Dansk Lysterapi er Danmarks største specialiserede udbyder af lysterapilamper og din sikkerhed for kvalitet.
 

Vinterdepression (SAD)

Vinterdepression er oprindeligt benævnt som SAD (Seasonal Affective Disorder).

Mange føler, at de mister energi og kan få uforklarlige humørsvingninger om vinteren. De kan også have vanskeligt ved, at komme ud af sengen om morgenen.

For nogen er symptomerne mere konkrete og kan være tilstrækkelige til direkte, at ødelægge livet og forårsage et højt stressniveau. Disse personer er ramt af vinterdepression.


Forskningen har vist, at ca. 10-15% af befolkningen i Danmark rammes af vinterdepression i varierende grad.

Yderligere ca. 25% af befolkningen får mildere symptomer, som defineres ”vintertræthed”, også kaldet Sub-SAD.

På verdensbasis øges forekomsten af vinterdepression, jo længere væk fra Ækvator man bor. Flere kvinder end mænd får diagnosen vinterdepression.

Børn og unge er også sårbare. Op til 85% af dem, som har vinterdepression, reagerer godt på lysterapi.

Hvis du lider af nogle eller flere af følgende symptomer i nedennævnte skema, specielt mellem september og april måned hvert år, så lider du muligvis af vinterdepression eller vintertræthed.

Søvnproblem: Sover lidt for længe og er ikke frisk efter opvågning

Søvnproblem: Har vanskeligt ved at komme ud af sengen om morgenen

Søvnproblem: Trænger ofte til et eftermiddagshvil

Overdreven appetit: Trang til kulhydrater, hvilket fører til vægtstigning

Sociale problemer: Undgår samvær, irritabel, nedsat sexlyst, følelseskold

Depression: Følelse af håbløshed, elendighed og angst

Apatisk: Mindre styrke og energi, alt virker anstrengende, ingen initiativlyst

Fysiske symptomer: Ofte ledsmerter eller mavebesvær, nedsat immunforsvar

Koncentrationsproblemer: Specielt yngre personer

Hvad fremkalder vinterdepression ?
Vinterdepression opstår på grund af mangel på lys om efteråret og om vinteren. Problemet er hverken psykosomatisk eller indbildt. Forskere har fundet bevis for, at lys påvirker de kemiske processer i hjernen, som kontrollerer døgnrytmen og humøret.

Når lyset rammer nethinden, påvirkes en hjernekerne (nucleus suprachiamaticus), som er beliggende lige over synsbanernes overkrydsning. Denne kerne er involveret i styringen af alle kendte døgnrytmer hos mennesket, herunder temperatur, hormoner og til dels søvn. Fra denne kerne er der direkte forbindelse til koglekirtlen (corpus pineale), som producerer hormonet melatonin.
Lys har en hurtig og udtalt supprimerende virkning på udskillelsen af melatonin. En direkte påvirkning af hjernebarken eller en ændring af de hormonelle døgnrytmer kan være mulige forklaringer på den antidepressive virkning af lys.


På mørke vinterdage, specielt når man opholder sig meget indendørs, får øjnene ikke tilstrækkeligt med lys til at, kunne starte opvågningsprocessen.

Melatoninet produceres, når mørket sænker sig, hvilket får os til, at føle os trætte og søvnige. Tidligt om morgenen, ved daggry, når lyset tiltager, falder produktionen af melatonin og vi begynder at vågne. Om efteråret og vinteren er det ofte mørkt, når vi skal vågne om morgenen. I den situation er der mange der synes, at det er vanskeligt at stå ud af sengen. Den logiske årsag er, at der stadigvæk produceres melatonin, som er kroppens naturlige ”sovepille-hormon”.

Nye undersøgelser har vist, at hvis vi udsætter os for lys, øges også produktionen af serotonin.

Melatonin og serotonin
Ny forskning har bevist, at lys er et aktivt neuro-biologisk virkemiddel, som er afgørende for, at hjernen kan producere det rigtige niveau af melatonin og serotonin. Mørket om vinteren, er helt ødelæggende for disse stoffer og det forstyrrer søvnmønstret/døgnrytmen. Dette udløser ofte depression.

Melatonin
Hormonet melatonin produceres i pinealkirtlen (koglekirtlen) i hjernen. Hos yngre mennesker er der rigelig af ”anti-aldrings” hormoner, væksthormon (HVH) og dehydroepiandrosteron (DHEA).

Mængden af disse stoffer begynder, at dale lige før puberteten og fortsætter gradvis med at dale, som vi bliver ældre.

Melatonin har flere egenskaber end bare at få os til at sove. Forskning viser at melatonin har flere langtidseffekter i kroppen. Som en af de stærkeste antioxidanter der er opdaget, med bredere effekt end vitamin C, vitamin E og betakaroten, så beskytter melatonin mod skadelig celleødelæggelse. Melatonin forebygger således bl.a. for højt blodtryk, hjertelidelser og visse typer kræft. Melatonin gør kroppen i bedre stand til, at reparere sig selv og hindrer for tidlige aldringstegn. Endvidere stimuleres immunforsvaret, er vigtigt i produktionen af østrogen, testosteron (og antagelig flere andre hormoner) og hindrer kræft i at udvikle sig i forplantnings-organerne.

Ved at forkorte det tidsrum, vi bruger i mørke, så forkorter vi også det tidsrum hvor kroppen producerer melatonin.

Hvis der ikke var kunstigt lys på jorden, så ville der i gennemsnit være 12 mørketimer om natten. Nye forskningsresultater fra Harvard University konstaterer, at blinde mennesker (der altid oplever mørke), producerer melatonin i 9-10 timer om natten. De fleste mennesker i den vestlige verden er omgivet af mørke i ca. 7-8 timer om natten, hvilket reducerer produktionen af melatonin til 6-7 timer. Blinde mennesker har 50% mindre risiko for, at udvikle kræft.

Da det forekommer usandsynligt, at vi bortskaffer kunstigt lys, så er det alligevel opmuntrende, at man i år 2003 opdagede, at ikke alle frekvenser i lysspektret dæmper produktionen af melatonin. Det er kun lys i den blå ende af det synlige lysspekter, som dæmper produktionen af melatonin. Problemet løses derfor ved, at blokere for det blå lys. I dagligdagen kan man bruge lys i andre farver ved læsning, TV eller ved en PC. Denne påstand blev først demonstreret på University of Toronto, hvor man simulerede skifteholdsarbejde og forsøgspersonerne bar søvnbriller som blokerede det blå lys i lysspektret. Forsøgspersonerne producerede melatonin, selv om de var i stærkt oplyste omgivelser.

Lighting Research Institute ved John Carroll University i Cleveland har udviklet el-pærer, som udelukker det blå lys. Man har også udviklet specielle søvnbriller som udelukker det blå lys. Mennesker kan bære disse søvnbriller et par timer før sengetid. Kombinationen af brug at søvnbriller og den faktiske søvn kan bevirke, at man opnår 9-10 timers produktion af melatonin og dermed forhåbentlig mindske risikoen for kræft. Da øjenlågene blokerer for ca. 97% af lyset, så er der bred enighed om, at det er bedre, at sove i mørke.

Man bliver hurtigt søvnig af, at anvende søvnbriller og mange brugere rapporterer, at de rent faktisk sover mere om natten. I USA bliver der årligt udskrevet 46 millioner recepter på sovepiller. Brug af søvnbriller kan være en bedre metode til behandling af søvnløshed, uden de bivirkninger som sovepiller kan forårsage.

Det er med andre ord enormt vigtigt for organismen at få den rigtige rytme i produktionen af melatonin. Dette sikres bedst ved, at give organismen de rigtige signaler om, hvornår det er morgen og hvornår det er aften. Om efteråret og vinteren gøres det bedst med lysterapi.

Pas på din naturlige melatoninproduktion!
Når det bliver aften og det bliver mørkere, så stiger produktionen af melatonin. Når det bliver daggry og lyset herfra når nethinden igennem det lukkede øje, så aftager produktionen af melatonin. Lys og mørke er helt klart de vigtigste faktorer som styrer produktionen af melatonin. Men der er også flere faktorer involveret. Andre daglige rutiner, som kan styrke en naturlig melatoninproduktion er:

  • Spis regelmæssige måltider. Rytmen i melatoninproduktionen styrkes af en regelmæssig hverdag. Indtag så vidt muligt dine måltider på samme tid, hver dag.
  • Indtag ikke store tunge måltider ved aftenstid. Når melatoninproduktionen øges efter mørkets frembrud, nedjusteres fordøjelsesprocesserne automatisk. Store måltider lige før sengetid, kan føre til fordøjelses- og søvnproblemer. 
  • Undgå næringsstoffer, som virker stimulerende. Kaffe, te, koffeinholdige medikamenter og coladrikke, kan forstyrre en normal melatoninproduktion. Prøv så vidt muligt, at holde lignende næringsstoffer væk fra din kost.
  • Undgå træning sent om aftenen. Stor fysisk aktivitet forsinker melatoninproduktionen. Hvis du træner om morgenen, så forstærker du den naturlige søvnrytme, samt den rigtige melatoninproduktion. Hvis du vil opnå de bedste træningsresultater, så skal du træne om morgenen og helst udenfor i morgensolen.

  • Undgå lys et par timer før sengetid. Anvend søvnbriller eller el-pærer med filter mod blå lys.


Serotonin
Serotonin er en såkaldt neurotransmitter, dvs. et specialiseret molekyle som hjælper impulserne til at gå fra en nervecelle til den næste. Serotoninproduktionen er mindre om vinteren, når det er mørkere. Lysterapi er det som er mest effektivt for, at øge produktionen af serotonin. Desuden er lysterapi bivirkningsfri.

For lidt serotonin i hjernen kan føre til depressioner, energiløshed, hyperaktivitet hos børn, søvnproblemer, humørsvingninger. Serotonin beskytter mod stress, er godt for hjertet, godt mod migræne, styrker kontrollen over madindtaget og stimulerer udskillelsen af væksthormon.

Serotonin hjælper til med, at regulere udvidelsen og sammentrækningen af arterierne, samt blodpladernes funktion, som bl.a. er sårheling. Serotonin hjælper glat muskulatur ved sammentrækninger og dermed mavemuskulaturen til, at presse maden gennem tarmene og dermed styrke fordøjelsen.

Der er målt lave værdier af serotonin hos selvmordskandidater, hos kriminelle som til stadighed er kriminelle og hos alkoholikere. Hjernen hos dem, som rammes af alzheimer og aldersdemens, har få virksomme serotoninreceptorer. De såkaldte ”lykkepiller” forsøger at øge værdierne af frit serotonin i hjernen og forsøger på den måde, at tilnærme sig lysets naturlige virkning. Lykkepiller har desværre ret ofte store bivirkninger.

Kilden til serotonin. Hjernen bruger den essentielle aminosyre tryptofan til at producere serotonin. Kroppen er ikke selv i stand til, at producere et essentielt aminosyre. Indtagelse af kost, som indeholder tryptofan, kan også virke positivt sammen med lysterapi. Tryptofan findes i forskellige madvarer. De bedste kilder til tryptofan er bl.a. animalsk protein som kød, mejeriprodukter, æg og fisk. Ved vegetabilske produkter kan nævnes brune ris, peanuts, sojaprotein og de fleste typer grøntsager. Ved normal og varieret kost skulle man være dækket ind med tryptofan. For at tryptofan kan transporteres bedst muligt til hjernen samt den bedste mulige optagelse der, så er organismen afhængig af kulhydrater. Derfor får mange mennesker trang til chokolade og andre søde sager om efteråret og vinteren. De mennesker som føler et velbehag efter at have spist sukker, chokolade, andre kulhydrater eller som føler stærk trang efter disse produkter, har som regel alt for lave mængder af serotonin. Lysterapi vi i sådanne tilfælde være til stor hjælp.

Hvordan serotonin kan påvirke så mange funktioner i krop og sind. Lidt over 30 neurotransmittere er indtil videre identificeret. Sammen med acetylcholin, dopamin og noradrenalin er serotonin den neurotransmitter, som har flest opgaver og som forekommer i overtal i forhold til andre neurotransmittere i hjernen og i rygmarven. De påvirker også basale funktioner fra muskelbevægelser til humøret. Alle neurotransmittere samarbejder ved tankeprocesser, sensoriske processer, evnen til at foretage afgørelser og handlinger. Selv om, at det er i hjernebarken, at de overordnede afgørelser foretages, ser det ud til, at hjernen fungerer som en slags demokrati; mange forskellige centre i hjernen tager del i de mere basale funktioner og afgørelser, som styrer hvornår vi skal spise og sove, i hvilken grad vi føler smerte, energi, humør samt om vores motivation er høj eller lav. Hvis et center i hjernen svigter, så kan de andre centre til en stor grad overlappe for det fejlfungerende center.

Et af serotoninens største opgaver er, at styre og kontrollere effekten af de andre neurotransmittere. Dette betyder, at serotonin bestemmer hvilke beskeder der har højst prioritet og hvilke beskeder, som må vige. Serotonin har dermed stor betydning for vores eksistens. Lave niveauer af serotonin, kan dermed medføre mange og store negative udslag.


DNK - Lys regulerer hjernens indre ur
Forfatter/kilde: Tidsskriftet Lys / Professor Dr. Med. Morten Møller - 1995/3
Lys påvirker hjernens "indre ur", en struktur som igen styrer produktionen af hormonet melatonin i koglekirtlen. Lys vil hæmme hormondannelsen i koglekirtlen. Mængden af hormon, som kirtlen udskiller er et signal, der fortæller pattedyr, hvorvidt der er sommer eller vinter.
Fotoreceptorer og synsorganer -Alle hvirveldyr er udstyrede med organer, i hvilke der er celler (fotoreceptorer), som er i stand til at opfange den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Fotoreceptorerne selv er celler med et karakteristisk udseende. Cellen består af to dele, dels et lamelleret ydersegment, der rummer det synspigmentet, som opfanger energien i lyset, dels et indersegment rummende cellens kerne. Lysets energi omsættes via en række kemiske reaktioner til et elektrisk signal i fotoreceptoren.
Fotoreceptorer findes først og fremmest i øjets nethinde, men er i laverestående dyrearter også tilstede uden for denne. F.eks. findes der hos fisk "dybe fotoreceptorer" i mellemhjernen, som er i stand til at opfange det lys, der trænger ind til disse gennem det omkringliggende hjernevæv.
Hos fisk, padder og krybdyr findes der foruden de to laterale øjne, som vi kender fra pattedyrene, også et midtstillet øje. Dette øje er placeret i midtlinien på kraniets top, lige under huden, og er via en nerve forbundet med hjernen inde i kraniet. Parietaløjet rummer fotoreceptorer, der anatomisk og fysiologisk mest ligner tappene i nethinden. Gennem parietaløjet registrerer dyrenes lysmængde og intensitet, og via dette organ ændrer disse laverestående dyr forskellige fysiologiske funktioner.
Corpus pineale -Under udviklingen fra laverestående til højerestående dyrearter (phylogenesen) omdannes parietaløjet fra et lysfølsomt øje til en sekretorisk kirtel. Ligeledes trækker det omdannede parietaløje sig tilbage gennem kranievæggen og placeret sig som en kirtel på oversiden af hjernestammens forreste del.
Kirtlen kaldes corpus pineale (corpus=legeme, pineale='hørende' til et pinjetræ), idet de gamle sydeuropæiske anatomer mente kirtlen lignede et pinjetræ. På dansk kaldes den koglekirtlen, idet vi sammenligner den med en grankogle. Undersøger man cellerne i parietaløjet under udviklingen fra laverestående til højerestående art (phylogenesen) ser man, at fotoreceptorerne taber deres ydersegmenter. Hos fugle, der er et mellemstadie på krybdyrenes vej til pattedyr, kan man hos nogle arter stadig se rudimentære ydersegmenter, og nogle fuglearters corpus pineale er stadig i stand til at opfange lys.
Hos pattedyrene har alle cellerne tabt deres ydersegmenter og indeholder i stedet små granula (korn), som tegn på dannelse i cellen af et sekretorisk produkt.
Melatonin -Dette sekretoriske produkt blev i 1958 isoleret og viste sig at være et ret simpelt stof, kaldet melatonin, som står tæt ved et langt mere udbredt molekyle i hjernen kaldet serotonin. Målinger af melatoninsekretionen fra corpus pineale viste, at der er en udpræget døgnrytme (circadian rytme; circa='omkring,' dies=dag) i dette hormons sekretion, således at sekretionen er høj om natten og lav om dagen.
Det interessante er imidlertid, at lyset stadig indirekte influerer på pattedyrenes corpus pineale, men at lyspåvirkningen nu sker via det "laterale" øjes nethinde.
Forbindelse fra øjet til corpus pineale - Vore egne undersøgelser på Panum Instituttet har kortlagt de neuroanatomiske forbindelser fra øjet til corpus pineale, samt studeret de signalstoffer disse nervebaner benytter sig af, når lysinformationen formidles til kirtlen. Lysets påvirkning af nethinden medfører, at sekretionen af melatonin i corpus pineale hæmmes. Lysets påvirkning af melatoninsekretionen er så kraftig, at hvis man hos et forsøgsdyr som guldhamsteren måler aktiviteten af den vigtigste enzym i syntesen af melatonin (et enzym kaldet N-acetyltransferase), vil denne aktivitet 10 sekunder efter man har tændt en 30 Watt lyspære i rummet være faldet til 1/60 af værdien i mørke.
Hjernens "indre ur" -Et større gennembrud fik dette forskningsområde, da man for 20 år tilbage demonstrerede tilstedeværelsen af "hjernens indre ur". Dette "ur" er en lille kerne (samling af nervecellelegemer), kaldet nucleus suprachiasmaticus (nucleus=kerne, suprachiasmaticus='beliggende' over chiasma opticum, synsbanens krydsning) i det område af hjernen kaldet hypothalamus. Kernen har en endogen aktivitet med en rytme på 24,5 timer. Fra denne kerne styres alt hvad vi til dato kender af døgnrytmer i legemet (bortset fra søvnen, som er mere kompleks reguleret). Alle hormoner i legemet secerneres med en bestemt døgnrytme, og til dato synes alle disse døgnrytmer at reguleres af den suprachiasmatiske kerne. Melatoninsekretionen i corpus pineale styres også fra denne kerne. Det har vist sig, at lysets påvirkning af corpus pineales melatoninsekretion sker via nucleus suprachiasmaticus, idet denne kerne modtager et direkte input fra øjets nethinde. Gennem denne direkte forbindelse kan lyset regulere kernens aktivitet.
Funktionen af det circadiane system -man kan nu spørge sig selv, hvad pattedyrene bruger hele det ovenfor beskrevne system til, bestående af nethinden, den suprachiasmatiske kerne, corpus pineale og sidst melatoninsekretion. Det bedste svar på dette er, at det er et system, som formidler information til dytet om den daglige fotoperiodes længde. Denne information ender med et signal til hjernen, et signal som udgøres af mængden af den natlige melatoninsekretion.
For de fleste dyrearter er det vigtigt, at få information om årstidsvariationer. Således skal de fleste dyrearter omstille sig til vinterens komme. Den øgede mængde melatonin, som de korte dage forårsager dannes om efteråret, forårsager hos en guldhamster dels, at den skifter til vinterpels, dels at hannens testikel bliver mindre. Det sidste bevirker, at den ikke kan gøre hunnen gravid om vinteren, hvor afkommets overlevelseschance er lille. Havde forsøgsdyret ikke været et guldhamster, men et noget større forsøgsdyr, såsom en korthalet nordamerikansk kronhjort, ville den også skifte til en hvid vinterpels, men testiklen ville vokse. Dette skyldes denne dyrearts lange graviditetsperiode, som gør at befrugtningen må ske om vinteren, for at afkommet fødes om sommeren.
Funktionen af melatonin hos mennesket -Hvilken funktion har corpus pineale hos mennesket? Dette vides ikke præcist på nuværende tidspunkt. Man må imidlertid konstatere, at homo sapiens har et døgnrytmegenerende system, som generer en døgnrytmesekretion af melatonin fra corpus pineale. Ligeledes hæmmes denne sekretion af lys, selv om lysmængden skal være større (de fleste undersøgelser siger nogle tusinde lux) for at den hæmmes hos mange af forsøgsdyrene.
Det har vakt en stor interesse, at det er muligt at bedre visse patienter med vinterdepressioner (behandling gennemføres bl.a. på Psykiatrisk Forskningsklinik på Frederiksberg Hospital). Det er muligt, at melatonin er involveret i dette sygdomsbillede.
Man kan eksperimentielt finde ud af, hvor melatoninet har sin virkning i hjernen ved en metode, som kaldes receptorautoradiografi. Denne metode bygger på, at man skærer en række mikroskopiske snit gennem hjernen. Disse snit inkuberes med melatonin, som er mærket med en radioaktiv isotop. Man kan ved at dække snittene med fotografisk film detektere, hvor melatoninet befinder sig og har sin virkning. Det viser sig her, at melatoninet, foruden at binde sig til dele af hjernen, som regulerer hypofysen, også har en binding til hjernebarken. Det kunne være via disse melatoninbindende nerveceller, melatoninet kunne influere på stemningslejet.
Et andet område, hvor melatonin har fået en vis betydning, er som "jet-lag" pille. Rejser man med fly gennem mange tidszoner, vil ens døgnrytme være forskudt i forhold til det, den skulle være på ankomststedet. Man kan afhjælpe dette fænome ved, f.eks. når man rejser fra København til Sidney (Sidney er 9 tidszoner tidligere end København), at tage melatonin på afrejsedagen kl. 15:00. Derved meddeles hjernen farmakologisk, at det er midnat og faseforskydder sit ur til den nye situation.
Man undersøger også, hvorvidt man kan have gavn af melatonin i forbindelse med skifteholdsarbejde, og det stress som døgnrytmeskift giver. Her ser resultaterne imidlertid mindre klare ud.
Sikkert flere funktioner reguleres af lys -Det må afslutningsvis siges, at neuroanatomiske studier i disse år viser, at nervebanerne fra øjet har langt flere forbindelser i hjernen end tidligere antaget.
Der er derfor grund til at tro, at lysets påvirkning på menneskets fysiologi er mere komplekst og betydningsfuldt, end tidligere antaget.

 
Godkendt af E-handelsfonden
kreditkort
Find os på
Facebook
Twitter
D a n s k   L y s t e r a p i   -  T o l d b o d e n  1   -   8 8 0 0   V i b o r g   -   E - m a i l :  i n f o @ d a n s k l y s t e r a p i . d k
 
Powered by frontgate