Vinterdepression (SAD)
Yderligere ca. 25% af befolkningen får mildere symptomer, som defineres ”vintertræthed”, også kaldet Sub-SAD. På verdensbasis øges forekomsten af vinterdepression, jo længere væk fra Ækvator man bor. Flere kvinder end mænd får diagnosen vinterdepression. Børn og unge er også sårbare. Op til 85% af dem, som har vinterdepression, reagerer godt på lysterapi. Hvis du lider af nogle eller flere af følgende symptomer i nedennævnte skema, specielt mellem september og april måned hvert år, så lider du muligvis af vinterdepression eller vintertræthed.
Hvad fremkalder vinterdepression ? | ||||||||||||||
Når lyset rammer nethinden, påvirkes en hjernekerne (nucleus suprachiamaticus), som er beliggende lige over synsbanernes overkrydsning. Denne kerne er involveret i styringen af alle kendte døgnrytmer hos mennesket, herunder temperatur, hormoner og til dels søvn. Fra denne kerne er der direkte forbindelse til koglekirtlen (corpus pineale), som producerer hormonet melatonin. | | |||||||||||||
På mørke vinterdage, specielt når man opholder sig meget indendørs, får øjnene ikke tilstrækkeligt med lys til at, kunne starte opvågningsprocessen. Melatoninet produceres, når mørket sænker sig, hvilket får os til, at føle os trætte og søvnige. Tidligt om morgenen, ved daggry, når lyset tiltager, falder produktionen af melatonin og vi begynder at vågne. Om efteråret og vinteren er det ofte mørkt, når vi skal vågne om morgenen. I den situation er der mange der synes, at det er vanskeligt at stå ud af sengen. Den logiske årsag er, at der stadigvæk produceres melatonin, som er kroppens naturlige ”sovepille-hormon”. Nye undersøgelser har vist, at hvis vi udsætter os for lys, øges også produktionen af serotonin. Melatonin og serotonin Melatonin Mængden af disse stoffer begynder, at dale lige før puberteten og fortsætter gradvis med at dale, som vi bliver ældre. Melatonin har flere egenskaber end bare at få os til at sove. Forskning viser at melatonin har flere langtidseffekter i kroppen. Som en af de stærkeste antioxidanter der er opdaget, med bredere effekt end vitamin C, vitamin E og betakaroten, så beskytter melatonin mod skadelig celleødelæggelse. Melatonin forebygger således bl.a. for højt blodtryk, hjertelidelser og visse typer kræft. Melatonin gør kroppen i bedre stand til, at reparere sig selv og hindrer for tidlige aldringstegn. Endvidere stimuleres immunforsvaret, er vigtigt i produktionen af østrogen, testosteron (og antagelig flere andre hormoner) og hindrer kræft i at udvikle sig i forplantnings-organerne. Pas på din naturlige melatoninproduktion!
For lidt serotonin i hjernen kan føre til depressioner, energiløshed, hyperaktivitet hos børn, søvnproblemer, humørsvingninger. Serotonin beskytter mod stress, er godt for hjertet, godt mod migræne, styrker kontrollen over madindtaget og stimulerer udskillelsen af væksthormon. Serotonin hjælper til med, at regulere udvidelsen og sammentrækningen af arterierne, samt blodpladernes funktion, som bl.a. er sårheling. Serotonin hjælper glat muskulatur ved sammentrækninger og dermed mavemuskulaturen til, at presse maden gennem tarmene og dermed styrke fordøjelsen. Der er målt lave værdier af serotonin hos selvmordskandidater, hos kriminelle som til stadighed er kriminelle og hos alkoholikere. Hjernen hos dem, som rammes af alzheimer og aldersdemens, har få virksomme serotoninreceptorer. De såkaldte ”lykkepiller” forsøger at øge værdierne af frit serotonin i hjernen og forsøger på den måde, at tilnærme sig lysets naturlige virkning. Lykkepiller har desværre ret ofte store bivirkninger. Kilden til serotonin. Hjernen bruger den essentielle aminosyre tryptofan til at producere serotonin. Kroppen er ikke selv i stand til, at producere et essentielt aminosyre. Indtagelse af kost, som indeholder tryptofan, kan også virke positivt sammen med lysterapi. Tryptofan findes i forskellige madvarer. De bedste kilder til tryptofan er bl.a. animalsk protein som kød, mejeriprodukter, æg og fisk. Ved vegetabilske produkter kan nævnes brune ris, peanuts, sojaprotein og de fleste typer grøntsager. Ved normal og varieret kost skulle man være dækket ind med tryptofan. For at tryptofan kan transporteres bedst muligt til hjernen samt den bedste mulige optagelse der, så er organismen afhængig af kulhydrater. Derfor får mange mennesker trang til chokolade og andre søde sager om efteråret og vinteren. De mennesker som føler et velbehag efter at have spist sukker, chokolade, andre kulhydrater eller som føler stærk trang efter disse produkter, har som regel alt for lave mængder af serotonin. Lysterapi vi i sådanne tilfælde være til stor hjælp. Hvordan serotonin kan påvirke så mange funktioner i krop og sind. Lidt over 30 neurotransmittere er indtil videre identificeret. Sammen med acetylcholin, dopamin og noradrenalin er serotonin den neurotransmitter, som har flest opgaver og som forekommer i overtal i forhold til andre neurotransmittere i hjernen og i rygmarven. De påvirker også basale funktioner fra muskelbevægelser til humøret. Alle neurotransmittere samarbejder ved tankeprocesser, sensoriske processer, evnen til at foretage afgørelser og handlinger. Selv om, at det er i hjernebarken, at de overordnede afgørelser foretages, ser det ud til, at hjernen fungerer som en slags demokrati; mange forskellige centre i hjernen tager del i de mere basale funktioner og afgørelser, som styrer hvornår vi skal spise og sove, i hvilken grad vi føler smerte, energi, humør samt om vores motivation er høj eller lav. Hvis et center i hjernen svigter, så kan de andre centre til en stor grad overlappe for det fejlfungerende center. Et af serotoninens største opgaver er, at styre og kontrollere effekten af de andre neurotransmittere. Dette betyder, at serotonin bestemmer hvilke beskeder der har højst prioritet og hvilke beskeder, som må vige. Serotonin har dermed stor betydning for vores eksistens. Lave niveauer af serotonin, kan dermed medføre mange og store negative udslag. |