Spiseforstyrrelse

Mange personer med vinterdepression (SAD - sæsonmæssige affektive disorder) har også spiseforstyrrelser. Nylige undersøgelser har vist, at lysterapi kan forbedre sindsstemningen hos patienter med spiseforstyrrelse. Den positive effekt kan vare i op til ca. 4 uger.

Unge mennesker opholder sig typisk indendøre i det mørke vinterhalvår, pga. det kolde og våde vejr. Dermed får de ikke tilført den mængde lys, som er påkrævet for, at kroppen fungerer optimalt. Lyset fra almindelige indendørs lamper, er ikke stærkt nok.

Hvis kroppen ikke får tilført lys nok, så går det ud over produktionen af melatonin og serotonin. Derved er der ikke langt til en vinterdepression og evt. spiseforstyrrelser.


Nedenfor er nævnt div. forsøg med lysterapi mod spiseforstyrrelser.


JAP – Årstidsbestemte udsving ved spiseforstyrrelser i Japan

Kilde/forfatter: M. Yamatsuji, T. Yamashita, I. Arii, C. Taga, N. Tatara, K. Fukui
Selskab/journal: Clinic of Psychosomatic Medicine, Osaka Dai-ichi Hospital, Osaka – 2003 33:71-77
Journalen blev delvist præsenteret ved den 15. World Congress of Phychosomatic Medicine, Athen, Grækenland d. 18. april 1999.
Formål:  Dette forsøg skal beregne graden af årstidsbestemte ændringer ved  spiseforstyrrelser i Japan.
Metode:  En japansk version af spørgeskemaet ”Seasonal Pattern Assessment” (SPAQ), blev sendt ud til 228 hjemmeboende patienter med spiseforstyrrelser i Kyoto (breddegrad 35 grader 01’ N). 90 svar blev analyseret. Gennemsnittet af den globale sæsonmæssige score (GSS) i førnævnte spørgeskema (SPAQ) og graden af multisygdommen vinterdepression (SAD) og den mildere grad vintertristhed, blev brugt som udtryk for sæsonafhængigheden.
Resultat:  Gennemsnittet (8,2) ved den globale sæsonmæssige score (GSS) mht. gruppen af bulimia nervose (BN) og summen (43%) ved multisygdommen vinterdepression (SAD)  samt den mildere grad af vintertristhed i gruppen af bulimia nervose (BN), var bemærkelsesværdigt højere end dem i den ikke kliniske sammenligningsgruppe.
Diskussion:  Sæsonafhængigheden for peroner med bulimia nervose (BN) i Kyoto er den højeste vedr. spiseforstyrrelser, selvom den er lavere end i Nord Amerika. Resultaterne anslår, at lysterapi kan være nyttigt for japanske patienter med bulimia nervose (BN).
http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/101523767/ABSTRACT?CRET&CRETY=1&SRETRY=0

CAN – Lysterapi ved bulimia nervosa: et placebokontrolleret forsøg
Kilde/forfatter: A.G. Blouin, J.H. Blouin, H. Iversen, J. Carter, C. Goldstein, G. Goldfield, E. Perez
Selskab/journal: Department of Psychiatry, Ottawa Civic Hospital – 1996 Feb 28;60(1):1-9
Effekten af lysterapi ved indtag af mad og affective symptomer på bulimia nervosa (BN) blev undersøgt ved et dobbelt blindt forsøg. 18 kvinder som opfyldte kriteriet DSM-III-R for bulimia nervosa (BN) blev tilfældigt tildelt enten lysterapi ved 2.500 lux (eksperimental forhold) eller svagt lys ved <500 lux (placebo forhold). Behandlingen blev givet hver dag tidligt om aftenen i en uge. Den strukturerede interview guide for ”Hamilton Depression Rating Scale – Seasonal Affective Disorder Version” (SIGH-SAD), ”Beck Depression Inventory” (BDI) og en checkliste for bulimi symptomer, blev givet til forsøgspersonerne før lysterapibehandlingen, efter en uges lysterapibehandling og efter 7 dages afvænning fra lysterapibehandling. ”Profile of Mood States” og ”Daily Binge Record” blev gennemført hver dag under hele forsøget. Ved sammenligning af patienterne i begge grupper, så havde gruppen med lysterapibehandling udvist en bemærkelsesværdig forbedring af depressionen, som følge af lysterapibehandlingen iht. BDI og SIGH-SAD. Der var tilbagefald til depressionen efter afvænningsperioden fra lysterapibehandlingen. Der blev ikke rapporteret om ændringer vedr. tilstanden af depressionen hos placebo gruppen. Der blev ikke fundet nogen effekt som følge af lysterapibehandlingen ved hyppigheden, dimensionen eller ved indholdet af episoder med madorgie. Resultaterne bliver diskuteret  med hensyn til fysiologiske fremskridt tilknyttet lysterapi og vinterdepression (SAD), som kan lægge til grund for symptomerne affekt og mad indtag ved bulimia nervosa.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8852863

CHE – Affektiv tilstand i forbindelse med diæt præference: vinterdepression og lysterapi som model
Kilde/forfatter: K. Kräuchi, A. Wirz-Justice, P. Graw
Selskab/journal: Psychiatric University Clinic, Basel – 1990 Sep;20(1):43-53
Patienter med vinterdepression (SAD) har ofte trang til kulhydrater, når de føler sig deprimerede i løbet af vinteren. Vi målte diæt indtaget, ved daglig brug af spørgeskemaet ”Food/Drink Frequency Questionnaire, hos 36 patienter med vinterdepression under 4 forhold: Depression om vinteren, i løbet af lysterapibehandlingen (60 minutter á 2.500 lux morgen eller aften), i løbet af afvænningen og i normal tilstand om sommeren. Indtaget af kulhydrater (både slik og stivelse) i løbet af den sidste del af dagen, steg i graden med vinterdepressionen og var lav efter lysterapibehandling, ligesom om sommeren. Medial hypothalamus formodes at spille en nøglerolle mellem sindsstemning og mad hos personer med vinterdepression.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2147189

CAN – Lysterapi mod årstidsbestemt bulimi
Kilde/forfatter: R.W. Lam, D.F. Kripke, J.C. Gillin
Selskab/journal: Americal Journal of Psychiatry – 1989 Dec 146:12 page 1640-1641
Hr.:  Adskillige forsøg har vist, at lysterapi er en effektiv behandling mod vinterdepression. Denne forstyrrelse er karakteriseret ved atypiske symptomer på depression, incl. søvnighed, forhøjet appetit og trang til kulhydrater. Årstidsbestemte symptomer er også observeret ved bulimia nervosa. I den følgende sagsrapport beskrives en patient med årstidsbestemt bulimi, som blev behandlet med lysterapi.
Ms. A er en 21 år gammel kvinde, som første gang blev indlagt på hospital i en alder af 14 år med anorexia nervosa. Men de sidste 5 år har hun kun haft bulimia nervosa. Hun havde et ukontrolleret indtag af mad og kastede op 1-3 gange dagligt. Hun havde utallige hospitalsindlæggelser bag sig og var uimodtagelig overfor antidepressiv behandling, selvom fenfluramine (120 mg/dagligt) hjalp til med, at begrænse hyppigheden af hendes ukontrollerede madindtag.
De sidste 3 år har Ms. A bemærket, at hendes sindsstemning er blevet værre om vinteren. Fra november til april måned følte hun sig deprimeret, let til gråd, havde kun lidt årvågenhed eller energi, var vranten og irritabel. Hun sov meget mere end normalt, havde dårlig koncentrationsevne og var mindre effektiv på arbejdet. Hun forsøgte tidligere to selvmordsforsøg, som skete om vinteren. I løbet af sommeren var hendes humør godt, hun var fyldt med energi og hendes årvågenhed og søvn var normal. Hun har aldrig følt sig specielt deprimeret om sommeren. Hendes bulimi fortsatte året rundt, men hendes madindtag var mindre ukontrolleret om sommeren.
På grund af den årstidsbestemte forværring af hendes humør og bulimi, så gennemgik hun et forsøg med lysterapi i løbet af sidste vinter. Hver behandling bestod af fuldspektret lys med 2.500 lux fra kl. 06:00 til kl. 08:00 i 2 uger. Under 2 overkrydsende behandlingsperioder bar hun briller, som enten tillod transmission af 2.500 lux eller reduceret lysintensitet til 500 lux.  Ms. A blev narret vedr. målsætningen for forsøget og hendes forventninger ved forbehandlingen udviste ligelige forventninger for reaktionen ved begge forhold. Vurdering efter hver behandling blev udført med ”Structural Interview Guide” fra ”Hamilton Depression Rating Scale – Seasonal Affective Disorder”, som indeholder en 21-trins Hamilton depressions skala og et atypisk tillæg for depressive symptomer.  Ms. A opførte dagligt journal over hendes ukontrollerede madindtag. Ved udgangspunktet var hendes Hamilton skala karakter på 16, hendes atypiske karakter var 14 og hun havde 12 ukontrollerede madindtag om ugen. Ved lysterapi på 500 lux var hendes Hamilton karakter på 17, hendes atypiske karakter var 14 og hun havde 10 ukontrollerede madindtag om ugen. Ved lysterapi på 2.500 lux var hendes Hamilton karakter på 5, hendes atypiske karakter på 4 og hun havde 6 ukontrollerede madindtag om ugen.
Forværring af sindsstemning og symptomerne på bulimi om vinteren er almindeligt forekommende ved bulimia nervosa (Lam og Solyom, upubliceret data). Mange faktorer kan være involverede, så som ændringer i kostvaner ved vinterferie, tilbringelse af mere tid indendørs hvor ukontrolleret madindtag kan forekomme og færre muligheder for motionstræning mht. vægtreduktion. Trangen til kulhydrater, som forbindes med vinterdepression kan også forklare en stigende tendens til ukontrolleret madindtag om vinteren.
Karakteren af humøret forbedredes for denne patient, samt de ugentlige episoder af ukontrolleret madindtag under lysterapibehandlingen, set i forhold til det dæmpede lys ved 500 lux. Der er flere mulige forklaringer for effektiviteten ved lysterapi mht. reducering af symptomerne på hendes bulimi. Lysterapi kan kurere vinterdepression, hvor bulimi optræder som et symptom. Alternativt, så kan en almindelig neurofysiologisk dysfunktion ligge til grund for vinterdepression og bulimi. Serotonergisk dysfunktion har været foreslået som en faktor vedr. trang til kulhydrater, som er set ved vinterdepression og ved etiologien ved bulimi. Lysterapi kan korrigere denne serotonergiske abnormalitet og bedre sindsstemningen og symptomerne på bulimi.
Lysterapi kan dermed være en nyttig tillægsbehandling for patienter med årstidsbestemte symptomer på bulimi. Mine kollegaer og jeg planlægger kontrollerede forsøg for, at fastlægge effektiviteten for sådanne patienter.

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate