51
Man har fundet frem til, at behandling med lysterapi kan lindre symptomerne ved tilbagevendende vinterdepression hos mange patienter. Lysterapi kan indvirke på faseændringer ved døgnrytmen. I dette forsøg (dobbelt blind overkrydsningsforsøg) blev lysterapi om morgenen (rytmerne ændres til tidligere) sammenlignet med lysterapi om aftenen (rytmerne ændres til senere). Frembrud for udskillese af melatonin om aftenen, blev målt ved dæmpet belysning, som en markør for tidskontorl for døgnrytmen (fase), før og efter hver behandling. 8 patienter med vinterdepression og 5 kontrolpersoner blev undersøgt. Lysterapi om morgenen var bemærkelsesværdigt bedre end lysterapi om aftenen til, at reducere depressive symptomer. Ved udgangspunktet var der en tendens til, at tidspunktet for frembrud for udskillelse af melatonin, var senere hos patienterne end hos kontrolpersonerne. Lysterapi om morgenen ændrede frembruddet for udskillelse af melatonin til bemærkelsesværdigt tidligere hos patienterne, men ikke hos kontolpersonerne. Vores opdagelser anslår, at patienter med vinterdepression har døgnrytmer, som er unormalt forsinkede samt, at lysterapi hjælper patienter med vinterdepression til, at opnå en forbedrende forskydning.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2322085?ordinalpos=34&itool=EntrezSystem2

 

 

 

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate