Vinterdepression og vintertræthed

Dyrene reagerer på de skiftende årstider med ændringer af humøret, metabolisme og adfærd. Det er stort set det samme med mennesker. Mange mennesker spiser og sover mere om vinteren og bryder sig ikke om de mørke vintermorgener og korte dage. Dette benævnes i almindelighed som vintertristhed eller vinterdepression. Andre mennesker har sværere symptomer, som ofte gør det svært at overkomme et arbejde og socialisere. Dette er et anerkendt problem og diagnosticeres som vinterdepression.

Hvad er symptomerne på vinterdepression og vintertristhed?

Hvis du lider af symptomerne fra enten vinterdepression eller vintertristhed, så vil du sandsynligvis bemærke forandringer omkring september måned og ikke være dig selv før april måned. De vigtigste symptomer er opstillet herunder. Det er ikke sikkert, at du er udsat for dem alle. Det gør sig især gældende ved vintertristhed.

  • Søvnproblemer – sove over sig, kan ikke komme ud af sengen, har brug for en lur om eftermiddagen
  • Familie/sociale problemer – undgår arbejdspladsen, irritabilitet, manglende seksuallyst, emotionel følelsesløs
  • Sløvhed - for træt til at overkomme en opgave og alt er anstrengende
  • Fysiske symptomer – har ofte ledsmerter eller maveproblemer, lavere modstandskraft overfor infektioner
  • Adfærdsproblemer – specielt hos yngre mennesker

    Hvem påvirker det?

    Normen er, at ca 2% af alle mennesker I Nordeuropa lider svært af vinterdepression og yderligere ca. 10% lider af mild vinterdepression eller vintertristhed. Over hele verden stiger antallet at tilfælde i henhold til afstanden til ækvator. Eneste undtagelse er sneklædte områder, hvor befolkningen er mindre udsatte. Der er flere kvinder end mænd, som får diagnosen vinterdepression. Børn og teenagere er også sårbare.

    Hvad forårsager vinterdepression?

    Vinterdepression skyldes manglen på lys i vinterperioden. Forskere har bevist, at stærkt lys har indflydelse på hjernens kemi. Men hvorfor nogle mennesker lider, og andre ikke gør, er endnu ikke helt klarlagt. Der er forskning, som antyder, at det kan være genetisk bestemt, hvor nogle mennesker har svært ved at omstille sig til de skiftende årstider.

    Hvad forårsager vinterdepression?

    Hjernens nervecentre, som styrer vores døgnrytme og humør, stimuleres af den mængde af lys, der trænger ind i øjet. Når mørket begynder at sænke sig, starter koglekirtlen i hjernen produktion af hormonet melatonin, som inducerer søvnen. Stærkt lys ved morgengry giver signal til koglekirtlen om at stoppe produktionen af melatonin. Men om vinteren bliver der ikke tilført nok lys til øjnene for at starte opvågningsprocessen. Lys forbindes også til hormonet serotonin (også kendt som 5HT), som er en neurotransmitter i hjernen. Et lavt niveau af serotonin kan forårsage depression. Hvis du er deprimeret, kan det være svært at koncentrere sig og gennemføre normale og simple gøremål. Forskning har påvist, at serotonin niveauet stiger, når man bliver udsat for stærkt lys (SSRI medikamenter som f.eks. Prozac har samme effekt).

    Behandling af vinterdepression

    Lyset skal have en tilstrækkelig lysstyrke. Man har behov for mindst 2.500 lux (teknisk mål for lysstyrke), som generelt er 5 gange stærkere end et godt oplyst kontormiljø. Lysterapilamper med en højere lysstyrke på f.eks. 10.000 lux gør, at man kan mindske behandlingstiden og sidde længere væk fra lampen. Man kan ikke anvende lamperne i hjemmet til lysterapibehandling, idet de ikke er kraftige nok eller blåberigede.

    Nous conseillons aux personnes présentant des symptômes dépressifs ou souffrants du SAD de consulter leur médecin.

    Arkiveret under: