Alzheimer's sygdom er den mest almindelige form for demens og tegner sig for omkring halvdelen af alle tilfælde. I Danmark er der ca. 40.000 mennesker med Alzheimer’s sygdom.
Sygdommen påvirker strukturen af hjernens fibre som sammenfiltres og forkalkes, hvilket forstyrrer transmission af impulser mellem hjernecellerne.
Det er stadigvæk uafklaret, hvad årsagen er til Alzheimer’s sygdom. Dog er det muligt at gøre hverdagen mere tålelig for patienten og deres plejere ved at behandle nogle af symptomerne.
Symptomer
Alzheimer's er en fremadskridende sygdom, som medfører at flere og flere dele af hjernen gradvis bliver beskadigede, og symptomerne bliver værre.
- Hukommelsessvigt, problemer med at finde ordene.
- Bliver forvirret. Glemmer navnene på familiemedlemmer, venner og steder.
- Humørsvingninger. De kan blive aggressive, ophidsede, triste eller vrede. De kan føle sig bange og frustrerede over deres stigende hukommelsessvigt.
- Bliver mere indesluttede, delvis pga. kommunikationsbesvær og manglende selvtillid.
- Tab af mobilitet, klodsethed og de kan begynde at slæbe med fødderne i stedet for at gå.
Til sidst vil patienterne kræve hjælp døgnet rundt mht. deres daglige aktiviteter.
Hvad er sundowning?
Sundowning er et af de mere almindelige symptomer ved fremskredne tilfælde af Alzheimer’s sygdom. Dette kan muligvis skyldes, at sygdommen begynder at påvirke de dele af hjernen, som styrer døgnrytmen, det indre ur og vores søvn- og vågenmønster.
Mennesker med Alzheimer’s sygdom (og mange andre former for demens) fungerer ofte bedst tidligt på dagen. Sundowning er den benævnelse, der bruges til at beskrive den stigende uro og forvirring, som typisk kommer til udtryk sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Patienterne er ofte oppe at gå midt om natten.
Hvordan lysterapi kan hjælpe
Kombinationen af beskadigede nervebaner forårsaget af Alzheimer’s sygdom og normal forringelse af øjnene pga. aldring medfører, at lysstyrken (især indendørs) som regel ikke længere er tilstrækkelig til at give signal til det indre ur, om det er dag eller nat. Hvis det indre ur ikke passer til den normale døgnrytme, påvirker det ikke bare opvågningen men også processen med at falde i søvn om aftenen.
Der er flere og flere forsøg, der viser, at bedre og stærkere lys kan forbedre adfærden hos patienter med Sundowning og reducere søvnforstyrrelser især i svære tilfælde. Lysterapibehandling om morgenen kan især være effektiv, hvis man f.eks. får 2.500 lux i en times tid. Desuden vil det være en fordel at forbedre den indendørs belysning generelt.
Endvidere er der bevisførelse for, at en daggrysimulator kan nulstille det indre ur, hvilket giver en bedre og normal døgnrytme.